Det Teologiske Fakultet skal skære i uddannelsernes længde

Det Teologiske Fakultet går ikke fri af regeringens kandidatreform. Reformen indebærer en reduktion af 35 procent af studiepladserne. Hvordan snittet bliver, er dog stadig uklart. Dybt problematisk, siger Præsteforening

Foto: Kåre Gade

Der har længe gået rygter om, at teologistudiet bliver berørt af regeringens kandidatreform, der blev vedtaget sidste år.

I reformen skal en del af kandidatuddannelserne på tværs af landets universiteter omlægges, så de bliver kortere og får de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. 

Implementeringen af reformen har stået på siden sommeren 2023. Men der har også længe været et håb om, at visse uddannelser kunne undtages.

Men i sidste uge bekræftede dekan på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet Carsten Selch Jensen så, at fakultetet ikke går fri.

"I skrivende stund er det endnu uafklaret, hvilke uddannelser der bliver tale om, men sikkert er det, at det også kommer til at berøre nogle af kandidatuddannelserne her på fakultetet," skrev dekanen i et internt nyhedsbrev til de studerende og ansatte. 

Dekan: Vi skal finde pladser indenfor de fag, vi har 

Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet består af fire uddannelser: IRIS - Interreligiøse Islamstudier, Teologi, Religious Roots of Europe og Afrikastudier.

"Hver uddannelsesinstitution skal i disse måneder arbejde på at komme med forslag til, hvordan målet om 35 procent reducerede kandidatuddannelser skal fordeles," siger Carsten Selch Jensen.

"Alle fakulteter på Københavns Universitet inden for de berørte områder skal altså forsøge at finde pladser for at opfylde kravet, så der er ingen fredede uddannelser."

"På Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet skal vi finde pladser inden for de fire kandidatuddannelser, vi har."

De berørte fag skal reduceres fra 120 ECTS-point til 75 ECTS-point, hvilket svarer til at skære dem fra to år til et år og tre måneder.

Visse uafklarede spørgsmål

Teologistudiet er den største uddannelse på fakultetet.

Men der er fortsat visse uafklarede spørgsmål, forklarer Carsten Selch Jensen.

"Udfordringen er blandt andet, at 'baseline' ikke er fastlagt endnu. Altså på hvilken baggrund er de 35 procent fastlagt? Det ved vi ikke, men vi antager, at det er antal pladser for de seneste fem år."

"Et andet spørgsmål er, hvor stor en uddannelse skal være, før man må opsplitte den i to spor - en med 120 ECTS og en med 75 ECTS. Er teologistudiet af en sådan størrelse? Det ved vi ikke? "

Drøftelserne om omlægningen af uddannelserne foregår mellem dem, der har ansvaret for de enkelte uddannelser og prodekanerne for uddannelse på Københavns Universitet.

Præsteforening: Begrædelig nyhed

Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen er formand for Uddannelsesudvalget i Præsteforeningen. 
 
"Det er nyt for mig, at tallet 35 procent nu er så specifikt for Det Teologiske Fakultet," siger han.
 
Han kalder det "dybt problematisk og begrædeligt," hvis der bliver tale om teologikandidater på 75 ECTS-point.
 
"Jeg har svært ved at se for mig, hvordan det styrker kandidaterne og overgangen til arbejdsmarkedet."
 
"Vi går fra Præsteforeningens side konstruktivt ind i det i en dialog med universiteterne. En dialog fra tidligere, som vi nu intensiverer."
 
Kristoffer Johannes Schmidt-Hansen peger for eksempel på muligheden for at lægge et 'erhvervselement' ind samt på et senere tidspunkt at tage de fag man mangler.
 
"Så man får, hvad der svarer til en fuld kandidatuddannelse."

Ifølge Carsten Selch Jensen er det først til sommer, der endeligt kommer svar på, hvordan den endelige reduktion af fagene ser ud.