Klassisk, klimavenlig eller alternativ?
Mange kirker vælger julesæsonens dybrøde tulipaner til alterbuketten i juledagene. Men bør man altid følge 'traditionen', eller skal man ud og plukke de røde bær, som den danske natur er rig på i vinteren, for at få en mere klimavenlig julebuket? Og hvordan får man bedst brugt julens hvide, liturgiske (og ofte oversete) farve?
Kirke.dk har talt med blomsterdekoratør og underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter Marianne Møller. Vi har bedt hende komme med tre forskellige bud på kirkens julebuketter.
Den klassiske julebuket
Marianne Møller har bundet den klassiske julebuket med gran og røde tulipaner.
”Buketten udtrykker klassisk jul. Det sjove ved tulipanen er, at vi både har den vinter og forår. Man kan sige at tulipanen om vinteren peger frem mod lysere tider, og på den måde passer den jo godt til julen,” forklarer hun.
Hun har valgt at binde buketten med spiralteknik for at sikre en flot bue i buketten og give den et luftigt udtryk og en god volumen.
Hun anbefaler, at man binder den umiddelbart før juleaften, da tulipaner kun har en holdbarhed på fire til seks dage. På den måde sikrer man sig, at julebuketten kan stå flot i juledagene.
Den klimavenlige julebuket
Ønsker kirken en klimavenlig julebuket, skal man gribe til de planter og blomster, der er tilgængelige i den danske natur. De skal ikke fragtes til Danmark fra udlandet eller stå i opvarmede drivhuse. Alle materialer i den klimavenlige buket kan findes i den danske natur eller eventuelt lånes efter aftale med den lokale kirkegårdsgartner.
Klimavenlighed handler dog ikke kun om at bruge lokale blomster og planter.
”Bæredygtighed er noget man taler meget om blandt blomsterbindere, men det handler også om at undgå at bruge plastik i blomsteropstillingerne,” siger Marianne Møller, der mener, at man bør spare på brugen af plastik, hvor man kan.
Den klimavenlige buket er bygget op over en lille rødgran, som hun har taget op af jorden, renset og sat i en vase. Herefter har hun stukket de øvrige planter ind mellem grenene.
”Buketten er teknisk set ikke ret svær. Bukettens form er allerede givet af den lille rødgran, og grangrenene er gode til at holde på de andre planter og blomster,” forklarer hun.
Hun gør desuden opmærksom på, at den danske natur er rig på røde bær og planter om vinteren, og derfor at det særligt oplagt at gå på rov i naturen i julemåneden.
Udover rødgranen indeholder buketten røde kornell-grene, røde skimmia-knopper, kristtorn og æbleroser. Desuden er der stukket sølvfarvede nobilis-grene ind i dekorationen.
Holdbarheden vurderer Marianne Møller til at ligge på cirka 14 dage.
Den alternative julebuket
Ofte er julebuketter røde, men faktisk er julens liturgiske farve hvid, kirkens festfarve.
Marianne Møllers alternative buket er derfor bygget op om fire store hvide amaryllis. Amaryllissens lange stilke er holdt sammen med en flettet olivengrens-stjerne, der igen er afstivet med tyk ståltråd.
”Jeg har valgt olivengrenene, fordi de udtrykker en særlig stemning og mening. De symboliserer den fred og lykke, som kendetegner julen.”
Hun tilføjer dog, at den alternative buket nok vil egne sig bedst til mere moderne og enkelt udsmykkede kirker, da bukettens elegance og lethed ellers risikerer at blive overdøvet af kirkerummets øvrige udsmykning.
Som langtidsholdbar blomst, op til 14 dage efter den er blevet afskåret, egner amaryllissen sig godt til julebuketter, der skal stå fremme alle julens dage.
Har du lyst til mere inspiration? Læs Kirke.dk's guide-artikel om de liturgiske farvers betydning for kirkens blomstervalg.