Hvad der efterhånden er praksis mange steder, og hvad jeg især nyder ved mine præstekolleger i Dyssegårdskirken, er salmemøder.
Jeg har det privilegium at arbejde med to præster, og vi inddrager hinanden i planlægningen af gudstjenesterne.
Kvartalsvis afholder vi et længere møde om gennemgående salmer, og ugentligt afholdes et kort møde sammen med præsten til den kommende søndag.
De korte og effektive møder om næste gudstjeneste varer et kvarters tid og ligger tirsdag formiddag i forlængelse af personalegruppens kalendermøde.
Salmemøderne er i udgangspunkt reserveret til at få valgt salmer ud fra præstens forslag, men samtalen berører også præludium og postludium, korets motet og temaer i søndagens læsninger.
Sammenspil
Det vipper mellem inspiration og diskussion. Diskussionen handler om læsningernes sammenspil med de forslag til salmevalg, som vi har fra de fora og materialer, vi hver især trækker på, udover vores personlige refleksioner.
Inspirationen indtræffer, når organisten spørger ind til præstens præliminære tanker om gudstjenestens stemning og vælger supplerende eller kontrasterende musik derudfra, og når præsten, i samtale om musik og salmer, får foræret mulige ledetråde til sin prædiken.
Den simple dagsorden sætter kompetencemotoren i højeste gear. Man glædes ved at kunne tale frit om Bibelens fortællinger og salmebogens flotte melodier i en diskussion uden forudbestemt facit.
Resultatet af samtalen er en stærk skitse af gudstjenesten. Jeg tager en sidste tur forbi mit kor- og orgelmusikarkiv, før køreplanen er definitiv.
Torsdag klokken halv tre er deadline for at distribuere salmeseddel med melodivalg og motettekst til sangere og kirketjener.
Særligt for Dyssegårdskirken er, at vi ingen salmetavler har og derfor printer salmesedler i A5-format, som giver mulighed for at notere præ- og postludium samt motet med tekst. Det understøtter incitamentet til at tale musikken igennem med præsten.
Vi er sammen om forkyndelsen
I et resumé af et seminar fra 2021 for organisternes tillidsrepræsentanter om ledelsesret noterede min kollega i Lindevang Kirke, Lars Nielsen Sardemann, gode råd om et godt samarbejde mellem præst(er) og organist(er).
Dem har jeg tilladt mig at videregive her:
- Få styr på kalenderen
- Hold samtalen levende med jævnlige møder
- Hav tillid til hinandens faglighed
- Arbejd også i periferien af dit fagområde, vær modig
- Vær sammen om forkyndelsen
I en kirke med flere præster kan man med fordel etablere en kultur omkring salmemøder tidligt på ugen.
Forberedelsen inden de ugentlige salmemøder er vigtig for oplevelsen af, at vi forkynder sammen. Det samme gælder bestemt også de udvidede salmemøder.
Vær frimodig og invitér din præste- eller organistkollega ind på kontoret til at forberede gudstjenesten sammen. Og gør det til en opfordring i jeres næste stillingsopslag for organist eller præst.
Del jeres kompetencer
Færdiguddannede teologer, som læser videre på Pastoralseminariet, afprøver salmemøder i forbindelse med deres praktikgudstjenester.
For hver gruppe af teologer med deres tilknyttede organist er der benspænd forbundet med praktikgudstjenesten: friluftsgudstjeneste, børnegudstjeneste, epistellæsning som udgangslæsning og så videre.
Det kalder selvsagt på en løsningsorienteret samtale om salmer og liturgi, og opgaven kan føles større, da samarbejdet ikke er forankret i et dagligt arbejdsliv. Ikke desto mindre har alle kommende præster prøvet at afholde salmemøder af en art sammen med organisten.
Min anbefaling er derfor: Organister og præster – del jeres kompetencer med hinanden i ugentlige salmemøder for på den måde at styrke dem og i højere grad forkynde evangeliet sammen.