Sognepræst: Det er et godt tegn, at konfirmanderne råber ”Hej Ole” og ikke bare kigger væk

"Som Kierkegaard siger, skal man møde folk, hvor de er. Og hvis det ikke virker, må man ændre noget til næste år," siger sognepræst i Gilleleje Sogn, Ole Buchardt Olesen, om sine erfaringer med konfirmandundervisning

Når jeg tænker på fadervor, kommer jeg også altid til at tænke på H.C. Andersens historie om Snedronningen, hvor Kaj er så ked af, at han ikke kan huske sit fadervor, men kun den store tabel, siger Ole Buchardt Olesen.
Når jeg tænker på fadervor, kommer jeg også altid til at tænke på H.C. Andersens historie om Snedronningen, hvor Kaj er så ked af, at han ikke kan huske sit fadervor, men kun den store tabel, siger Ole Buchardt Olesen. Foto: privat foto

Hvordan ser dit undervisningsforløb ud?

"Her i Gilleleje har vi en ordning med undervisning over tre hele dage og så en fuld uge i foråret. Udover de enkelte blokke deltager konfirmanderne i et par ting løbende, for eksempel indsamlingen for Folkekirkens Nødhjælp."

"Temaet for dagen kan for eksempel være ’livets gang’ med de vigtige ting, der er fælles for alle mellem fødsel og død. Vi ser måske en film eller sender dem ud på opgaver, hvor de kan tage hen til skolen eller plejehjemmet for at tale med nogen. Efterfølgende samles vi og taler i plenum, eller temaet kan ende med en gudstjeneste, de selv har været med til at tilrettelægge, hvor forældrene er inviteret."

Har du en yndlingsaktivitet?

"En populær aktivitet er, når de opfører lignelserne som ’sketches’ for hinanden, og diskuterer de forskellige synsvinkler fra hver deres karakter i opsætningen, som for eksempel røverens perspektiv i den barmhjertige samaritaner."

"Det er en helt anden måde at lære tingene på, og så glemmer de det aldrig. Jeg beder dem også om at optage stykket på deres iPhone så de altid har det, og så kan forældrene også få lov at se med derhjemme."

Hvad er det vigtigste at komme igennem med?

"De skal vide at tro kan være forskellige ting: Vi behøver ikke at tro på samme måde."

"Jeg håber også, at de finder noget, der kan blive en tråd igennem deres eget liv: at de elskes af Gud før noget andet og kan se ham som en god ven for resten af livet. At Gud er en ven, man altid kan komme til, blandt andet i fadervor. At de får et andet indtryk af de kristne end det formørkede billede, der kan leve i samfundet. Jeg bilder mig i hvert fald ind, at vi får pillet dét ud af dem."

Er der noget dine konfirmander absolut skal kunne efter forløbet?

"I løbet af undervisningsugen forsøger vi at lære Bibelen at kende: så de kan slå op og finde vers og kapitler. Og de skal kunne fadervor og trosbekendelsen udenad."

"Når jeg tænker på fadervor, kommer jeg også altid til at tænke på H.C. Andersens historie om Snedronningen, hvor Kaj er så ked af, at han ikke kan huske sit fadervor, men kun den store tabel."

Har du en særlig succes- og rædselshistorie fra forløbene?

"Der var et år, hvor vi stadig havde uge til uge-undervisning, og der pludselig kom en ny elev ind på holdet fra en anden klasse: Han sprang rundt på bordene og skabte forfærdeligt postyr. Det tog et par uger før jeg fik lært ham at kende og fik ro på holdet igen."

"Overordnet set synes jeg bare at det er et godt tegn, at konfirmanderne råber ”Hej Ole”, når vi mødes ude i byen, og ikke bare kigger væk."

Tog du selv noget med fra din egen konfirmationsforberedelse?

"Ikke andet end, at jeg ikke kan huske noget fra min egen undervisning. Det er en reminder. Derfor forsøger jeg selv at forhindre, at det bliver uvedkommende. Som Kierkegaard siger, skal man møde folk hvor de er. Og hvis det ikke virker, må man ændre noget til næste år."

Læs også: 

Denne artikel er en del af dette tema:
Funktionspræsten
Funktionspræsten