Det er for meget!
Ved mine to kirker har vi tre gravere og en deltidsansat rengøringshjælp. Vi bruger, som den øvrige del af folkekirken, kolossale summer på kirkegården og graverlønningerne.
Men samtidig med, at vi ansætter flere og flere gravere, er kirkegårdene ved at blive afviklet, fordi danskerne foretrækker sund og bælt og skov som deres sidste hvilested.
I mit sogn er medlemstallet faldet med cirka en procent det seneste år, og man får på fornemmelsen, at de mange graveransættelser er sket med henblik på at skjule kirkens nedtur i et stort blomsterbed.
Jeg er alene som præst. Og selv om vi har præstemangel, skriger det til himlen, at der ikke i mine sogne er tre præster og en graver.
Hele folkekirken som hyggeklub
Samtidig træder en præst frem og foreslår, at konfirmanderne ikke skal have læring længere, selv om det er svært at finde huller i de unge menneskers viden om kristendommen.
I stedet skal de have en ungdomsklub, hvor de kan hygge sig. I og for sig er der logik i forslaget. Folkekirken er allerede på vej til at blive en hyggeklub. Et eller andet sted i landet vil en præst sikkert snart foreslå, at forkyndelsen af Jesus Kristus som hele verdens frelser opgives.
I stedet kan man hygge sig til søndagsmøderne i kirken ved, at præsten holder små eksistentielle klummer stående på gulvet, der afsluttes med alle synger “Kringsatt af fiender”, der ikke nævner Kristus med et ord.
Kristendommen er voldsom
I en sober og teologisk gennemtænkt artikel kommer en af Danmarks dygtige teologer med et forslag om at tilspørgslen ved dåben skal fjernes. Det er for voldsomt for dåbsforældrene at tage stilling til at forsage Djævlen og tro på jomfrufødslen, opstandelsen, syndernes forladelse og det evige liv.
Ja, det er for voldsomt. Kristendommen er kolossal voldsom. Det er altid for meget at tro på, at Jesus opstod fra de døde og giver os muligheden for det evige liv.
Men netop derfor skal vi forkynde det alt, hvad tøj og remmer kan holde til. Og det kan kun lykkes, hvis vi ansætter præster i stedet for gravere og holde fast ved, at hverken konfirmandundervisning eller sognemøder eller gudstjenester skal være en hyggeklub. Med karsk og relevant forkyndelse af evangeliet.
Og så i øvrigt ikke lytte til de forslag, der også er kommet om, at teologiuddannelsen skal bestemmes af menighedsrådene, der måske mange steder vil foreslå, at dogmatik erstattes af et kursus i kagebagning, og at eksegese bliver til undervisning i, hvordan man laver tinkors til minikonfirmander.