Den rigtige luftfugtighed kan spare formuer

Skimmelsvamp, fugtskader og et krakelerende alter: Ureguleret luftfugtighed og et dårligt indeklima er en usynlig udgift i folkekirken, der hvert år koster sogne store summer

I sommermånederne skal man passe godt på og huske kun at lufte ud, når luften er tør udenfor, for eksempel om morgenen – ellers slæber man vand med ind i kirken. Den varme luft kan nemlig bære en masse fugt med sig. Foto: Kåre Gade

Mange kirker er opmærksomme på deres varmeudgifter og generelle udgifter til vedligehold, men kun få er opmærksomme på den usynlige udgift, som et forkert indeklima kan udgøre.

Den forkerte luftfugtighed tærer nemlig ekstra hårdt få kirkens inventar, og kan blive en kæmpe udgift, som kun få kirker opdager, før det er for sent.

Kirke.dk har talt med energirådgiver for EnergiTjenesten, Carsten Vejborg, om regulering af luftfugtigheden i de danske kirker. Til daglig rådgiver han kirker om emner som opvarmning, miljø og indeklima og ifølge ham, kan en forkert reguleret luftfugtighed være en dyr fornøjelse:

"Nogle kirker har måtte bruge over 100.000 kroner på rensning af orglet på grund af fugt og skimmel. Men det kan være endnu dyrere, hvis der er for tørt i kirken, så der opstår udtørringsskader" siger han. 

Den varme og den kolde kirke

Ifølge Carsten Vejborg kan man groft sagt inddele landets kirker i to typer: Den varme og den kolde kirke.

"Den ene type kirke er den typiske landsbykirke, der kører med periodevis opvarmning. De har en tendens til at være lidt fugtige, hvilket nogle gange kan give problemer med alger, skimmelsvamp eller borebiller,” forklarer han og fortsætter:

"Den anden type kirke i Danmark er den typiske bykirke, der kører med vedvarende opvarmning. De kan risikere at tørre ud, og det er mindst lige så slemt." 

Den kolde kirke bliver let for fugtig

Den kolde kirke kan hurtigt blive for fugtig på grund af de svingende temperaturer. Det kan give alvorlige problemer med skimmelsvamp:

”Skimmelsvamp er især et problem i sensommeren og det tidlige efterår, hvor der stadig er varmt. Her er risikoen for angreb af skimmelsvamp absolut størst. Om vinteren, hvor kirken er kold, er der sjældent problemer"

Og skimmelsvamp kan vise sig at være en stor udgift:

"Skimmelsvamp vil typisk starte inde i orgelet og så brede sig. Orgelet alene kan koste 100.000 kroner at få renset for svamp, så det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse."

Den varme kirke tørrer ud

Men for høj luftfugtighed er ikke den eneste faldgrube, når det kommer til fugt: 

"De fleste danske kirker er bygget dengang, man ikke opvarmede kirkerne. Derfor er de bygget til at være mere kølige og med højere luftfugtighed end vores parcelhuse. Når man så opvarmer dem i det omfang, man gør i kirker med vedvarende opvarmning, så tørrer man dem simpelthen for meget ud," siger Carsten Vejborg.

Skimmelsvamp vil typisk starte inde i orgelet og så brede sig. Orgelet alene kan koste 100.000 kroner at få renset for svamp

Kalken på væggene og hvælvene kan begynde at drysse, så kalkmalerier langsomt, men sikkert ødelægges. Et andet problem er kirkens interiør, som for eksempel altertavler, prædikestole og epitafier.

"Når kirkens træværk tørrer for meget ud, kan der opstå alvorlige såkaldte svindrevner. Og hvis luftfugtigheden svinger meget mellem sommer og vinter, begynder træværket at arbejde."

Det kan betyde at maling eller forgyldninger falder af, og det er meget dyrt at få restaureret. Et enkelt sted havde, ifølge Carsten Vejborg, reparationer for langt over en million kroner.

Fire redskaber til den ideelle luftfugtighed

I danske kirker er den ideelle luftfugtighed mellem 60 og 70 procent. Det er fugtigt nok til at undgå udtørring, men ikke så fugtigt, at man risikerer problemer ved skimmelsvamp. 4 redskaber kan hjælpe:

1. Et pålideligt og veljusteret hygrometer 
Et hygrometer er et apparat, der måler den relative luftfugtighed i sine omgivelser. Men hygrometeret skal være indstillet korrekt: 

”Det skal kalibreres (justeres) et par gange om året for at vise den rette værdi. Man tager sit hygrometer, svøber det i et vådt klæde, og lader det ligge i en lukket plastikpose i en times tid. Når man tager det ud, skal det helt stå på mellem 97 og 100 procent. Hvis det viser en anden værdi, skal man dreje på stilleskruen.”

2. Gode udluftningsvaner
Gode udluftningsvaner, særligt i de periodisk opvarmede kirker, er nøglen til at godt indeklima:

Jeg ved fra mig selv, at hvis jeg skal op på en høj stige for at åbne et vindue, så har jeg en tendens til ikke at få det gjort.

"Det handler om at lufte ud ordentligt og ofte. Hvis man kan lufte ud med gennemtræk hver gang der har opvarmning og mennesker i kirken, så er man godt med," fortæller Carsten Vejborg og tilføjer:

"Gør udluftningen til en god og tilgængelig vane. Jeg ved fra mig selv, at hvis jeg skal op på en høj stige for at åbne et vindue, så har jeg en tendens til ikke at få det gjort. Man skal gøre det let at gøre det rigtige."

3. Den kolde natte- og vinterluft
Om vinteren kan man udlufte nærmest hele tiden, men i sommermånederne skal man passe godt på og huske kun at lufte ud, når luften er tør udenfor, ellers slæber man vand med ind i kirken. Den varme luft kan nemlig bære en masse fugt med sig.

"Når luften bliver kølet ned, kan den ikke bære den samme mængde vand mere, og så afleverer den fugten på overflader inde i kirken. Man kan ligefrem tale om sommerkondens, så meget vand bliver der afleveret."

Derfor er det bedst at lufte ud i de tidlige morgentimer, hvor luften er kold og tør.

"En god tommelfingerregel er, at hvis duggen sidder på græsset, så er den ikke i luften." 

4. En orgeltemperator
Carsten Vejborg tilføjer også, at hvis udluftning ikke er nok, kan man alliere sig med forskellige tekniske hjælpmidler. Man kan for eksempel installere en såkaldt orgeltemperator, som er et fugtstyret varmelegeme i orgelet, eller man kan købe en affugter med indbygget hygrostat, der affugter indtil kirken når den rigtige temperatur.

 Alle kirker er unikke

"Men vi skal huske på, at alle kirker er unikke. Nogle kirker optager måske fugt gennem væggene eller fra undergrunden, mens andre andre kan være særligt disponerede for fugt på grund af de materialer, de er lavet af," siger Carsten Vejborg.

"Derfor handler det også om at kende sin kirke. Det er ikke nok at symptombehandle, man skal også vide hvor fugten kommer fra eller forsvinder hen, afhængig af om den er for lav eller for høj."

"Fugt kan være en kompliceret sag at komme til bunds i, og løsningerne kan være vidt forskellige fra kirke til kirke. Men det vigtige er, at man forholder sig til det og finder en løsning, inden skaderne opstår."

 

EnergiTjenesten er en uvildig organisation, der rådgiver virksomheder og privatpersoner i energibesparelser og vedvarende energi.