Liturgisk farveguide: Sig det med blomster 

De færreste giver en kaktus til den anden på den første date. Ligesom man ikke har et festfyrværkeri af en buket stående på kirkens alter langfredag. Blomster udtrykker bestemte stemninger, intentioner og begivenheder. Kirke.dk har talt med en erfaren blomsterdekoratør om, hvordan buketter og dekorationer kan understøtte kirkeårets liturgiske farver

Karin B. Andersen underviser på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus og er med en sølvmedalje fra DM i Blomsterkunst en af Danmarks bedste blomsterbindere. Her giver hun gode råd til, hvilke blomster, der fungerer sammen med kirkeårets liturgiske farver.
Karin B. Andersen underviser på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus og er med en sølvmedalje fra DM i Blomsterkunst en af Danmarks bedste blomsterbindere. Her giver hun gode råd til, hvilke blomster, der fungerer sammen med kirkeårets liturgiske farver. Foto: Kåre Gade

Langt de fleste sognekirker og mange fri- og valgmenigheder følger kirkeårets forskellige perioder og farver. Det ses oftest på messehagler, men også på antependier, altertæpper og prædikestolsklæder de steder, hvor man har det. Men hvad med blomsterne? 

Karin Bøgh Andersen er lærer ved Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus og har i mere end 20 år undervist på blomsterbinderuddannelsen. Hun forklarer, at det altid er vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte kirkerum. Der kan derfor ikke gives en facitliste på, hvilke blomster, der bedst passer ind.

Er alteret til eksempel mørk eller guldbelagt, kan meget mørke blomster være svære at se på afstand. Eller hvis kirken er nyere og tegnet i et stramt udtryk, kan det bedste måske være at have en enkelt, tydelig blomst stående frem for en stor og voluminøs buket. Af hensyn til omkostninger og bæredygtigheden er det en god idé at bruge sæsonens blomster, så vidt det er muligt.

Her følger Karin Bøgh Andersens guide til blomstervalg i liturgiske farver:

Hvid

Hvid betyder renhed, hellighed og uskyld. Farven er kirkens festfarve, og anvendes til glædelige højtider. Det er blandt andet Mariæ bebudelses dag, juleaften, opstandelsen påskedag og anden påskedag. Den hvide farve kaldes ofte for Guds farve.  Gul og gyldne farver hører også denne periode til. 

"Det er ikke kun i kirken, at hvide blomster udtrykker renhed og uskyld. Det gør den også i blomstersproget. Til juleaften og juledag foreslår jeg den lidt eksklusive blomst eucharis, som er i amazonlilje-slægten. Den er enkelt og elegant, og står smukt sammen med nogle eukalyptus- eller silkefyrgrene."

"Lidt i samme stil, men med større styrke og stolthed ville en trompet-lille (fransk lilje) gøre sig godt til nytår. Den er kraftfuld, og understreger det nye års muligheder."

"Til påskemorgen og anden påskedag ville jeg klart vælge en blomst fra narcicce-familien (liljer). Det kunne være hvide eller gule, eksempelvis sammen med kirsebærgrene med hvide blomster. I stedet for eukalyptusgrene ville olivengrene også gøre det godt sammen med de nævnte blomster."

"Kan eucharis ikke skaffes, er hvide ranunkler også egnede. Hvide blomster er generelt gode på alterborde, fordi de lyser op på de fleste alterpartier, og understreger det særlige i perioden fra påske og frem til pinse (på nær store bededag)."


            Hvid amazone-lilje.
Hvid amazone-lilje. Foto: Iris Scanpix

Rød

Rød er ildens, blodets og kærlighedens farve. Den anvendes til pinse og 2. juledag, der samtidigt er Skt. Stefans dag. Rød er altså både Guds farve (kærligheden) og martyrernes farve (blodet). 

"Jeg forestiller mig et smukt alterbord anden juledag med store, røde anemoner eller rød amaryllis – gerne sammen med store blade, så den røde farve træder ekstra tydeligt frem. En af mine favoritter er ilex (grene med bær), som sammen med rød amaryllis ville være en fryd for øjet."

"Pinse er en fest uden lige. Her fejrer menigheden Helligåndens virke som levendegører af Guds ord. Gør gerne dekorationen lidt vild. Og hvis ikke det skal være rent rødt, så i alle regnbuens farver."


            Røde anemoner.
Røde anemoner. Foto: Iris Scanpix

Violet

Violet betyder anger og bod. Den anvendes under bod- og fastetider, som ud over fasten også er adventstiden. 

"Sjældent ser vi violette eller lilla blomster på alteret. Det er ærgerligt, for i adventstiden bugner blomsterforretninger af hyacinter. Lav eksempelvis en stor buket med lilla hyacinter, som vil stå stærkt, og samtidig udsende en vidunderlig duft i en periode, hvor bodstanken og eftertænksomheden kan åbne mere for sanserne. I fastetiden ville en stor buket ranunkler i mørke farver understrege fastens dybsindighed. Eller noget helt tredje kunne være sorten calla, som fås i alle mulige farver."


            Violet calla.
Violet calla. Foto: Iris Scanpix

Grøn

Grøn er håbets og forårets farve. Denne periode kaldes også for vækstperioden. Den store periode (trinitatis) er fra pinse og frem til sidste søndag i kirkeåret (på nær allehelgen), og dertil kommer helligtrekongertiden. Liturgisk kan den anvendes som en neutral farve. De grønne messehagler ses ofte med blad- eller kornmotiver, det kan med fordel også afspejles i blomsterne.

"I trinitatistiden er det muligt at bruge blomster og grene, som dyrkes i Danmark eller gror vildt. Først i perioden er det sommerblomster som riddersporer og eustoma (ensian-familien), men også pæoner, inkaliljer, phlox (floks-familien), fresia, scabiosa (kartebolle-familien) og mange andre. Brug de blomster, som er fremme på det pågældende tidspunkt. Lad kirkerummet bære præg af dansk sommer."

"Sidst i trinitatisperioden er det høst og efterår, hvor solsikker og gladiolus er oplagte. Og suppler gerne med korn, akse og grene med efterårsblade. I helligtrekongertiden må alteret gerne strutte af smukke tulipaner og løvemund, eller hvad med en stor buket blåbærris. Vent gerne med de forskellige narcisser (liljer) til påsketiden."


            Riddersporer.
Riddersporer. Foto: Iris Scanpix

Sort

Sort er sorgens og dødens farve. Ofte er der ingen blomster på alteret eller i kirken på denne ene dag, langfredag. 

"Et tomt alter er et stærkt og signifikant udtryk langfredag. Men jeg drister mig til at foreslå, at man eksempelvis kunne have en enkelt blomst stående, som endnu ikke er sprunget ud. Det kunne være en lukket fransk lilje eller papegøjeblomst (strelitzia)"

" På den måde ville den symbolisere, at nok er det langfredag, men menigheden kan se frem til liv og påskemorgen. Det ville være virkningsfuldt, at samme blomst stod udsprunget på alteret påskemorgen. For som blomsterbindere ofte udtrykker det: Sig det med blomster."


            Papegøjeblomst.
Papegøjeblomst. Foto: Iris Scanpix


Øvrige kilder: Selskabet for Kirkelig Kunst og ”Højmessen i Den Danske Folkekirke – liturgisk håndbog 1”