Firserfrakker, strikkede slips og gammelt Bing & Grøndahl nips. Den enes affald er i sandhed den andens guld.
Det må være konklusionen efter ISOBRO’s nye indtægtsrapport. Her har man i samarbejde med revisionsvirksomheden Deloitte analyseret medlemmerne af ISOBRO's indtægtsgrundlag for perioden 2013-2017. Et af punkterne i rapporten handler om “salg af handelsartikler” - det er hovedsageligt salg af genbrugsartikler, der gemmer sig under den betegnelse.
Overordnet set er overskuddet af genbrugssalg steget med 16 procent svarende til 69 millioner kroner. For organisationer, der er kategoriseret som kirkelige organisationer, er overskuddet steget med 20 procent svarende til 32 millioner kroner.
Det glæder generalsekretær i ISOBRO, Robert Hinnerskov, der peger på det hårde arbejde og opfindsomheden i organisationerne som hovedårsagen til fremgangen.
“De mennesker, der arbejder med genbrug, er vældig opfindsomme. De er meget dygtige til at finde nye forretningsområder for genbrug. Genbrug er jo ikke bare genbrug. Det er også at finde det marked og de kunder, som er interesserede i at købe lige netop de ting,” siger han.
“Når det er lykkedes dem at skabe et bedre overskud, så er det, fordi folk i organisationerne har fingeren på pulsen. De har mange frivillige i butikkerne, som også ved, hvad det handler om. En genbrugsbutik er en kombination af at have en gruppe frivillige, der er dygtige til at drive butikken, nogle folk, der har en næse for, hvad der kan sælges, og så nogle folk, der også kan få fat i de her effekter.”
Robert Hinnerskov har besøgt en genbrugsforretning i Sønderjylland, hvor man laver tematiske indsamlinger. Man havde for eksempel indsamlet en masse højttalerkabinetter fra 1980’erne og 1990’erne. Derefter havde man en dag i butikken, hvor der udelukkende blev solgt højttalere - til stor glæde for folk, der interesserer sig for lyd. Alt i butikken blev revet væk.
“Det her marked kræver nogle skræddersyede løsninger. Jeg tror meget på tematiske og skræddersyede tiltag,” siger han.
Konkurrencen på markedet er dog også skærpet over de seneste år. Privat salg af genbrugsartikler har altid eksisteret, men det er blevet nemmere for privatpersoner med de sociale medier, påpeger Robert Hinnerskov. Der er også intern konkurrence blandt indsamlingsorganisationerne, men den nye spiller på markedet er kommunerne. Flere kommuner er nemlig begyndt selv at sælge genbrugsartikler.
“Vi har lavet en test i nogle kommuner, hvor kommunerne har lavet deres egne genbrugsbutikker. Der kan vi se, at konkurrencen er hård. I de kommuner har vi altså ikke haft den samme vækst. Der er tydelig statistisk forskel,” siger Robert Hinnerskov.
I ISOBRO ønsker man ikke at konkurrere mod kommunerne. Tværtimod.
“Vi skal simpelthen sige til kommunerne: 'I har en meget stor miljødagsorden. Vores opgave i den dagsorden er at sælge det, der kan sælges. Det skal vi nok sørge for.' De kirkelige organisationer vil meget gerne samarbejde med dem.”
Det sker allerede i en vis udstrækning. Blandt andet har man i Danmission samarbejder med flere kommuner.
“Vi har aftaler med kommuner nogle steder i landet, hvor vi hjælper til med at tømme genbrugspladserne for brugbare ting. Nogle steder deler vi det med andre organisationer, hvor vi på skift får lov at hente de ting, der står, og så tage det ud i butikkerne. Det samarbejde er jo godt,” siger Michael Trinskjær, der er kommunikationschef i Danmission.
Han mener, at arbejdet i den retning skal fortsætte.
“Konkurrencen er skærpet. Jeg tror, vi er mange, der frygter, at kurven knækker på grund af den skarpe konkurrence. Det er blevet sværere at tjene de penge,” siger han.
“Vi synes, det er ærgerligt, når kommunerne selv begynder at lave egne genbrugsforretninger. Der er risiko for, at det bliver konkurrenceforvridende. Kommunerne kan drive genbrugsbutik med en masse lønnet arbejdskraft, hvor vi har frivillig arbejdskraft. Vi synes, at det rykker ånden på markedet.”
Han peger på, at det er de samme ting, der har skabt fremgangen, som også skal være med til at sikre fremtiden.
“Vi skal fortsat finde de rigtige butiksplaceringer. Vi skal have den rigtige gruppe af frivillige. Det, der er kernen i en god genbrugsforretning, er at have gode og engagerede frivillige, som har lyst til at skabe en lækker butik,” siger han.