Tiden omkring kyndelmisse fungerer for teologistuderende sædvanligvis som en slags overgangstid. Disse uger er fyldt med lige dele lettelse og forventning. Lettelse over forhåbentligt veloverståede eksamener. Forventning til nye fag i det kommende semester.
Tiden er også restitutionstid. Og i år er der i særlig grad brug for restitution.
Cirka 150.000 universitetsstuderende har siden december været forment adgang til deres studiefaciliteter – ligesom de var det i størstedelen af 2020. De har forladt auditorier og læsesale til fordel for studerekammeret derhjemme og byttet de grønklædte eksamensborde ud med virtuelle eksamener.
Mens resten af samfundet foreløbigt er nedlukningsramt til den 28. februar, har Københavns Universitet meldt ud, at der indtil den 1. april ikke er adgang til studiefaciliteter, og al undervisning skal foregå online.
Udmeldingen – som kom midt i eksamensperioden i januar – gjorde unægteligt, at mange teologistuderende måtte trække vejret dybt en ekstra gang.
Nogle studerende er forældre. De har været udsat for et intenst krydspres den seneste tid, spændt ud mellem hjemmeskoling og eksamen. De yngre studerende har andre udfordringer. Mange bor på få kvadratmeters studiebolig, hvor man nemt kan føle sig fastlåst og rastløs.
For de studerende, som blev optaget i sommers – og måske særligt tilflytterne – har det været et stort afsavn ikke at blive forankret på studiet i løbet af efteråret.
Trivsel i bund
Alt afhængig af arbejds- og livssituation erfarer vi alle i denne tid, at den fortsatte nedlukning af vores samfund nu for alvor begynder at sætte sine spor.
Flere medier har på det seneste sat fokus på de af nedlukningens mentale slagsider, der særligt viser sig blandt børn og unge – herunder de studerende.
Undersøgelser foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet i slutningen af 2020 viser, at 70 procent af de studerende mener, at coronasituationen har fjernet noget af glæden ved at uddanne sig. Samtidig har næsten halvdelen af de studerende oplevet at føle sig ensomme på studiet i efteråret 2020.
Hvad enten man ønsker at arbejde i folkekirken eller et andet sted er det i særlig grad i disse samtaler og diskussioner, at man dannes som teolog
Det står så galt til med de studerendes trivsel, at rektoratet på Københavns Universitet netop har sendt en såkaldt ”hjælpepakke til studietrivsel” ud til alle studier. Hjælpepakkerne, som blandt andet består af økonomiske tilskud til ansættelser af trivselsvejledere og inspirationskataloger, skal være med til at sikre trivsel blandt de studerende.
Og det er vigtigt og godt at de gør det. For dårlig trivsel under studierne påvirker ens faglige udbytte og engagement. Uddannelserne – teologi inklusiv – risikerer i værste fald at opleve øget frafald af studerende hen over foråret.
Motivation og koncentration udfordret
Efter snart et år med corona er det da også blevet helt tydeligt, hvor afgørende det fysiske studiested er for studerende – i forhold til trivsel såvel som faglig fordybelse.
To forudsætninger for fordybelse er udfordret i denne tid: Motivation og koncentration.
Motivationen styrkes for mange gennem faglige og sociale fællesskaber. Teologistudierne er kendt for at have gode og inspirerende studiemiljøer. Blandt meget andet skyldes dette den alsidige studentermasse, den gode kontakt til undervisere og de rige muligheder for engagement i diverse studenterforeninger. De faglige og sociale fællesskaber er desværre blevet voldsomt begrænsede under nedlukningen.
Koncentrationen er ligeledes blevet sat under pres. Der er stor forskel på at studere på en læsesal og på et etværelses-kollegieværelse, som tilmed også skal fungere som dagligstue og soveværelse. På læsesalen bliver du ikke forstyrret af naboen, hjemmeskolende børn, kæresten eller opvasken.
Den teologiske samtale er forstummet
Den faglige fordybelse har med andre ord trange kår, men også den for både studietid og arbejdsliv så vigtige teologiske samtale på studiet er til dels forstummet.
En side af studielivet er pensum, den i øvrigt meget kvalificerede undervisning og eksamensperioderne. En anden og måske lige så vigtig side er de meget livlige og engagerede teologiske samtaler, som var en del af hverdagen på de teologiske uddannelser før nedlukningen.
Den samtale udspillede sig blandt andet i læsegruppen, opstod i tekøkkenet eller i sofakrogen blandt aviser og teologiske tidsskrifter, spontant før og efter undervisning, ved kopimaskinerne, over en øl efter et af de mange foredrag og forelæsninger semesteret også var fyldt af eller i de tilfældige møder med undervisere på gangene og naturligvis i fredagsbaren.
Det er blandt andet i disse samtaler, at man former sine egne holdninger til teologiske emner og problemstillinger. Disse samtaler har de teologistuderende nu i lang tid måttet leve uden. Og det er en udfordring.
For hvad enten man ønsker at arbejde i folkekirken eller et andet sted er det i særlig grad i disse samtaler og diskussioner, at man dannes som teolog.