”Der er store besparelser at hente. Både hvad angår miljøet og varmeregningen. De danske kirkemure er så tykke, at man kan varme på dem ind til dommedag, og de vil absorbere det hele. I stedet skal man sørge for at varme der hvor - og når - det virker.”
Sådan siger Carsten Vejborg fra EnergiTjenesten. Til dagligt rådgiver han kirker i energibesparelse, og gennem sit job som energirådgiver har han besøgt mere end 700 danske kirker, så han har set lidt af hvert.
Alligevel er han ikke i tvivl, der er store penge at spare:
”Jeg har set rigtigt mange forskellige kirker og daglige rutiner, og besparelserne svinger selvfølgelig fra sogn til sogn, men gennemsnitligt ser vi en besparelse på 30-40 procent. Nogen steder endnu mere.”
Farvel til el
En af de kirker, der har sparet rigtigt meget på varmeregningen, er Gammel Vor Frue Kirke i Roskilde Domsogn. Efter en konsultation med kirkeministeriets varmerådgiver Poul Klenz Larsen dykkede deres varmeregning med mere end 70.000 kroner.
For Gammel Vor Frue Kirke er det en besparelse på over 50 procent.
”Det vigtigste, vi gjorde, var at skifte fra elektrisk opvarmning til fjernvarme,” fortæller Ole Højlund, der er bygningsansvarlig i Roskilde Domsogn, til Kirke.dk.
”El er mere effektivt, men desværre er det også meget dyrt. Vi er så heldige, at vi havde mulighed for at skifte til fjernvarme, idet man faktisk lagde en fjernvarmeledning op til kirken for år tilbage,” tilføjer han.
Men fjernvarmeledningen blev aldrig taget i brug, fordi man frygtede, det ville ødelægge orgelet. Denne frygt er Carsten Vejborg desværre bekendt med:
”Mange steder tror man, at orgelet ikke kan tåle for for lav eller svingende temperaturer, og derfor er grundtemperaturen i mange kirker tit for høj. Men orgelet er ikke følsomt over for temperatur, men over for fugt.”
Det hele på mobilen
”Mange tror også, at elektricitet er lettere at regulere end fjernvarme, men i dag kan man få meget brugervenlig styring, hvor man kan styre det hele fra sin computer eller telefon.”
Og netop telefonen har Ole Højlund haft stor glæde af:
”Jeg kan styre hele varmeanlægget fra en app på min mobiltelefon. Det er faktisk fuld-automatisk. Det kunne simpelthen ikke være lettere.”
”Fordi vi har fået en lidt højere grundvarme, er vi nu sluppet for en masse problemer med fugt, der er mindst lige så vigtig.”
To slags kirker - To slags løsninger
Spørger man Carsten Vejborg, er fjernvarme dog ikke nødvendigvis løsningen:
Jeg havde aldrig troet, at jeg som energirådgiver skulle sige det, men nogle gange kan el faktisk være den bedste løsning.
”Jeg havde aldrig troet, at jeg som energirådgiver skulle sige det, men nogle gange kan el faktisk være den bedste løsning.”
Når det kommer til opvarmning, deler man kirkerne ind i to grupper: De periodevist opvarmede og dem med vedvarende opvarmning.
Den periodevist opvarmede kirke er den typiske landsbykirke, der som udgangspunkt er kold, men som opvarmes til de kirkelige handlinger. Den vedvarende opvarmede kirke er i højere grad den typiske bykirke, der har så mange arrangementer, at den er opvarmet så godt som hele tiden.
De to grupper opvarmes på meget forskellige vilkår. Derfor er det vigtig, at man vælger sin varmeløsning efter, hvilken gruppe kirken befinder sig i.
El bedst i den kolde kirke
”Hvis en kirke har under 70 begivenheder om året, hvor den bør opvarmes, og altså er periodevist opvarmet, så anbefaler vi i mange tilfælde el,” forklarer Carsten Vejborg.
El kan meget hurtigt opvarme bestemte dele af kirken, for eksempel kirkebænkene og langs væggene, og på den måde give en god komfort, uden at man behøver at varme hele kirkerummet op. Ellers bør grundtemperaturen være lav.
Men det er ikke kun et spørgsmål om teknik, men særligt om viden og vaner, understreger han:
”Find de gode rutiner. Mange steder begynder man opvarmningen i alt for god tid. Hvis man har et udemærket varmeanlæg, så kan man vente med at tænde for det til natten til søndag. Det kræver et varmeanlæg, som kan tidsindstilles, men det tjener sig hurtigt ind”
Dog skal man huske udluftningen, da svingende temperaturer trækker fugt med sig.
Den varme kirke kræver tætning og billig varme
I kirker med vedvarende opvarmning kræves der andre løsninger:
Jeg har set huller i kirkevælvinger, der kunne få et A4 papir til at svæve som Aladdins flyvende tæppe, fordi der suste så meget luft ud igennem dem
”Som sagt kan fjernvarme være en enorm besparelse, fordi det simpelthen er billigere end el. Men tætning kan også være afgørende.”
”Med tætning mener jeg, at man simpelthen tætter de huller, der er i kirken. Jeg har set huller i kirkevælvinger, der kunne få et A4 papir til at svæve som Aladdins flyvende tæppe, fordi der suste så meget luft ud igennem dem.”
Og sådanne huller er ikke kun et problem i forhold til varmeregningen. De er nemlig ment som udluftning i en tid, hvor kirken ikke blev opvarmet. Men i dag lukker de ikke alene al varmen, men også al fugten i luften, ud. Og det leder til udtørring, påpeger Carsten Vejborg:
”Det medfører en enorm udtørring af kirken, som i sidste ende kommer til at koste en formue i restauration, fordi blandt andet altre og kalkmalerier slet ikke kan tåle at tørre så meget ud. Så går de i stykker.”