Den 27. august blev de fire kandidater til bispevalget i Helsingør alle godt. Samtidig blev listerne med deres stillere offentliggjort.
Kirke.dk har analyseret de fire stillerlister og set på, hvordan stillerne fordeler sig på lægfolk og præster, kvinder og mænd, og på, hvor i stiftet de kommer fra. Resultatet har vi samlet i en række infografikker. Vi bad professor og folkekirkekender Lisbet Christoffersen om at se nærmere på grafikkerne og fortælle, hvad hun så.
Der er stor forskel på, hvor mange stillere de enkelte kandidater har bag sig. Mens Peter Birch har 146, har både Asser Skude og Eva Holmegaard Larsen kun 76 - én mere end det krævede minimum på 75 stiller.
Men Lisbet Christoffersen mener ikke, at man nødvendigvis kan vurdere kandidaternes opbakning ud fra, hvor mange stiller de har.
”På Helsingørs Stift hjemmeside stod der længe, at det var usikkert, om listerne ville blive offentliggjort. Hvis kandidaterne har haft indtryk af, at listerne ikke ville blive offentliggjort, har de måske tænkt, at der ikke var grund til at finde flere end de påkrævede 75 stillere.”
Helsingør Stift er berygtet for ikke at vælge favoritten
Professor Lisbet Christoffersen
Hun er ikke i tvivl om, at Peter Birchs stillerliste er nøje gennemtænkt.
”Peter Birch er begyndt tidligt og har arbejdet med sin stillerliste, omtrent som jeg arbejder med ansøgninger til forskningsrådet: Der er tænkt over alle kriterier. Lige mange af hvert køn, en god håndfuld provster (men ikke for mange), dobbelt så mange lægfolk som præster, stillere fra stiftsrådet, fra distriktsforeningerne og fra stiftets forskellige geografiske hjørner. Det er et flot organisatorisk arbejde.”
Samtidig advarer hun imidlertid mod at tro, at Peter Birch har sejren hjemme.
”Helsingør Stift er berygtet for ikke at vælge favoritten. Det skete for 25 år siden, da Viggo Mortensen tabte til Lise-Lotte Rebel, ligesom det skete ved det foregående valg, da Per Rysgaard – provstesøn fra stiftet – tabte til Johannes Johansen.”
”Desuden repræsenterer de tre andre lister et oprør, som man ikke skal overse, når man sidder så tæt på magtens dagligdag, som Peter Birch gør.”
”Asser Skude taler til bekymringen for, at kristendommen forsvinder. Eva Holmegaard Larsen taler for præstens tilstedeværelse i sognet og anerkendelsen af det arbejde, det kræver. Og Ulla Thorbjørn Hansen taler til aktivismen og det diakonale engagement.”
Sidstnævnte er samtidig provst ligesom Peter Birch.
”Hun kommer udefra, men hun har været præst i stiftet (i henholdsvis Glostrup og Frederiksborg Slotssogn, red.). På stillerlisten kan man se, at hendes opbakning primært er blandt stiftets aktivistiske lægfolk. Måske lidt overraskende er der ingen provster og få præster blandt hendes stillere.”
Lisbet Christoffersen bemærker også, at Asser Skude har samlet stillere i sogne mange steder i stiftet, omend ofte med blot en enkelt stiller pr. sogn.
”Asser Skude kalder sig ”Indre Mission light”, men nævner også Tidehverv som inspiration. Han siger ofte Jesus Kristus og taler om kristenforfølgelser, og han gør meget ud af ret kortvarigt socialt projekt, der en overgang brugte missionshuset Bethesda,” siger hun.
”I det lys springer det i øjnene, at de missionske og tidehverske præster mangler på hans stillerliste – faktisk har han kun to præster på listen. Det udelukker ikke, at han kan tiltrække stemmer fra det indremissionske og luthersk missionske lægfolk, som gerne vil vælge selv. Men de kan jo også tænke selv og selv gå fakta efter.”
Lisbet Christoffersen bemærker, at Eva Holmegaard Larsens stillere er kendetegnet ved to ting: Hun har procentuelt både den største andel præster og den største andel kvinder blandt sine stillere.
”Når jeg ser på hendes liste, kan jeg se, at mange af stillerne er landpræster – den slags, der har gudstjeneste hver søndag og samtidig tager alt det daglige slæb i præstegerningen. Det er dem, der ved, hvad der skaber menighed, og at der meget andet end gudstjenesten, der tæller i præstearbejdet.”
Man bør dog også bemærke, hvem der ikke figurerer på stillerlisterne, mener Lisbet Christoffersen.
”Hvor er de aktivistiske præster og provster? Hvorfor har Ulla Thorbjørn Hansen og Eva Holmegaard Larsen ikke fået nogen af dem?” spørger hun.
”Og hvor er medlemmerne af den såkaldte No Name-gruppe (som arrangerede debatmøder om, hvilken bispetype, stiftet har brug for, red.)? Som jeg hørte det, efterspurgte de den tilgang, som Eva Holmegaard Larsen repræsenterer, med fokus på teologien og engagementet. Med fokus på inspiration snarere end på ledelse.”
Endelig peger hun på, at man også skal bemærke, hvilke sogne, der ikke har stillere.
”Tidligere er bispevalget i Helsingør blevet afgjort i Frederikssund og Frederiksværk Provstier, som er en slags oversete ”svingstater”. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der er mange sogne i Hornsherred, hvor ingen kandidater har stillere.”
