Hvordan leder man Danmarks største stift med over en million mennesker?
Alle stifter forandres over tid. Nogle mere, nogle mindre. Danmark består af meget forskellige stifter, inklusive Grønlands Stift. I Danmark er landbefolkningen gennem det seneste århundrede flyttet til byerne, og især for Østdanmarks vedkommende er tilflytningen så voldsom, at flertallet af danskere nu bor her.
Det er klart, at når Helsingør Stift er vokset sig så stort, så giver det også ekstra opgaver for menigheder, provstier, stiftsadministration og stiftsøvrighed. Det bliver den kommende biskops opgave at sikre de nødvendige ressourcer til sognene, provstierne og ikke mindst til den centrale administration omkring biskoppen til en grundig, men også effektiv behandling af de mange opgaver, der er. Dels i forhold til daglig drift, dels i forhold til mere principielle sager og afgørelser.
Bispevalg i Helsingør Stift
Den næste biskop over Helsingør Stift bliver ordineret i Helsingør Domkirke den 31. januar 2021.
Første valgrunde finder sted mellem 22. september og 13. oktober.
Eventuel anden valgrunde finder sted mellem 28. oktober og 18. november.
Hvordan vender man udviklingen i et stift, hvor dåbstallet er faldet med en procent om året i de sidste 25 år?
Det er afgørende, at en kommende biskop inspirerer sogne, præster og provster til, at forkyndelsen af Jesus Kristus som verdens frelser rækkes ud til alle, der bor i stiftet. Både dem, som har været der mange år, men også dem, som flytter til eller som fødes i det enorme stift.
Forkyndelsen, gudstjenesterne og det øvrige kirkelige arbejde i sognene og provstierne er også en opgave, som er decentraliseret, så hvordan den opgave løses ude i sognene og provstierne, må sognene og provstierne i videst muligt omfang selv løfte, ikke biskoppen. Det gælder også arbejdet med at vende et nedadgående medlemstal. Det er i øvrigt en udfordring i hele Danmark at medlemstallet er på vej ned.
Det er ikke biskoppens pligt at blande sig utidigt i det lokale kirkelige og pastorale arbejde. Princippet om, at gulerod er bedre end pisk, kunne være et af mine mottoer, da sognene, præsterne, menighederne og provstierne skal vide, at der er fuld tillid fra ledelsen til det ansvar, de er betroet.
Det er ikke biskoppens pligt at blande sig utidigt i det lokale kirkelige og pastorale arbejde
Asser Skude, bispekandidat
Kun i nødstilfælde skal en biskop og administration skride ind, eksempelvis hvis der forkyndes lære, som strider imod den kristne tro, eller hvis der er misbrug af det ansvar, som er betroet.
Hvordan udligner man de urimeligt store forskelle mellem kirkeskattens størrelse i stiftets forskellige dele?
Det vil ikke være en prioritet, hvis jeg bliver ny biskop. Det er klart, at hører jeg om sogne, hvor der ikke er midler til at drive kirke og kirkeligt arbejde, må det løses hurtigst muligt. Det må provstier og stiftsadministration også kunne hjælpe med.
Det, som jeg pt er mest optaget af, er den følelsesmæssige og åndelige fattigdom, som er opstået med den igangværende og i baggrunden lurende pandemi i Danmark.
Ligesom enhver anden præst er biskoppen i sit embede bundet af sit præsteløfte om at bekæmpe "timelig og åndelig nød". I den aktuelle tid, hvor samfund og kirke har været tvunget til at lukke ned, har særligt svageligt og udsatte betalt en høj pris for ikke at blive smittet i form af afsavn af fællesskab og nærvær. Den nuværende undtagelsestilstand risikerer at få store omkostninger for sognenes og provstiernes arbejde.
I lang tid har man ikke kunne samles og være fælles om det kristne budskab. Derfor vil der resten af året og måske endda i det kommende år være brug for at gå nye veje for at række ud til de svageste, både lokalt, men også på provsti- og stiftsplan.
En sådan opgave er altså, i og med at der fortsat vil være anbefalinger om afstand og forbud mod større forsamlinger, en vigtig opgave for en kommende biskop at være med til at løfte. Ikke bare på kort sigt, men også på længere sigt.