Jeg er fuldstændig enig med Inge Kjær Andersen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd, når hun et indlæg til Kirke.dk skriver, at tavshed også kan være udtryk for ordentlighed i personalesager.
Menighedsrådet, inklusive de fødte medlemmer, det vil sige præsterne, har tavshedspligt i personaleretlige sager. Ikke en tavshedspligt, der fremmer tavshedskultur, som om ingenting skulle gøres. Handlepligt indadtil, men tavshedspligt udadtil. Det kræver al ordentlighed – og al ordentlig personalejura.
Jeg har kun et enkelt spørgsmål:
Hvis der er tale om en sag, der skal politianmeldes, læser jeg det sådan, at Inge Kjær Andersen mener, at ledelsen dermed har gjort sin pligt, fordi ’menighedsrådet ikke skal lege domstol’.
Men mon ikke der også ville kunne kræves ansættelsesretlige skridt i forhold til, hvorvidt den politianmeldte medarbejder kan forblive på arbejdspladsen, mens sagen undersøges? Under og efter en strafafsoning?
Og hvis den politimæssige undersøgelse bortfalder eller kun delvist gennemføres, fordi forholdet er forældet, kan der jo godt fortsat være tale om forhold, der kan indebære ansættelsesretlige skridt på arbejdspladsen?
Blot til afklaring.