Frygt og angst. Det er de to følelser, der lige nu raser i mange ukrainere i Danmark, efter den russiske invasion af Ukraine begyndte i går torsdag.
Og derfor bør folkekirken åbne kirkedørene og invitere dem indenfor i et økumenisk fællesskab. Det mener flere sognepræster i Jylland, hvor mange af de godt 16.000 ukrainere bor og arbejder i landbruget og industrien.
"Der en del ukrainere i lokalområdet, der er dybt berørte af situationen. Jeg har derfor spurgt, om de vil ind i kirken for at holde bøn lørdag aften. De har brug for at komme ind i et indviet rum og bede dér," siger Susan Aaen, der er provst i Glyngøre.
Mange ukrainerne i Glyngøre og Nykøbing Mors kom i sin tid til Nordjylland for at pelse mink og blev boende med deres familie.
I kontakt med bange ukrainere
Selvom langt de fleste ukrainere er ortodokse, er det netop nu vigtigere at have et kirkeligt rum tæt på deres hjem.
"Disse ukrainere er vant til at tage til en ortodoks menighed i Ikast (80 kilometer fra Glyngøre, red). Men i dette tilfælde havde de brug for noget tættere på. Der er stor uro i familierne. Der er brug for at finde håb og tryghed," siger Susan Aaen.
Provsten beskriver arrangementet lørdag aften som en 'bøn og lystænding for Ukraine og verdens mennesker'.
I Aars Kirke i Nordjylland kan sognepræst Lone Primdahl nikke genkendende til billedet af behovet for at komme ind i et indviet rum. Et rum, "der kan det hele", som hun siger.
"Der bor omkring 30 ukrainere i vores sogn, og vi har været i kontakt med flere af dem i dag. De er bange og fortvivlede. Men også folk, der arbejder sammen med ukrainere i landbruget er kede af det på deres vegne. Flere af dem har ønsket, at vi åbner kirkerummet for dem for at finde sammen og finde håb," siger hun.
Derfor er der lystændingsgudstjeneste i Aars Kirke torsdag den 3. marts om aftenen, en dato bevidst sat en uge efter krigsudbruddet mellem Ukraine og Rusland.
Vil nå ukrainere via Facebook
Et andet sted i Nordjylland, i Nørager, har Brorstrup Kirke inviteret ukrainere med til højmessen i weekenden.
"Ideen til at invitere herboende ukrainere til højmessen på søndag opstod af en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor en ortodoks menighed savnede kontakt til den lokale folkekirkemenighed," siger sognepræst Holger Lyngberg.
"Og af en kommentar på Facebook fra et provstiudvalgsmedlem, som foreslog, om ikke vi skulle indbyde herboende ukrainere til en gudstjeneste."
Kirken har bedt folk på Facebook om at sprede budskabet for at nå ukrainerne i lokalområdet.
"Min tanke var så, at søndagens højmesse godt kunne være sådan en gudstjeneste. Nu afhænger det jo lidt af, om ukrainerne her har overskud og interesse i en sådan tjeneste."
Situationen kalder på økumeni
Simon Nielsen, der er international præst i Frederikshavns Provsti, arrangerer i dag, fredag, en 'lystænding og forbøn for situationen i Ukraine' i Abildgård Kirke.
"Det er en økumenisk opgave. Det at tænde lys og have en liturgi for det er vigtigt, og vi vil også holde forbønnen på engelsk," siger han.
Også han kan nikke genkendende til de andre præsters fokus på, at netop kirkerummet skal kunne være et sted, hvor de ortodokse ukrainere kan komme til.
"Det kan give mening at have et liturgisk præget rum der har en kontakt til det et fælles i kristendommen. Det virkede som international præst som en naturlig ting at arrangere et sådan arrangement, når man har en berøringsflade med folk, der er påvirkede af det," siger Simon Nielsen.
Til brug for sin forbøn vil han i tråd med det internationale perspektiv trække på de bønner, der allerede er blevet rundsendt til liturgisk inspiration fra Svenska Kyrkan og Det Lutherske Verdensforbund.
Internationalt perspektiv vigtigt nu
Men det er ikke kun jyske præster, der tænker det internationale perspektiv ind i markeringer af krigen.
Vivi Andersen, der er sognepræst i Grundtvigs Kirken i København, holder i aften, fredag, en forbønsgudstjeneste for fred på både dansk og engelsk.
"Vi holder også forbønsandagten på engelsk, fordi vi regner med at der er mange engelsktalende, der gerne vil være være med til at dele deres sympati," siger hun.
"Vi er alle nervøse og angste for, hvad krigen skal føre med sig og tænker på alle dem, der mister deres kære og deres hjem. Meningen er, at vi samles for at bede Gud om, at denne situation kan løses på en fredelig måde uden tab af for mange menneskeliv."
Fredag har Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Tænketanken for Forfulgte Kristne udarbejdet forslag til kirkebøn i sognekirkerne til fastelavns søndag samt forslag til liturgi ved forbønsgudstjenester for Ukraine.
Og der kan i den kommende tid komme flere ukrainske ortodokse, der skal finde sig til rette i Danmark og trække på folkekirkens økumeniske fællesskab.
FN rapporterer, at omkring 100.000 ukrainere alene torsdag har forladt deres hjem. Og en række lande har allerede åbnet for at modtage ukrainske flygtninge, herunder Danmark.