Embedet som præst rummer grundlæggende frihed forbundet med kaldet og den nødvendige regulering mellem menighedsråd og præst, som følger af dette: forpligtelsen mellem præst og menighedsråd til samvirke, samarbejde og udvikling.
Det offentlige syn på, hvad man har ret til og krav på, er forandret. Synet på arbejde og forholdet mellem arbejde og fritid er også forandret for mange unge præster. I dag står funktionærtænkning, ønsket om ringere synlighed i embede (f.eks. ved tjenestebolig) kravet om work-life balance etc. hos yngre præster nok stærkere end værdsættelse af den frihed, som embedet rummer).
Fra de mennesker, præsten betjener, er der stadigt flere krav om individuel tilpasning af ritualer, tjenester etc.
Dertil kommer så dekorum-begrebet, som også rummer både frihed og begrænsning for præsten. Dekorumkravet er blot en del af embedssynet, som også indeholder en forståelse af præstens frihed.
Hvad betyder alt dette for forståelsen af dekorum i en folkekirkelig kontekst i dag: set fra præstens side og set fra en offentlighed, præsten betjener?