Hvorfor søgte du jobbet?
Jeg synes Diakonhøjskolen er et spændende sted, der har en vigtig opgave i at uddanne studerende til diakonalt og socialt omsorgsarbejde og samtidig yder et vigtigt bidrag til dansk kirkeliv. Det synes jeg er meget meningsfuldt, og det vil jeg gerne være med til at fastholde og videreudvikle. Jeg vil gerne være der, hvor diakoni, pædagogik og teologi diskuteres og udvikles - og det giver Diakonhøjskolen rig mulighed for.
Hvad glæder du dig mest til i din nye stilling?
Jeg har stor respekt for det diakonale arbejde, der gøres rundt om i landet, og jeg glæder mig til at lære af det og blive en del af det. Og så glæder jeg mig også til at skulle kombinere Diakonhøjskolens fokus på en stærk pædagogisk faglighed med højskolens tradition for at være et hjem med plads til at diskutere det gådefulde liv, vi har fået.
Du er ordineret præst - har du bevidst valgt præstegerningen fra og i så fald: hvorfor?
Selvom jeg ikke har et sogn eller en menighed, så mener jeg ikke, at jeg har lagt præstegerningen fra mig. For mig er det ikke et fravalg af præstegerningen. For mig er det et tilvalg som forstander og præst at kunne være i et studiemiljø, hvor jeg er utroligt tæt på andre mennesker og de debatter, dilemmaer og eksistentielle diskussioner, som studerende har.
Hvilken bog, film eller tv-udsendelse har gjort størst indtryk på dig?
Der er ikke én bog eller én film, som har gjort størst indtryk på mig, men bøger og fortællinger betyder meget for mig. Det er her, jeg låner sprog, erfaringer og drømme fra.
Da jeg var 18 år og boede et år hos en familie i Chicago havde jeg to bøger med. Johannes Møllehaves erindringsbog 'På myrernes fodsti' samt Troels Kløvedals erindringsbog 'Den tynde hud'. To vidt forskellige fortællinger, historier og erfaringer. Møllehaves hverdagsfortællinger om det nære og en blændende formidling af evangeliet, Kløvedals fortællinger om drømme, rejse og at gå sine egne veje. Begge har fulgt mig lige siden i min kærlighed til det nære, men også i længslen efter at rejse og drømme mig ud i verden.
Hvordan foretrækker du at holde fri?
Jeg nyder gåture eller en god bog i sommerhuset, men hvis verden var helt åben igen, så ville jeg gerne holde fri med min familie og rejse ud i verden for at vise min børn andre kulturer og for at få nogle oplevelser, vi kan leve på sammen.
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
Vi lever i en tid, hvor alt skal være perfekt og hvor det bedste ikke er godt nok, så det bedste råd, jeg har fået, er, at nogle gange er det næstbedste også godt nok.
Jeg bliver aldrig den perfekte far, den perfekte underviser, den perfekte forstander eller den perfekte debattør, men mindre kan også gøre det. Det betyder ikke, at man ikke skal være ambitiøs, kæmpe og gøre det så godt, man kan, men hvis man hele tiden skal leve efter idealet, om at det skal være perfekt eller det bedste, så brænder man sammen som leder, far og menneske.