Tradition og fornyelse

Akademileder: Ingen ønsker at forstå alting

"Det er anstrengende, når og hvis modernisering udelukkende handler om forståelighed," skriver Ingrid Ank i korrespondancen med Peter Nord Hansen. Foto: Leif Tuxen

Serien "Tradition og fornyelse" er en e-mail-samtale mellem leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank og vicegeneralsekretær i Indre Mission Peter Nord Hansen, som diskuterer balancen mellem en fælles, autoriseret gudstjenesteordning og friheden til at afprøve nye gudstjenesteformer

Kære Peter

Åh nej! Nu åbner du for ord og emner, som kræver meget mere plads og overvejelse. 

Nej, jeg kan ikke uden videre sige, at jeg er enig. For det første er der ordet ’udvanding’, som jeg har det svært med. I brugen af det ord ligger der for mig at se en forestilling om en ’oprindelig kristendom’, som var kraftigere og sandere, end den er – eller risikerer at fremstå som – i dag. Men er det rigtigt? 

Det samme kan man sige om ordet ’kerne’. Har vi overhovedet styr på kristendommens kerne, eller er kernen en gåde (som når Grundtvig skriver: "Ja, jeg tror på korsets gåde")? Og hvis ikke, vi har styr på den, kan vi så forventes at blive enige om den? Og er kristendommens kerne overhovedet noget, vi skal være eller blive enige om?

Men jeg er enig med dig i det med forståeligheden, altså at det er anstrengende, når og hvis modernisering udelukkende handler om forståelighed. I virkeligheden er der næppe nogen mennesker, der – når det kommer til stykket – ønsker at forstå alting. Tænk, hvis verden og menneskelivet var helt igennem forståeligt. Det er da en frygtelig tanke! 
    
Men lad os slutte her. Vi må tage resten af samtalen over en kølig øl.

Venlig hilsen
Ingrid


Kære Ingrid

Jeg er enig i at det er vanskeligt at stoppe den her. Måske er der nogen, der vil fortsætte debatten på Kirke.dk.

Jeg har den opfattelse, at kristendom er noget i sig selv, før os og udenfor os. Peter Nord Hansen, vicegeneralsekretær i Indre Mission

Jeg er helt enig med dig i, at vi så langt fra forstår verden og menneskelivet. Men er det ikke præcist der, vi havner, hvis vi er henvist til at definere kristendom som det, vi kan forholde os til i dag?

Jeg vedgår gerne, at jeg har den opfattelse, at kristendom er noget i sig selv, før os og udenfor os. Før vi begynder at overveje og eventuelt beslutter, hvad det er. Kristendom er ikke noget, vi selv definerer. Den tanke er tidstypisk, men giver ikke mening for mig. Hvis kristendom er, hvad vi definerer ud af vor tids tankegang, og hvad vi kan forstå, bliver der efter min mening ikke meget at hente her.


Det er efter min vurdering helt afgørende at fastholde, at kristentroen er kommet til os. Den er kommet til os gennem Bibelens skrifter og kirkens historie, forkyndelse og praksis gennem 2000 år. Derfor giver det mening for mig at søge det oprindelige. Det giver mening sammen at forsøge at udpege det, der er udtryk for gedigen kristendom. 


Jeg er overbevist om, at de bibelske skrifter, de oldkirkelige bekendelser og de reformatoriske hovedskrifter er værd at fastholde og i langt højere grad udtrykker, hvad kristendom er end vore egne moderne tanker om, hvem Gud er, og hvad det hele går ud på.

Nå, jeg er vist nærmest i gang med et nyt tema. Tak for dialogen. Jeg tager gerne senere en ny omgang med nyt emne.

Venlig hilsen
Peter

 

Akademileder til vicegeneralsekretær: Gudstjenesten er ikke et identitetsfællesskab
Tradition og fornyelse

Akademileder til vicegeneralsekretær: Gudstjenesten er ikke et identitetsfællesskab

Vicegeneralsekretær: Kirken skal ikke give folk det, de vil have
Tradition og fornyelse For abonnenter på Kirke.dk

Vicegeneralsekretær: Kirken skal ikke give folk det, de vil have

Derfor taler vi om tradition og fornyelse

Folkekirkens biskopper har nedsat tre faggrupper, der arbejder med liturgi og gudstjenesteliv. Den første gruppe har behandlet spørgsmålet om forholdet mellem autorisation og frihed i folkekirkens liturgi.

Udvalget har udgivet en rapport, som skal "kvalificere en folkelig debat om forholdet mellem det i gudstjenesten, der er fælles for alle i folkekirken, og det, der bestemmes lokalt."

I forbindelse med "Himmelske Dage på Heden" i maj udgiver de to resterende faggrupper deres rapporter om henholdsvis gudstjenesten og om dåb og nadver.

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail