Historisk indgreb lukker for gudstjenester i folkekirken. Biskopper mødes torsdag

Ingen gudstjenester, bryllupper og konfirmandundervisning. Det bliver den sandsynlige konsekvens af Folketingets hastelovgivning for at bremse coronasmitten

Indtil april vil der formentlig ikke blive holdt gudstjenester i landets sognekirker. Det er konsekvensen af en hastelovgivning, der skal bremse coronasmitten. Biskopperne drøfter torsdag morgen situationen.
Indtil april vil der formentlig ikke blive holdt gudstjenester i landets sognekirker. Det er konsekvensen af en hastelovgivning, der skal bremse coronasmitten. Biskopperne drøfter torsdag morgen situationen. Foto: Kåre Gade / Kastelskirken

For første gang nogensinde går kirkerne i Danmark en tid i møde, hvor der ikke kan holdes gudstjeneste. Det er den sandsynlige konsekvens af de seneste indgreb for at bremse coronasmittens udbredelse.

Ved et pressemøde onsdag aften præsenterede statsminister Mette Frederiksen en hastelovgivning med hidtil usete indgreb i forsamlingsfriheden. 

Denne artikel er en del af dette tema:
Corona
Corona

Regeringen fremsætter et lovindgreb, som hastebehandles og forventes vedtaget, og som forbyder arrangementer, hvor flere end 100 mennesker samles indendørs.

Blandt de omfattende, konkrete indgreb er desuden, at alle offentligt ansatte sendes hjem, og alle indendørs kulturinstitutioner lukkes med dags varsel. Folkekirken blev ikke nævnt i den sammenhæng, men efterfølgende sagde statsministeren, at regeringen 'kraftigt' opfordrede "private institutioner, foreninger, trossamfund" til at gøre det samme.

Hensigten er at undgå, at for mange danskere bliver smittet på samme tid og sygehusvæsenet overbelastes.

"Vi skal holde sammen, ved at holde afstand til hinanden," sagde Mette Frederiksen.

"Vi skal sætte ind der, hvor mange mennesker er samlet."

Det kan betyde, at alle gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter, der omfatter mange mennesker ad gangen, aflyses, foreløbig indtil udgangen af marts.

"Set fra min stol vil der være en del gudstjenester, der bliver aflyst - for ikke at sige dem allesammen."

Det siger Henrik Stubkjær, biskop i Viborg, som har afbrudt sin studieorlov på grund af den ekstraordinære situation. Han blev onsdag sammen med de øvrige biskopper briefet af regeringen. 

"Vi havde i forvejen arbejdet hele dagen i dag på en vejledning til præster, men nu er vi blevet overhalet inden om," siger han.

Om det, der kan ligne et statsligt indgreb over for folkekirken, siger Henrik Stubkjær, at det næppe er det rette tidspunkt at tage diskussionen om statskirke eller ej.

"Det er situationen alt for alvorlig til. Vi må erkende, at der netop til gudstjenester i folkekirken samles mange af dem, som er særligt udsatte, hvis de smittes. Men mange vil have brug for gudstjenester, så derfor må vi se på, hvordan vi kan sikre, at gudstjenester stadig vil være tilgængelige, for eksempel ved at samarbejde med medier."

"Vi er også nødt til at finde løsninger på, hvordan vi kan få begravet vores døde, døbt vores børn og ikke mindst yde sjælesorg, som jo ikke bliver mindre vigtig den kommende tid."

Henrik Stubkjær mødes med de øvrige biskopper på Skype i morgen tidlig for at drøfte situationen. Han vil også være i tæt kontakt med provsterne i stiftet, ligesom han skal mødes personalet på stiftsadministrationen - der jo som offentligt ansatte kommer til at mærke konsekvenserne af statsministerens udmelding.

"Det er en udvikling, der er gået enormt hurtigt. Folkekirken er trådt ind i et kriseberedskab."

Kommer der et hyrdebrev?

"Der kommer en melding fra biskopperne, når vi har holdt møde i morgen tidlig."