Præst: Helligdage gavner både økonomien og fællesskabet

Hvornår samler vi kræfter til hverdagens arbejde? Det gør vi blandt andet på helligdagene, så vi kan være mere effektive, når vi er på arbejde, skriver Poul Joachim Stender

Johannes Døberen var en stridsmand. Han ville aldrig nogensinde have tilladt, at store bededag blev afskaffet af en regering, skriver sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Poul Joachim Stender.
Johannes Døberen var en stridsmand. Han ville aldrig nogensinde have tilladt, at store bededag blev afskaffet af en regering, skriver sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Poul Joachim Stender. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Johannes Døberen ville aldrig nogensinde have tilladt, at store bededag blev afskaffet af en regering.

Vi ved godt, at der på hans tid hverken var kirkeår eller kristendom eller noget, der hed bededag. Men Johannes Døberen var en troens stridsmand og han ville efter en politisk beslutning om at lukke en helligdag ned, have råbt med skingrende røst: Sælg ikke ud af arvegodset!  

Det er rigtigt, at vi danskere skal arbejde mere. Men det kan vi også gøre ved ikke længere at have fri den 1. maj. Arbejdernes Internationale kampdag. Hvorfor skal den være mere hellig end store bededag?

Det kan godt være at store bededag aldrig har været en populær helligdag og mest er blevet brugt til konfirmationer og forlænget weekend og varme hveder. Men tænk at vi i vores officielle kalendere har haft ordet store bededag stående. Det er fantastisk, at man i et moderne samfund, hvor man kun beder om lønforhøjelser og sovsen, har fastholdt en dag, hvor vi kan sætte fokus på bøn og bod til Jesus Kristus.

Jeg har i lang tid ærgret mig over – selvom jeg var med til at beslutte det – at vi i menighedsrådet vedtog kun at have gudstjenester kl. 10.30 i vores to kirker af hensyn til varmeregningen.

Det har betydet aflysninger af mange gudstjenester. Vi skulle have gjort det modsatte og skruet op for varmen i vores kirker, så man kunne komme på søn- og helligdage og få fysisk og åndelig varme. Og så kunne vi have sparet på varmen ved at lukke en del af vores mange mere eller mindre verdslige aktiviteter og møder i sognegården.

Der bliver brugt mere gas i Kirke Saaby og Kisserup sogne og sikkert også mange andre sogne på det verdslige end på det religiøse. Jeg tror aldrig, de nedlukkede gudstjenester kommer tilbage. Ude af øje ude af sind.

Debatten om afskaffelse af kristne helligdage har før været oppe at vende. Sidst ideen blev fremført, blev en fabrikant af is spurgt på tv, hvad han syntes om ideen. Han syntes, det var en god ide. Så kunne han producere en masse ekstra is.  

Men isfabrikanten og vores politikere burde vide, at helligdage er godt for dansk økonomi. Tænk på julen, hvor vi bruger næsten ni milliarder kroner på mad, julepynt og gaver. Isfabrikanten glemmer en vigtig ting. Hvornår spiser vi is? Det gør vi på helligdagene.

Mette Frederiksen og de andre politikere har også overset noget andet. Hvornår samler vi kræfter til hverdagens arbejde? Det gør vi blandt andet på helligdagene, så vi kan være mere effektive, når vi er på arbejde.

Dansk økonomi, midt i en krisetid, kunne tilmed styrkes, hvis vi mere og mere fik den følelse tilbage i vores kultur i kraft af helligdagene, at vi arbejder for fællesskabet og ikke for os selv. Det er ikke helligdagene, der skal væk. Det er dårlige etiske holdninger og sindelag, og store bededag var en af de helligdage, der var med til at luge dårlige holdninger bort.