Variation af prædikentekster

Sognepræst: Frugtbart at prædike over episteltekster og gammeltestamentlige læsninger

"Faktisk har der, selv om vi har efterspurgt det, ikke været negative reaktioner fra kirkegængere på disse variationer (red. valg af alternativ prædikentekst)," skriver sognepræst Jens Ole Christensen. Foto: Adam Garff

I Fredens-Nazaret kirker er man halvvejs igennem et forsøg, hvor man 20 gange om året enten prædiker over søndagens gammeltestamentlige tekst eller den nytestamentlige brevtekst. Det har været svært, men frugtbart, skriver sognepræst Jens Ole Christensen

I Fredens-Nazaret kirker er vi nu halvt igennem en forsøgsordning, hvor vi ti gange i kirkeåret prædiker over dagens gammeltestamentlige tekst, ti gange over den nytestamentlige brevtekst (eller den nytestamentlige ”lektie”) og de sidste cirka 40 gange over de traditionelle evangelietekster.

Vi gennemfører dette eksperiment med begge tekstrækker.

Baggrunden er et stærkt ønske fra flere kirkegængere om også at høre prædikener over andre teksttyper end evangelierne. Man ønsker en større variation, både angående de tekstgenrer, der bliver prædiket over, og de bibelske temaer, som kommer op i prædikenerne. Vi præster deler dette ønske.

I baggrunden ligger en overbevisning om, at det grundlæggende er den samme Gud, der forkyndes i Det Gamle Testamente som i Det Nye Testamente, og at alle de gammeltestamentlige bøger i sidste ende - direkte eller indirekte - prædiker Kristus. En overbevisning, der også gennemsyrer hele Det Nye Testamente. Brevteksterne giver mulighed for mere undervisende prædikener, både om troen og om det kristne liv.

Samtidig anfører flere, at især en del gammeltestamentelige tekster er meget jordnære og har en dramatik, som det er forfriskende at få ind i forkyndelsen.

En vanskelig øvelse

Efter en grundig proces både i menighedsrådet, i en samtalegruppe om forkyndelsen og i præstegruppen, forelagde vi biskoppen et konkret forslag, der blev godkendt som forsøg.

Andet år – som begynder første søndag i advent i år – har vi pålagt os selv det benspænd, at vi ikke vil berøre de søn- og helligdage, hvor vi varierede teksterne første år. Det betyder, at 40 ud af cirka 60 søndage bliver involveret i vores eksperiment.
Det viste sig at være en lidt vanskelig øvelse, men også den del blev gennemført.

Vi kunne have valgt den model, som er brugt andre steder: At søge om tilladelse til i en periode – nogle måneder eller et helt kirkeår – udelukkende at prædike over Det Gamle Testamente eller brevtekster; men flere af os var betænkelige ved den model. Det virkede som at udskifte én ensidighed med en anden.

Samtidig er varierede prædiketekster også en udbredt skik i andre lutherske kirker, og fra gammel tid er der blevet prædiket over især episteltekster ved aftengudstjenester. Så vi genopliver i nogen måde en klassisk tradition med vores eksperiment.

Det er for øvrigt en forudsætning for biskoppens godkendelse, at dagens evangelietekst bliver læst i formessen.

Erfaringer fra det første år? Først og fremmest gode: Faktisk har der, selv om vi har efterspurgt det, ikke været negative reaktioner fra kirkegængere på disse variationer. De reaktioner der har været – relativt få – har udelukkende været positive (og jeg skal hilse at sige, at i en stor københavnsk menighed er folk dejligt ligefremme med at sige fra over for det, de ikke synes om!).

Når det handler om valg af tekster, var vi optaget af, at det skulle være tilvalg af alternative tekster og ikke fravalg af besværlige evangelietekster. At vores valg et par enkelte gange i praksis fik den konsekvens, skete med åbne øjne og bøjet hoved.

Ellers synes vi gevinsterne var store: På nogle af de store helligdage gav modellen os mulighed for at prædike mere direkte over helligdagens begivenhed: På Sankt Stefans dag om Stefanus, nytårsdag ud fra Jakobs brev om livets uforudsigelighed, pinsedag – nå ja – om pinsedagen i Jerusalem og allehelgensdag om den nye himmel og den nye jord.

Det gav mulighed for i højere grad at gøre anden påskedag til en opfølgning på påskedag end en gentagelse, ved at prædike over Paulus refleksion over opstandelsen.

Vi fik prædiket om mennesket skabt som mand og kvinde (2. søndag i fasten), over nogle formanende temaer i brevene, ud fra GT-salmer om Guds omsorg, og en Esajastekst blev afsæt til en prædiken om kvindelige træk i Bibelens gudsbillede (22. søndag efter trinitatis). 

Alt har svagheder – og vi er meget bevidste om, at vores konkrete tekstvalg i høj grad kan diskuteres. Således fandt en af mine kolleger, at han måtte gå en ret lang historisk omvej for at prædike aktuelt over Salomos bøn ved templets indvielse (2. søndag efter helligtrekonger), og jeg følte selv, at det var et tab ikke at prædike over vintræet og grenene (18. søndag efter trinitatis). Ikke mindst fordi temaet om de kristnes forening med Kristus er underbetonet i luthersk tradition. Til gengæld følte jeg den søndag det som en øjenåbnende oplevelse at prædike over Salme 121 om Guds omsorg og nærvær.

Så alt i alt: Selv om meget kan diskuteres i vores valg, tror vi, at vi er på et frugtbart spor.

Se listen over de søn- og helligdage hvor der i Fredens-Nazaret Kirker prædikes over en anden tekst end evangelieteksten her:

De alternative prædikentekster i Fredens-Nazaret Kirker

De alternative prædikentekster i Fredens-Nazaret Kirker

Fredens-Nazaret Kirker

Se listen over de søn- og helligdage hvor der i Fredens-Nazaret Kirker prædikes over en anden tekst end evangelieteksten her