I dag er det fem år siden, vi trykkede på send-knappen til det allerførste nyhedsbrev fra Kirke.dk. Forud var gået et halvt års arbejde med at designe og bygge Kristeligt Dagblads første rent digitale betalingsmedie – og med at producere journalistisk indhold til det.
Fredag den 21. september 2018 kunne man således læse nyheden om stor vækst i frivillige hos Ældre Sagen med den konstruktive vinkel: “Hvad kan kirken lære?”
Vi fortalte også, at Arbejdstilsynet dementerede et rygte om, at alle gravsten skulle sikres mod at vælte. Vi bragte et portræt af den netop udnævnte formand for Provsteforeningen, Peter Birch. En artikel om, hvordan Diakonissestiftelsen havde fået millioner i fondsstøtte. Og en anden artikel om Google og kirkelivet – i anledning af søgemaskinens 20-årsdag.
Og endelig kunne vores første abonnenter læse et stort portrætinterview med Kirkeministeriets departementchef Christian Dons Christensen, som blandt andet sagde, at hans styringsprincip er “kærlighed til folkekirken og al dens særegenhed”.
Med den vifte af kirkefaglige artikler skulle der ikke være tvivl om, at Kirke.dk mente ambitionerne alvorligt om at være det uafhængige fagmedie “for mennesker, der arbejder med kirkeliv”. Og allerede inden der var gået et år, blev Kirke.dk hædret med den prestigefyldte Anders Bording-prisen for fagmedier.
Fem år og langt over tusind nyhedsbreve senere er Kirke.dk centralt og sikkert placeret som det medie, der holder kirkelivet orienteret og samtalen i gang på tværs af organisationer, fagligheder, funktioner og teologisk overbevisning.
Vi har al mulig grund til at sige tak til vores læsere – ikke mindst de mange, som allerede tidligt tegnede abonnement og hjalp os godt fra start, fordi de så, at der var brug for et medie som Kirke.dk. Det er også i høj grad læserne, som er med til at skabe indholdet på Kirke.dk, når de tipper os om historier, bidrager med debatindlæg eller sender ris og ros til redaktionen.
Hvad har så i særlig grad optaget Kirke.dk’s læsere igennem de fem år?
Vi har bladret i Kirke.dk’s efterhånden meget omfattende arkiv og fundet nogle af de mest læste artikler fra 2018 til 2023.
2018: Rekruttering og magtanalyse
Der var endnu to år til næste menighedsrådsvalg, men mange steder var man allerede bekymret for, hvordan man skulle finde nye medlemmer. Med inspiration fra en undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnede Kirke.dk et portræt af fem nye menighedsrådsmedlemmer, som hver især repræsenterede en bestemt type kandidat.
Hvem er de 10 mest magtfulde personer i dansk kirkeliv? Inspireret af Børsens “mest magtfulde”-lister bad Kirke.dk et panel af kyndige iagttagere om at udpege kirkelivets mest indflydelsesrige personer. Det vakte en del forargelse, at vi tillod os at tale om magt i kirken. Den færdige top 10 omfattede en kirkeminister, en kirkeudvalgsformand, en chefredaktør og syv biskopper. Hyrdebrevet Søndag Morgen bragte sin egen undersøgelse, som konkluderede, at kirkeanalytiker Myrna Mågensen var den mest magtfulde person i folkekirken.
2019: Danmission og en ukendt kirkeminister
Hvem skulle være ny generalsekretær i Danmission? Det spekulerede mange på i begyndelsen af 2019. Kirke.dk spekulerede med: Med hjælp fra eksperter indkredsede vi otte potentielle kandidater til posten – bare ikke den rigtige, nemlig Kristian Sloth Petersen. Han stopper i øvrigt med udgangen af 2023, så måske skal vi gentage eksperimentet?
Det var også i 2019, at Mette Frederiksens (S) nye regering overraskende hentede en kirkeminister udefra – nemlig fra borgmesterposten i Roskilde. Joy Mogensen (S) var et ubeskrevet blad i landspolitik, men ankom til Frederiksholms Kanal med varme anbefalinger fra det lokale kirkeliv. I efteråret mistede hun tragisk det barn, hun ventede, og måtte tage orlov.
2020: Corona og menighedsrådsvalg
Det var året, som næsten kun handlede om en ting: Corona. Og det, der handlede om noget andet, handlede også om corona. Om aftenen den 11. marts holdt statministeren det pressemøde, der lukkede landet ned – herunder, for første gang siden reformationen, også kirkerne.
Godt to måneder senere, på Kristi Himmelfartsdag, fik kirkerne lov at genåbne, men med restriktioner, som der i endnu halvandet år blev skruet op og ned for i takt med smittetallene, inden reguleringen af kirkelivet blev afblæst. Derfor prægede coronaen også det første menighedsrådsvalg, som i september 2024 blev afholdt efter de nye valgregler.
2021: Ministerafgang og arbejdsmiljø
Et af de liv, som coronaepidemien kostede, var et politisk liv. Konstant skiftende restriktioner havde medført forvirring og usikkerhed i kirkerne, og i perioder fik kirkeminister Joy Mogensen næsten ugentlig spørgsmål fra pressen. Men i juni 2021 viste en opgørelse, som Kirke.dk havde foretaget, at hun siden tiltrædelse kun havde udtalt sig ganske få gange til Kristeligt Dagblad og Kirke.dk, ofte på skrift, og næsten aldrig om coronarestriktionerne. Den 15. august meddelte Joy Mogensen, at hun var løbet tør for overskud og trak sig som minister.
Stress, mobning og dårligt arbejdsmiljø har været et tema i folkekirken siden årtusindskiftet. Men i 2021 fik debatten nyt liv – og et navn – da en større gruppe præster skrev under på en erklæring, forfattet af daværende sognepræst Katrine Blinkeberg: Under banneret “Vi vil bryde tavsheden” ville de gøre op med folkekirkens “tavshedskultur”. At dømme efter de mange artikler, hvor navnet figurerer i Kirke.dk’s arkiv, lykkedes det ganske godt.
2022: Ukrainekrig og Luther-strid
En ulykke kommer sjældent alene. Da coronapanikken omsider slap sit tag, invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Det fik konsekvenser for kirkerne, som dels skulle finde ud af, hvordan de tog imod de ortodokse krigsflygtninge, der strømmede til Danmark, og dels håndtere en akut energikrise, der truede med at mangedoble kirkernes udgifter til el og varme.
I forsommeren 2022 rullede en heftig teologisk debat igennem en evangelisk-lutherske folkekirken, da en gruppe teologer, heriblandt sognepræst Louise Højlund Franklin, indledte et opgør med Luthers betydning. “Må vi være her? Folkekirken efter Luther” lød titlen på gruppens pamflet, og det måtte de tilsyneladende godt.
2023: Store bededagsfejde og en væltet formand
Kort før årsskiftet dannede Mette Frederiksen (S) flertalsregering med Moderaterne og Venstre – og trak med det samme en kanin op af hatten: Store bededag skulle afskaffes for at finansiere støtten til Ukraine i kampen mod Rusland. Kirke.dk tør godt at tage æren for navnet “Store bededagsfejden”, som hurtigt blev folkeeje.
Afskaffelsen af store bededag blev mødt med voldsom modstand fra flere usædvanlige alliancer, både mellem fagbevægelsen og kirken og internt i folkekirken, men trods ihærdige forsøg på at få regeringen til at omstøde beslutningen, blev den skæve helligdag lagt i graven med virkning fra 2024.
Tak til alle, der har bidraget til Kirke.dk de første fem år, og tak til alle dem, der læser med. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at dække den mangfoldige niche, der er dansk kirkeliv.