Vita Andreasen og Betlehems Venner er vrede på kristen zionisme.
”Vi er nødt til at gøre op med kristen zionisme,” siger hun til Kirke.dk, og med ”vi” mener hun kirken i Danmark.
Nu er det ret taknemmeligt at angribe kristen zionisme, fordi det begreb kan dække over så meget forskelligt. Så hvad er det mere præcist, hun er vred på?
Helt grundlæggende anklager hun kristen zionisme for ikke at skelne mellem det bibelske Israel og den moderne stat Israel. Hvad mener hun?
Ingen vil jo benægte, at der er masser af indlysende forskelle på det bibelske Israel og den moderne stat, så det kan ikke være det, hun tænker på. Og jeg har svært ved at tro, at hun skulle hylde noget, der ligner de antisemitiske påstande om, at det jødiske folk i verden i dag intet har at gøre med de jøder, vi møder i Israel og Middelhavsområdet på Jesu tid.
Jeg håber, at vi er enige om, at det jødiske folk i dag trods to tusind års udvikling er det samme jødiske folk, som vi møder i Det Nye Testamente, og dermed også efterkommere af Israels tolv stammer i Det Gamle Testamente.
Zionismen er selve idegrundlaget for staten Israel
Men hvis hun ikke vil benægte forbindelsen mellem jøder i dag og jøder på Jesu tid, hvad mener hun så med, at der skal skelnes?
Masser af jødiske zionister forstår sig selv som efterkommere af det bibelske folk Israel. Det er en del af deres identitet. Uanset om de er sekulariserede eller religiøse. Uanset om de politisk ligger på venstrefløjen, i midten eller langt til højre.
Zionismen er den politiske overbevisning, at det jødiske folk har ret til en stat i det gamle Israels land. På linje med mange andre folk, der i sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kæmpede for selvstændighed, argumenterede zionismen for det jødiske folks ret til deres egen stat.
Zionismen er selve idegrundlaget for den moderne stat Israel. Siden statens oprettelse i maj 1948 er zionisme den overbevisning, at staten Israel har ret til at eksistere som en jødisk stat med sikre og trygge grænser.
En antizionistisk bølge skyller over verden
Dækker Vita Andreasens angreb på ”kristen zionisme” i virkeligheden over et angreb på selve zionismen?
Det spørgsmål er desværre alt andet end teoretisk. Siden den 7. oktober er en voldsom antizionistisk bølge skyllet hen over verden.
På Nørrebrogade i København krævede demonstranter for få uger siden staten Israels udslettelse. I Paris blev en studerende ved et eliteuniversitet udelukket fra et arrangement, fordi hun er zionist. I Portugal erklærede en festival, at zionister ikke hører hjemme på festivalens danseplads.
I London bliver zionister overfaldet på gaden. På amerikanske universiteter er der tale om decideret forfølgelse af zionister. Iranske ledere taler rutinemæssigt om ”den kriminelle zionisme”.
For nogle år siden mødte jeg demonstranter på Rådhuspladsen i København, der bar plakater med teksten: ”Zionister er legitime mål over hele verden”. Det er i uhyggeligt omfang blevet til virkelighed siden den 7. oktober.
En verdensomspændende kampagne arbejder i disse måneder intenst på at delegitimere zionismen. Er det i kontekst af denne kampagne, vi skal forstå Vita Andersens angreb på ”kristen zionisme”?
Har staten Israel ret til at eksistere?
Zionismen er en på alle måder fuldstændig legitim opfattelse. Det er overbevisningen om, at staten Israel har ret til at eksistere.
Jeg kalder ikke mig selv for ”kristen zionist”, fordi udtrykket ofte bruges om amerikanere, der støtter israelske højreekstremister, som jeg ikke støtter. Men jeg er kristen og zionist. Kristen, fordi jeg tror på Jesus som Messias. Zionist, fordi jeg støtter staten Israels ret til at eksistere.
Er Vita Andreasen og Betlehems Venner imod zionismen og dermed staten Israels ret til at eksistere som en jødisk stat?
Det burde være let for Vita Andreasen at svare på. Jeg håber virkelig, at svaret er et klart nej. Så kan vi bagefter tale videre om vores andre uenigheder.
Ole Andersen, generalsekretær for Ordet og Israel.