Som udgangspunkt er jeg meget godt tilfreds med dannelsen af den nye regering og ikke mindst at det er en regering hen over midten, med Mette Frederiksen som statsminister.
De radikale var som bekendt langt hen ad vejen med i regeringsforhandlingerne, men stod af i sidste øjeblik.
Desværre fik man så ikke samtidig fjernet det forslag som tidligere radikale leder Margrethe Vestager fremsatte i 2010, om at fjerne store bededag.
Jul, påske og pinse er kirkens højtidsdage, og dem skal der selvfølgelig ikke pilles ved.
Store bededag blev med den daværende sjællandske biskop Hans Bagger som initiativtager lovfæstet i 1686. Baggrunden var, at man på daværende tidspunkt havde flere faste og ekstraordinære bededage. Disse blev dengang samlet til en bededag – store bededag.
Jeg mener, at det er indblanding i folkekirkens indre anliggender, hvis regering og folketing vil lovgive om at fjerne en helligdag. Mon ikke også det er på kant med arbejdsmarkedets parter, der ved trepartsforhandlingerne i foråret 2012 afviste at fjerne store bededag.
Store bededag er vigtig at bevare fordi:
- Det er en samling af bededage, der i 1686 blev til store bededag.
- Det er en af årets største konfirmationsdage, hvor rigtig mange søger kirken.
- Det er et godt afbræk for os, der fortsat er på arbejdsmarkedet. Helligdagene i perioden hvor vinter bliver til forår og sommer giver nemlig tid til refleksion.
Vi har fået en ny flertalsregering hen over midten, der ikke vil opdeles i "rød blok" og "blå blok".
Ved lanceringen af regeringen blev regeringsgrundlaget offentliggjort. Et regeringsgrundlag, som de fleste af os kan være ganske godt tjent med – dog bortset fra forslaget fra regeringen om at fjerne store bededag.
Det bør alene være op til kirken og dens indre anliggende at tage ansvar for dette.