Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har inviteret biskopperne til møde på fredag den 20. januar.
Det sker efter, at biskopperne i sidste uge protesterede mod afskaffelsen af store bededag, og kirkeministeren i dag (tirsdag den 17. januar, red.) overfor Kirke.dk beskrev, hvordan hun har oplevet debatten indtil nu.
På mødet skal ministeren og biskopperne se, om de kan finde en fælles vej frem i en debat, hvor parterne hidtil har stået stejlt overfor hinanden.
Men hvad er de mulige udfald af mødet, og kan den ene side give indrømmelser til den anden? Det har Kirke.dk spurgt henholdsvis biskop over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen og juraprofessor Lisbet Christoffersen om.
Biskop: Måske skal der flere møder til
Thomas Reinholdt Rasmussen mener, at mødet skal bruges til, at parterne kan finde hinanden.
"Det allervigtigste formål med mødet er at afklare, hvilket grundlag vi står på. VI trænger også til at tale sammen. Det lyder måske mærkeligt, men man skal altid lade muligheden stå åben for, om vi har talt forbi hinanden. Alterbogen og ritualbogen tilhører ikke biskopperne, men folkekirken. Det vil kræve et forberedende arbejde i hele kirken, hvis der skal ændres i dem. Der skal være høringer i råd og meget andet."
Thomas Reinholdt Rasmussen håber ikke, at folkekirken og regeringen er "på samme frekvens," siger han og uddyber:
"Jeg håber, at vi har misforstået et eller andet. For ellers er det jo alvorligt."
Han tror på, at de modstridende parter kan mødes og finde et kompromis.
"Jeg har en tro på, at det vil ske på et tidspunkt. Nok ikke allerede på fredag. Det er en opgave for kirke og stat at tale sammen. I første omgang skal vi blive enige om, hvorvidt vi taler samme sprog. Det håber jeg ikke, vi gør."
Det lyder som om, at mødet fredag vil blive det første af flere møder. Hvad tror du?
"Vi er altid klar til tale og dialog. Så hvis ministeren ønsker det... Men det kommer an på, hvad der sker på fredag."
Situationen kan ændre sig
Vil I fra biskoppernes side stille krav om, hvordan ændringen af alterbogen skal foregå?
"Det er nødvendigt at inddrage flere parter fra folkekirken, hvis alterbogen skal ændres. Menighedsrådene skal på banen."
Men ministeren kan uafhængigt af folkekirken ændre alterbogen ved kongelig resolution. Hvis hun på mødet siger, at hun vil ændre i alterbogen uden at sende det i høring i folkekirken, så ændrer situationen sig alvorligt, siger biskoppen.
"Så har vi en ekstrem situation, hvor staten skriver alterbogen. Opgaven for folkekirken er at holde staten fast på at være en sekulær stat. Kan en sekulær stat skrive alterbøger? Nej, det gør den ikke. Staten kan selvfølgelig, men det betyder ikke, at staten skal. Staten skal fokusere på at holde pladsen åben for det folkelige rum."
Juraprofessor: Tre mulighedsrum
Spørger man juraprofessor og ekspert i kirkeret Lisbet Christoffersen, så har biskopperne overordnet set tre mulige tilgang til mødet.
"Den første mulighed er, at biskopperne vil presse på for at regeringen trækker forslaget tilbage. Det er svært at vurdere, om det er en realistisk mulighed, at biskopperne, landsforeningen og stiftsrådene sammen med arbejdsmarkedets parter kan stoppe afskaffelsen af store bededag."
"Den anden mulighed er, at biskopperne sammen med folkekirkens øvrige parter - landsforeningen af Menighedsråd, stiftsrådene med flere - har tænkt sig at bruge denne sag som løftestang for at få en ny folkekirkeordning."
"Den tredje mulighed er, biskopperne er pragmatiske og siger, at de har forståelse for, at det bliver en kongelig resolution i stedet for lovgivning."
Biskopperne er læremyndighed
Lisbet Christoffersen mener, at den pragmatiske mulighed giver rum for, at folkekirken er inddraget på den helt officielle og formelle måde.
"Nemlig ved at give et fagskøn. Ministeren vil til gengæld kunne give biskopperne det at anerkende dem som læremyndighed. At anerkende at man ikke kan ændre i, hvad der er en helligdag samt hvilke tekster, der hører til, fordi det kræver en indstilling fra biskopperne som folkekirkens læremyndighed. Det, tror jeg, ville være et godt resultat for alle parter."
Afskaffelsen af store bededag ændrer reelt alterbogen, idet en helligdag er en gudstjenestepligtig dag, forklarer Lisbet Christoffersen. Og derfor skal en kongelig resolution ændre alterbogen på det punkt for, at det ikke længere er en helligdag.
"Men der er jo ikke noget til hinder for, at man skal tjekke både i alterbogen og i en særskilt kongelig resolution for at finde bededags status. Og man kan sagtens gøre det sådan, at der fortsat i alterbogen vil være mulighed for at holde gudstjeneste den dag," siger hun.