"Kirken på landet" er temaet i nyt magasin fra Kirke.dk

Hvad betyder kirken for de små samfund? Og hvordan ser dens fremtid ud? Det er temaet i Kirke.dk's nye papirmagasin, der udkommer lørdag. Her er redaktør Kåre Gades præsentation af magasinet

Frøslev Kirke, Mors. Kirken på landet er er vigtig for sammenhængskraften, men den er udfordret af folkevandringen fra land til by. Kirke.dk's nye trykte magasin belyser de mange dilemmaer og debatter, der er forbundet med de små kirkers fremtid.
Frøslev Kirke, Mors. Kirken på landet er er vigtig for sammenhængskraften, men den er udfordret af folkevandringen fra land til by. Kirke.dk's nye trykte magasin belyser de mange dilemmaer og debatter, der er forbundet med de små kirkers fremtid. Foto: Kåre Gade

Hvis vi blev bedt om at tegne en kirke, ville de fleste af os nok tegne et kirkeskib med romanske vinduer og et tårn med kamtakkede gavle. Vores forestilling om en dansk kirke er en landsbykirke, ikke en imposant storbykatedral eller en modernistisk forstadskirke. 

Ikke så sært, for af folkekirkens omkring 2350 kirker er cirka 1800 middelalderkirker. Landsbykirker, der ligger i såvel vores indre landskab som det virkelige “og lyser som et kridt, et barn har tabt ved vejen”, som Harald H. Lund skrev i digtet “Udsyn mod aften”. 

Men kirken på landet er mere end smukke, historiske bygninger. Den er en levende organisme, der binder fortid og nutid, folk og kristentro sammen. Mange steder er kirken den sammenhængskraft, der hindrer de små samfund i at falde fra hinanden, når købmanden, skolen, kroen og plejehjemmet er lukket. Lukker man kirken, er der kun en klynge huse tilbage. 

Ikke desto mindre er kirken på landet udfordret. Folkevandringen fra land til by dræner landsognene for mennesker og penge. Man står bagerst i køen, når der skal ansættes præst og organist. Og den smukke middelalderkirke og kirkegård forvandler sig til en tyngende samvittighed.

Nu er flere og flere begyndt at tale om, at kirken på landet er i krise – og at der er brug for at beslutte, hvilken fremtid folkekirken ønsker for den.

Biskop Marianne Gaarden har kortlagt urbaniseringens negative konsekvenser for landsognene. 

Folkekirken og Nationalmuseet har udviklet en model for differentieret vedligholdelse af kirkebygninger. 

Landsforeningen af Menighedsråd har sat “<u>den solidariske folkekirke</u>” til debat og spurgt, om kirkebygninger og kirkegårde bør været et fælles ansvar for folkekirken. 

Og senest har kirkeminister Morten Dahlin (V) igangsat et arbejde, der skal finde nye modeller for, hvordan de 1,2 millarder kroner i folkekirkens fælles pengekasse fordeles i fremtiden.

Vejen til en løsning er brolagt med dilemmaer. 

Skal kirkens penge bruges på at vedligeholde historiske kirker, eller skal de investeres i de voksende byers mennesker? 

Kan folkekirken overlade ansvaret for kulturarven til staten, uden at kirkerne bliver til museer? 

Kan man lade kirker blive til ruiner? 

Og kan man presse sogne til at samarbejde og stadig bevare det lokale engagement?

I Kirke.dk's nye papirmagasin tegner vi et billede af kirken på landet anno 2024, og vi lader de forskellige synspunkter komme til orde. I de fleste artikler finder du et link til Kirke.dk, hvor du kan læse mere – også, hvis du ikke er abonnent. Det håber jeg, at du har lyst til.

Kirke.dk's trykte magasin "Kirken på landet" udkommer lørdag den 11. maj 2024. Samme dag kommer magasinet som tillæg til Kristeligt Dagblad. Du kan også bestille et eller flere eksemplarer af magasinet ved at sende en mail til os.