Livet på kirkegården

Graver: Når der skal pyntes til høstgudstjenesten, er der ingen kedelige regler

" Jeg har det sjovt, når jeg laver blomsteropsatser, bondegårdslegetøjsopstillinger, hvidkålshovedgartner, høstmarked med hæklede grønsager og bartenderbord til portvin og en småkage. Det er fedt at have et sjovt arbejde," skriver graver Lone Hage Rasmussen. Foto: Privatfoto

LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN: I år har jeg lånt ungernes legetøj til udsmykningen til høstgudstjenesten. Hæklede madvarer, som ikke er madspild. Jeg synes dog, at kirken burde forhandle en god pris ved at købe legetøjet. En konsulent arbejder jo heller ikke gratis, fortæller Lone Hage Rasmussen

Kunden til grønthandleren: ”Har du et kålhoved?”

Grønthandler: ”Ja, det har jeg.”

Kunden: ”Så må du se mærkelig ud.”

Min gartnermedhjælper til høstgudstjeneste havde også et kålhoved.

Huskelisten i min lomme lød på, lakridspibe, limpistol, stråhat, kapsler, klude og ungernes bondegårdslegetøj samt hæklede madvarer.

Når man siger høstgudstjeneste, tænker man nok på bondegårde, kirker pyntet med kornaks, blomster, frugt, grønsager og måske nogle små halmballer. Ordet høst betyder afkast, hvilket ikke er forbeholdt landmændenes kornhøst, men afkast fra det arbejde, man har lagt i en given ting eller afgrøde.

Jeg har en mørk side. Jeg diskuterer heftigt uretfærdigheder indeni mit hoved.

Jeg føler, at menighedsråd og præst tager det for givet, at jeg laver en vildt pyntet kirke. Jeg har hverken tiden eller tingene til det. Kornet snupper jeg som en tyv om natten - jeg spørger ikke om lov først. Derefter minder de små strå i bilbetrækket mig om tyveriet af havre, hvede og byg.

I år har jeg gjort op med 'plejer at gøre'. I år har jeg ikke brugt korn til høstgudstjenesten. Ikke én har bemærket det, så aldrig mere vil jeg stjæle korn igen.

I kirkernes facebookgrupper bliver flotte billeder af høstpynt delt med megen ros til følge. Jeg synes, det tager overhånd, selvom det da er flot. Ros er skønt, men jeg vil hellere roses for at vaske toiletter end for at lave noget overdådigt. Det motiverer mig.

Jeg beundrer, at mine kolleger formår at bruge kreativitet til glæde for menigheden, på trods af at de ikke har uddannelse men højst nogle få kurser.

Høstgudstjenesten er en dag, vi kirketjenere eller frivillige kan få lov at bruge vores fantasi. Her er ingen kedelige regler om, at det skal være grønne blomster med lilla bånd og så videre. Det er en festdag, der ikke er hellig, og som vi blot kan nyde.

Ungerne hjemme var ærgerlige over, at jeg skulle være længe på arbejde fredag og det meste af søndagen, men det tager jo tid at lave til. Det tager ligeså mange timer at rydde op igen. Jeg har det sjovt, når jeg laver blomsteropsatser, bondegårdslegetøjsopstillinger, hvidkålshovedgartner, høstmarked med hæklede grønsager og bartenderbord til portvin og en småkage. Det er fedt at have et sjovt arbejde.

Kongen af høstpynt er havre. Denne smukke og majestætiske kornsort, som vi dog ikke ser så meget her på Sjælland. Havren er min ringerkollega, hør selv Jeppe Åkjærs smukke digt:

"Jeg får solens sidste lange blink, før den dukker ned bag gullig blink, og når aftenklokken ringer fred, står jeg på min tå og ringer med."

Jeg høster ikke mine grøntsager fra haven, for at de skal ligge og blive slatne i kirken.

Derfor har jeg lånt ungernes legetøj. Hæklede madvarer, som ikke er madspild. Jeg synes dog, at kirken burde forhandle en god pris ved at købe legetøjet. En konsulent arbejder jo heller ikke gratis.

Nu er mørket over os og varmen i brændeovnen holder kulden væk.

I år vil jeg gerne høste mig en kæreste, så jeg vil finde mig en mandemark. Så sidder der en potentiel kæreste i Mandemarke på Møn og læser med, så er du hermed inviteret til høstgudstjeneste i Vråby og Himlingøje kirker.
 

Graver: Jeg kan lidt af hvert. Tal hører under kategorien ”lidt”
Livet på kirkegården

Graver: Jeg kan lidt af hvert. Tal hører under kategorien ”lidt”

LIVET PÅ KIRKEGÅRDEN: "Jeg er på kontoret her til morgen. Gravstedsbreve og tilbud på vedligeholdelse skal sendes. Prislisten er ikke nem at forklare de efterladte," skriver Lone Hage Rasmussen

Livet på kirkegården

Hver måned skriver Lone Hage Rasmussen om livet på kirkegården. Hun er graver ved Himlingøje og Vråby landsbykirker og kirkegårde. De ligger på Sjælland i Stevns Kommune.

Hun er født i 1979 og voksede op i Stensby – lige før man kører i vandet ved Farøbroerne på Sydsjælland.

Efter som 13-årig at have læst tegneserien Vakse Viggo tegneserie fik hun lyst til at blive anlægsgartner og begyndte på uddannelsen efter folkeskolen. Hun blev færdig som 19-årig.

Efter nogle år som privat ansat blev hun som 26-årig graver på kirkegården. Her regner hun med og håber på at blive altid – på den ene eller den anden måde.

Læs alle klummer i serien