Så kom der igen et nummer af Præsteforeningens Blad ind gennem brevsprækken. Med masser af stillingsopslag, som viser, at der er noget menighedsrådene slet ikke har forstået.
Vi står i en situation, hvor der er præstemangel – hvor det er ”buyers market” – og alligevel lister menighedsrådene krav, forventninger og ønsker til deres kommende præst op, når de skal sælge deres embede.
Og det er vel at mærke ikke bare en beskrivelse af opgaver, de ønsker løst og forløst i embedet, nej, de går meget længere: Dette forventer vi af vores kommende præst som forkynder, som sjælesørger, som underviser, som medarbejder, som embedsmand og som person, formulerer et opslag friskt og frejdigt. Og så uddybes punkterne:
Vores nye præst skal prædike forståeligt, prædike med henvisning til hverdagen, prædike med humor, prædike godt, prædike fra et grundtvigsk ståsted, prædike klart og tydeligt, prædike så det skaber kontakt til menigheden, være til stede, være glad for børn, undervise så børn og unge finder vej til nadverbordet, opprioritere det musikalske, være god til og glad for ældre, tilbyde alle et besøg i eget hjem, være initiativrig, vild med konfirmander, innovativ, fuld af nye spændende idéer, fordomsfri, fleksibel, engageret, en go´ sjælesørger, villig til at engagere sig i lokalsamfundet, prioritere og tilbyde alle i sognet husbesøg, være flittig, tænke i fornyelse, have høj integritet, besidde viden om kommunikation, være teologisk reflekteret, god til at samarbejde, empatisk, konstruktiv, synlig, interesseret i at forny tilbuddene til de 25-50-årige, indlevende, medlevende, prioritere menighedsopbygning og så videre og så videre.
Jamen, Herre Jemini. Sådan en præst – ja, sådan et menneske – findes ikke!
Opslaget slutter med de krav, forventninger og ønsker, menighedsrådet har til præsten som person: Den nye præst skal være udadvendt, ordholdende, ærlig, empatisk, have et åbent sind, humor, være hyggelig, engageret, faglig dygtig, til at tale med, og så må præsten endelig ikke gøre forskel på folk.
Jamen, Herre Jemini. Sådan en præst – ja, sådan et menneske – findes ikke!
Men hvad vigtigere er: Skulle der findes sådan et helt unikt og nærmest alienagtigt væsen, er jeg sikker på, at vedkommende ikke ønsker at søge et embede, der i så detaljeret grad sætter sig ikke bare på præsten som embedsmand, men også på præsten som person. Og som beskriver ikke bare de opgaver, der ligger i embedet, men som detaljeret beskriver arbejdsdagen fra præsten slår øjnene op om morgen, til han eller hun udmattet falder omkuld på den anden side midnat.
Hvor mange svar vil man få på en kontaktannonce, der lyder sådan her:
Du skal være god til at pudse sko, slå græs, hygge i sofaen, køre bil, passe have, køre mig til at fra arbejde, lave mad, pudse mit sølvtøj, passe godt ind i min familie, tage initiativ til ferie og romantiske weekends, være høj og flot, have en dyb og blød stemme, være kærlig, hyggeligt, ordholdende, empatisk, ærlig og sjov, kunne lappe min cykel, klippe hæk, hele tiden forny dig, og forny mig, god til at lytte, glad for mine veninder, give mig masser af frihed, være god til at massere mine ømme fødder, gå tur med min hund, være forstående, glad, gide høre på, hvad jeg har drømt om, kunne spille klaver, ikke være overvægtig, have eget sommerhus, være parat til at tage vasketøjet og stryge det, fornuftig, have god økonomi og være god til at købe gaver.
Nej vel? Det går slet ikke. Og det gør det heller ikke i et stillingsopslag.
Kære menighedsråd, når der er præstemangel, skal der tænkes anderledes, når et embede skal sælges.
Tænk i stedet, som man gør i en kontaktannonce: Hvad kan vi tilbyde? Hvordan kan vi gøre os attraktive og lækre? Hvordan kan vi sælge os selv?
Vend bøtten og formuler i stedet alt det, I har at tilbyde jeres kommende præst! Det gjorde de for nylig i et sogn i Aalborg Stift, og der har de efter sigende fået en fantastisk præst.