Sognepræst Eva Holmegaard Larsen efterlyser på Kirke.dk, at kirkefolket blander sig (højlydt) i den offentlige debat. Fra mit kommunikationsperspektiv har hun ret: Tiden kalder på en kirkelig stemme.
I vores iver efter at tælle kirkegængere og invitere til sognearrangementer, har vi måske glemt, at det er en styrke, at vi som sognekirke er en stærk, lokalt forankret stemme. Derfor må vi byde ind med holdninger og perspektiver i eksempelvis lokalpressen.
Jeg tror, at vi i mange kirker har skabt en fortælling om, at vi ofte skal holde igen med samfundsmæssige påstande og udsagn, fordi vi som sognekirke skal inkludere så mange som muligt. Vi må ikke skræmme folk væk.
Men vi skal i kommunikationen ikke kun stryge tiden med hårene – vi skal også mene noget om noget. Og hvis vi også laver kommunikation med holdning, er der nemlig også en god mulighed for at flere vil lytte til os i medielandskabet. Tænk på det, hvis præsten forsøger at få et debatindlæg i lokalavisen, eller I lægger et indholdsdrevet opslag på sociale medier.
Selvfølgelig skal vi bruge tid på at invitere venligt ind i fællesskabet til sogneaftener og koncerter. Men vi må ikke glemme det, der gør os særlige: En radikal, institutionel stemme, der altid husker de svageste. Vi har en mulighed for at præge den offentlige mening, og det kan være godt i en debat, hvor holdninger strides i sager uden mange faste sandheder.
Og der er jo nok emner at tage del i: Klimakrise, katastrofer og krige, men også debatten om aktiv dødshjælp herhjemme.
Når vi laver opslag på sociale medier eller lægger vores kirkeblad til fri afhentning i sognegården, så er det vigtigt, at kirken også kommenterer tidens problemer med kristendommens holdningsmæssige anderledeshed.
Hvis vi i vores offentlige tilstedeværelse ikke bekender en slags kulør og tegner en retning, så mister vi en unik mulighed for at bruge vores stemme ordentligt, når nu folk lytter.
Problemet først, sidenhen evangeliet
Hvordan skal vi så lave denne form for kommunikation? Jo, her kommer samfundsproblemet først og evangeliet bagefter. Jeg har tre råd til kommunikationsansvarlige og præster, som i min optik kan fungere som en skabelon, når vi blander os.
- Brug tid på at orientere dig i debattens ringhjørner – både lokalt og nationalt.
Det er vigtigt at vide, hvad der rører sig. På den måde kan man bedre vælge sine kampe.
- Begynd dit argument med det, der sker i samfundet – ikke indre-kirkeligt.
Folk har ikke altid bedt om kirkens holdning til emnet. Derfor må vi skabe belæg for at blande os i debatten, og det kan vi gøre ved at holde fokus på sagen. Lav en fængende indledning med henvisning til debatten – det skaber opmærksomhed.
- Argumenter så med alt, du har af kirkelige perspektiver.
Argumenter så med alt, du har af kirkelige perspektiver. Det er evangeliet, vi bygger på, og det er derfra, vi kommunikerer.