Omprioritering

Tidligere lektor: Skal staten til at blande sig i sognenes virksomhed?

"Man kan få den tanke, at det hele handler om, at stifterne skal til at konkurrere mere med Landsforeningen af Menighedsråd og private aktører som Kirkefondet og kirkekonsulenterne," siger Hans Raun Iversen om det økonomiske tilskud, stifterne har fået fra omprioriteringspuljen. Foto: Leif Tuxen

DEBAT: Stifterne har fået tilskud fra omprioriteringspuljen til at rådgive sogne og provstier. Det er underligt, at det ikke er blevet debatteret offentligt, mener tidligere lektor Hans Raun Iversen

Det er fortjenstfuldt, at Kirke.dk nu oplyser os om, hvem det var, der ikke fik penge, da stifterne fik det meste og FUV en smule ved sidste uddeling af omprioriteringspuljen.

Det er jo i bedste fald en halv oplysning, når Kirkeministeriet nådigt fortæller os, hvem der har fået penge, men ikke hvem der ikke har, og hvad der sker og ikke sker ved det. Jeg synes, at der er mere end som så at tænke over i anledning af denne uddeling.

Endnu i 1980’erne bestod stiftsadministrationerne af en amanuensis (jurist) og en lidt kontorhjælp. I 1990’erne voksede de drastisk i kraft af, hvad daværende departementschef Preben Espersen kaldte en ”dekoncentration”:

Der blev flyttet opgaver og personale fra Kirkeministeriet til stiftsadministrationerne. Det var en generel filosofi dengang, at staten skulle have hånd i hanke med de store statsinstitutioner ved, at man havde statens folk anbragt ude i institutionerne, for eksempel som direktører på universiteterne.
 

Efter afslag på ansøgninger: Her er fire folkekirkelige projekters fremtid
Omprioritering For abonnenter på Kirke.dk

Efter afslag på ansøgninger: Her er fire folkekirkelige projekters fremtid

I de senere år er de direkte kirkeministerielt styrede dele af folkekirken, stifterne og de folkekirkelige uddannelsesinstitutioner, ligesom resten af staten blevet underlagt den årlige to-procentsbesparelse, hvorefter man har kunnet søge ekstra bevillinger fra den således fremkomne ”omprioriteringspulje”.

I Kirkeministeriet ligger den formentlig afgørende magt over omprioriteringspuljens midler i den såkaldte budgetfølgegruppe samt budgetsamrådet, hvor stiftsadministrationerne begge steder sidder på flertallet (Budgetfølgegruppen består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet, red.).

Derfor ligner det en tanke, at stifterne nu skal have tilskud fra omprioriteringspuljen med den fine argumentation, at stifterne skal ”rådgive provstier og menighedsråd og til at indgå i samspil med andre aktører i og uden for kirken til gavn for stiftets kirkelige liv og det øvrige samfundsliv”.

Var det blot den nedskårne administrative kapacitet, der skulle prioriteres igen, var sagen til at forstå. Men man kan vel stille spørgsmålstegn ved, hvad det er for en rådgivningsvirksomhed, stifterne skal varetage i forhold til provstier og sogne – ud over den rent juridiske, som nok kan være nødvendig, hvor det drejer sig om juridiske sager, som alligevel havner i stiftet.

Man kan få den tanke, at det hele handler om, at stifterne skal til at konkurrere mere med Landsforeningen af Menighedsråd og private aktører som Kirkefondet og kirkekonsulenterne om almindelig rådgivning og inspiration, når det gælder virksomheden ude i sognene.

Det er underligt, at det spørgsmål ikke er blevet drøftet offentligt: Er der tale om, at vi skal have staten blandet mere ind i den praktiske virksomhed i folkekirkens sogne, eller hvad handler det om?

Fordeling af omprioriteringsmidler i 2020

Kirkeminister Benny Engelbrecht (S) har i samråd med budgetfølgegruppen bevilget 23 millioner kroner fra de såkaldte omprioriteringsbidrag - to procents besparelser blandt modtagere af midler fra Folkekirkens Fællesfond.

Modtagerne i 2020 er:

Stiftsadministrationerne: 17.200.000 kroner

Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter: 2.500.000 kroner

Aalborg Stift (på vegne af alle biskopper) 'Sjælesorg på nettet': 913.000 kroner

Selskabet for Kirkelig Kunst: 73.588

Det Mellemkirkelige Råd, Folkekirkens Migrantsamarbejde: 1.800.000 kroner

Kirkeministeriet, F2 – drift (folkekirkens journalsystem, red.): 200.000 kroner

Budgetfølgegruppen, som rådgiver ministeren, består af en biskop, en repræsentant for Landsforeningen af Menighedsråd, en repræsentant for Danmarks Provsteforening, en stiftskontorchef samt en repræsentant for Kirkeministeriet

Kilde: Kirkeministeriet

Kilde: Kirkeministeriet

 

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail