Nye gudstjenesteformer

Sognepræst: Hvor folkelig er en poesi-gudstjeneste egentlig?

En Leonard Cohen-gudstjeneste i Hørsholm tiltrak mange, som ellers ikke kommer i kirken. I et indlæg på Kirke.dk argumenterede sognet for, at deres temagudstjenester er med til at gøre folkekirken mindre elitær og mere folkelig. Men hvor folkelig er David Bowies musik eller Michael Strunges digte egentlig, spørger sognepræst Søren Lydeking Pedersen. Foto: Iben Gad

Hørsholm Sogn kritiserer andre for at være elitære, men hvad er de egentlig selv? Poesigudstjenester tiltrækker muligvis kirkefremmede, men ikke kulturfremmede mennesker

I de seneste dage har man kunnet læse om forskellige sognes forsøg på at gøre folkekirken mere relevant for det moderne menneske.

I Hørsholm kirke har de forsøgt sig med poesi-gudstjenester, for at tilbyde en gudstjenesteform, som er mere folkelig og mindre elitær. Og i Høsterkøb sogn har temagudstjenester med blandt andet David Bowies musik og poesi været trækplastret.

Det kan kun beundres, hvordan de to sogne har forsøgt sig med at gøre kirkens arbejde mere relevant i deres sogne, og det lykkedes tilsyneladende.

Men man kan også undre sig over sognes manglende selvrefleksion og ønske om et landsdækkende opgør med en gruppe, som omtales som elitære, ortodokse eller traditionalister.

Det er en gruppe, som man må forstå ønsker at have kirken kun for sig selv. Men hvem er denne gruppe? Og findes der ikke flere nuancer end det eksempelvis fremgår af de tre repræsentanter for Hørsholms indlæg på Kirke.dk, når de afslutningsvis kalder deres modstander for elitære, ortodokse, særligt indviede og frelste? 

Det er den samme gruppe, som kommer til foredrag på Folkeuniversitet eller på de lokale biblioteker, og det er også en gruppe, som allerede fylder godt op mange andre steder, hvor der er kulturelle arrangementer

Søren Lydeking Pedersen, sognepræst                                                                                

Er det ikke også relevant at spørge Hørsholm Sogn, om de ikke selv på nogle punkter også er det, som de kritiserer andre for at være? Hvem taler de egentlig selv til med deres poesi-gudstjenester? 

Hvor folkelig er en poesi-gudstjeneste egentlig? Hvor folkelig er David Bowies musik eller Michael Strunges digte? Og bliver det nødvendigvis mere folkeligt, hvis der serveres ost og rødvin bagefter eller det sættes ind i en gudstjenesteramme?

Folkekirken er fyldt med den slags arrangementer. Det tiltrækker muligvis kirkefremmede, som ikke kommer om søndagen, men det tiltrækker ikke kulturfremmede mennesker. Det er den samme gruppe, som kommer til foredrag på Folkeuniversitet eller på de lokale biblioteker, og det er også en gruppe, som allerede fylder godt op mange andre steder, hvor der er kulturelle arrangementer.

Alligevel kan det godt være både folkeligt og en fornyelse i Hørsholm sogn at afholde poesi-gudstjenester og betyde, at der kommer nye mennesker i kirken. Hvad der er elitært eller folkeligt, og hvem der er traditionalister, er forskelligt fra sogn til sogn. Og sådan skal det også være. Det er vigtigt, at huske, når folkelighed og gudstjeneste diskuteres.

Søren Lydeking Pedersen er sognepræst i Agerbæk og Vester Starup Pastorat, Varde Provsti, Ribe Stift
 

Debat: Er det lefleri, hvis man gør folkekirken mere folkelig?
Nye gudstjenesteformer

Debat: Er det lefleri, hvis man gør folkekirken mere folkelig?

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail