Hvordan ser dit undervisningsforløb ud?
"Jeg bruger tit Con Dios og konfirmandcenterets hjemmeside. ’Menneskesønnen’ læser jeg også altid højt med dem."
"Det er vigtigt, især med drengene, at tænke på behovet for lidt fysisk aktivitet og kombinere læringen med kroppen. Der kan man tage en trosbekendelsesstafet: Hvis de ikke kan huske den, må de ud og løbe eller gå, mens de øver sig videre. Konkurrenceelementet er også et vigtigt element for drengene: især når de kan kæmpe mod pigerne."
"Jeg kunne godt tænke mig at have mere tid til at tage de ting op, som de beskæftiger sig med, for eksempel i skolen, men så kan treenigheden og lignelserne ryge ud når man kun har holdet et halvt år."
Har du en yndlingsaktivitet?
"Noget jeg er blevet positivt overrasket over er bibliodrama. Til min seneste undervisningsgang genfortalte jeg historien om den fortabte søn og delte dem op i to hold, hvor hver fik en seddel med fire stilbilleder eller scener fra lignelsen på, som de skulle opføre."
"Den første var ”ud at se verden med penge på lommen”, den næste var selve festen, hvor de stiller sig op og ikke må tale eller bevæge sig, før jeg prikker dem på skulderen og stiller spørgsmål til deres karakter. Jeg spurgte en festdeltager, om det var god mad de fik. Han tænkte sig om og svarede ”Vi spiser ikke så meget, det er mest bare sprut og damer”."
Hvad er det vigtigste at komme igennem med?
"Det vigtigste er at de ender, eller snarere begynder, et sted, hvor de er klar til at være voksen-kristne. Konfirmationen er en begyndelse: Det er mit overordnede mål, selvom det måske lyder lidt stort og ambitiøst. Det er ikke en afslutning eller belønning, men en start på noget, der måske først rigtig sætter sig igennem senere i deres liv."
"Der er ikke nogen, der ved, hvornår de kommer i tanke om en sætning eller et salmevers, der måske pludselig senere i livet kan springe frem i tankerne."
Er der noget dine konfirmander absolut skal kunne efter forløbet?
"Man vil gerne have, at de pludselig kan 10 salmer, bibelhistorier og teologien bag begreberne, men det tror jeg ikke på.
Udover trosbekendelsen og fadervor skal de bare gå derfra med en viden om, at kirken er der, og at den også er deres."
"Men jeg håber at de også har fået et mere nuanceret gudsbillede: at ”manden med det hvide skæg oppe i skyerne” er blevet udfordret af det gudsbillede, som vi får vist gennem Jesus Kristus."
Har du en særlig succes- og rædselshistorie fra forløbene?
"Rædselshistorien må være den måde, jeg selv startede med at undervise konfirmander på. Jeg havde en lang liste med teologiske emner klar."
"Jeg kan endnu se de fjerne blikke hos konfirmanderne for mig, da jeg forklarede om kirkestrukturen. Men det er jo det samme som at køre bil: Man skal bare i gang, og man kan nok ikke forberede sig på forhånd."
"Det ender som regel altid med, at man holder af sine konfirmander, og jeg synes, at det er en enestående chance, at vi har så mange unge der, næsten, frivilligt kommer og bruger de mange timer med os. Det må vi bestemt tage seriøst."
Tog du selv noget med fra din egen konfirmationsforberedelse?
"Jeg husker ikke noget som helst andet end en enkelt sætning. Vi snakkede om udfordringen ved at forene tro og viden: at tro på Gud, selvom det er usandsynligt. ”Men fordi at en spand ikke kan rumme hele havet, er det ikke ensbetydende med, at havet ikke er der,” sagde han, eller noget i den dur. Det bed jeg mærke i. Så er det måske ikke meningen, at man skulle forstå det hele for at kunne tro."
"Men udover den ene sætning husker jeg bare, at præsten var et medmenneske, som man ville have haft modet til at tale med, hvis der havde været en andledning."
Læs også:
