Ole Andersen spørger os i Betlehems Venner, hvorfor vi er vrede på kristne zionister, og spørger om det i virkeligheden er Israels eksistens, vi er vrede på.
Naturligvis anerkender Betlehems Venner staten Israel, som også FN og Danmark har gjort det siden 1949. Våbenstilstandslinjen – ’den grønne linje’ – fra 1949 er den grænse, der er internationalt anerkendt og må respekteres. Østjerusalem, Vestbredden, Gaza og Golanhøjderne hører ikke med til dette Israel, selvom disse områder har været besat og delvist annekteret af Israel siden 1967.
Israels grundlæggende problem fra starten har været, at oprettelsen af staten i 1948 indebar fordrivelsen af 750.000 palæstinensere – 10 procent kristne og 90 procent muslimer – som havde boet i landet i århundreder i fredelig sameksistens med nogle få tusinde jøder.
Over 400 palæstinensiske landsbyer blev i 1947-49 jævnet med jorden. På trods af FN-resolutioner om disse menneskers rettigheder har Israel aldrig været villig til at løse det problem, der dermed blev skabt.
I strid med international humanitær lov har Israel endvidere siden 1967 flyttet over 700.000 israelsk borgere ind på besat område. En politik, der klart må betegnes som bosætterkolonialisme.
Denne politik, der støttes bredt af kristne zionister, undergraver levevilkårene for palæstinenserne, herunder de lokale kristne især i Jerusalem, Betlehem og Ramallah-området. I Gaza er det efter de sidste fem måneders overgreb snart slut med 2000 års kristen tilstedeværelse. Kirker fra det 5. århundrede vil snart stå tomme, hvis de overhovedet får lov til at stå.
Nej, vi er ikke vrede på Israels internationalt anerkendte eksistens, men vi forventer, at hvis staten skal være et demokrati, må den stille alle dens borgere lige (ikke tilfældet, som bekræftet af national-statsloven af 2018, hvorefter Israel er jødernes nationalstat, og dermed kun jødiske statsborgere har fulde rettigheder).
Vi mener ligeledes, at staten Israel må opgive en besættelse, der har varet i 57 år, og som har skabt nedværdigende apartheid-tilstande (ifølge FN's definition af apartheid) for 50 procent af de mennesker, der bor imellem ’floden og havet’, og nægtet palæstinensere mulighed for selvbestemmelse.
International ret er den eneste målestok, vi i en moderne tid kan anvende, når det drejer sig om folks ret til selvbestemmelse. Ingen religiøse eller bibelske argumenter kan tages i anvendelse i en moderne tid.
Det fører kun til den rene vilkårlighed og er en sikker opskrift på konflikt. Både som kirke, som demokrati og som forbundet med jøderne har vi en pligt til at sige fra, når Israel ikke lever op til disse internationale krav.
Vi må ufortrødent kæmpe for retfærdighed, fred og international lov. Israel har ret til at eksistere. Palæstina har ret til at eksistere.
På vegne af Betlehems Venners bestyrelse, Vita Andreasen, formand.