En ny undersøgelse fra DR peger på, at folkekirken er præget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Kurt Klaudi Klausen, som er professor i offentlig ledelse ved Syddansk Universitet, er citeret for, at han "aldrig tidligere er stødt på en kultur og et ledelsessystem, hvor der finder mobning sted på den her måde."
Undersøgelsen kommer desværre ikke som nogen stor overraskelse, da debatten om folkekirkens ledelse har raset i mange år, uden at det har ført til forandring. Denne gang kommer folkekirken nok til at reagere mere håndfast på kritikken.
Uklar struktur
Ulla Morre Bidstrup fra Folkekirkens Videns- og Udviklingscenter skrev tidligere på året en interessant analyse om folkekirkens ledelsesproblemer. Her peger hun blandt andet på, at for mange enkeltpersoner belaster arbejdsmiljøet på grund af manglende sociale, organisatoriske eller faglige kompetencer. Samtidig pointerer hun, at de ledelsesmæssige udfordringer opstår som følge af en uklar struktur.
Hendes synspunkt er, at det ikke går an at trække folkekirken igennem en normaliseringsproces i forhold til det øvrige arbejdsmarked. I stedet skal vi "styrke det bedste af det, der gør folkekirken særlig". Og så skal vi finde ud af, "hvad det er, man ønsker sig, når man beder om mere ledelse i folkekirken."
Ikke en offentlig sektor
Grundlæggende er vi enige i, at det ikke går an at strukturere folkekirken, som enhver anden offentlig administration. For folkekirken er tænkt som en ’menighedskirke’ med høj indflydelse, og man skal passe på med ikke at komme til at omdanne den til en stor offentlig sektor, som styres af gejstlige, jurister og embedsfolk.
Det lyder besnærende, at problemerne grundlæggende kan løses ved at styrke det bedste af folkekirkens særlige karakteristika. Men noget tyder jo på, at problemerne ikke kan løses uden opgør med noget af det, som kender og holder af. Det vil blive nødvendigt at ændre strukturer og omplacere ansvar, kompetencer og arbejdsmetoder.
Nye ledelseshierarkier
Folkekirken har som bekendt en flerstrenget struktur:
- Et politisk spor går fra ministerium til biskopper til provster og præster
- Et 'folkeligt' går fra menighedsråd til provstiudvalg til stiftsråd. Menighedsrådet ansætter og er leder for kirkens medarbejdere – på nær præsterne
- Et 'gejstligt' spor går fra præst over provst til biskop. Præsten er medlem af menighedsrådet, men ansættes og ledes ikke af menighedsrådet, men står under biskoppens tilsyn.
Strukturen har holdt sammen på folkekirken i mange år på trods af utallige problemer. I en kronik, som blev bragt i TV2 Lorry, påpeger Kurt Klaudi Nielsen, at denne organisering folkekirken i praksis forhindrer ledelse, og dermed at nogen tager et ansvar for arbejdsmiljøet. "Hierarkiet fra biskopper over provster til præster er godt nok et magthierarki, men det er ikke et ledelseshierarki," skrev han.
Den nuværende struktur sikrer ikke, at der er synlige ledere, som kan sætte klarhed om det fælles mål, inspirere andre og udvise tillid, træffe beslutninger – og selvfølgelig også gribe sikkert ind i konflikter, når det er påkrævet. Autoritetssystemet er flertydigt og uigennemskueligt. Derfor er der øget risiko for, at ingen træder i karakter og griber ind i vanskelige sager, hvor en beslutning ellers er nødvendig.
For mange bliver svaret at indføre en enstrenget ledelsesstruktur. I virkelighedens verden er det ikke en realistisk vej at gå. God ledelse handler ikke først og fremmest om at indplacere medarbejdere i hierarkier, men at træne dem i at kunne navigere i en kompleks virkelighed, hvor forskellige styreformer er i spil, og hvor ledelsesrollen kan skifte alt afhængig af, hvad det er for en opgave, som skal løses.
Faktisk vil vi vove at påstå, at det vil være en umoderne tilgang til ledelse af fokusere ensidigt på institutionalisering med fokus på en lineær styringskæde. God ledelse handler i vores moderne samfund typisk ikke om at indplacere medarbejdere i hierarkier, men at træne dem i at kunne navigere i en kompleks virkelighed, hvor forskellige styreformer er i spil, og hvor ledelsesrollen kan skifte alt afhængig af, hvad det er for en opgave, som skal løses.
Legitim ledelsesret
God ledelse i folkekirken må derfor først og fremmest handle om at sikre beslutningskraft inden for de enkelte ledelsesrum frem for at tænke i etablering af en enstrenget struktur:
"Hvordan kan menighedsrådene med landsforeningen i spidsen sikre, at alle ansatte bliver ledt professionelt i fremtidens folkekirke? Og hvordan kan der etableres et fungerende ledelseshierarki inden for det politiske spor?"
Relevante svar på de spørgsmål indebærer en villighed til at gøre op med hidtidig praksis. Menighedsrådene må indstille sig på at skulle delegere en del af ledelsesretten til ansatte ledere, som med det rette mandat har ansvar for at skabe trivsel blandt kirkens ansatte med udgangspunkt i et ledelsessyn, som er mindre optaget af styring og kontrol og mere af delegering og sparring.
De gejstlige må til gengæld acceptere, at der er behov for at omdanne det nuværende magthierarki til et velfungerende ledelseshierarki, hvor provsterne får tildelt en tydeligere rolle som personaleledere, der griber ind med sparring og hjælp, når det er påkrævet – og som også har legitim ret til at gribe mere direkte ind, når det er påkrævet.
Præstens ansættelse af Kirkeministeriet bidrager til at sikre forkyndelsesfrihed og uafhængighed for præstens embedsførelse. Det er et ubetinget gode, som skal bevares. Modsat skal det også være muligt at gribe langt tydeligere ind i de situationer, hvor friheden misbruges. Hvis loven for tjenestemænd er en hindring i den forbindelse, må politikerne tage ansvar for at ændre på dette.
Spørgsmål om ledelsessyn
Ulla Morre Bidstrup rejser spørgsmålet om, hvad det er vi ønsker os, når vi beder om mere ledelse i folkekirken. Der findes utallige teorier om, hvordan man bedst leder mennesker, og værdierne skifter fra organisation til organisation. Derfor er det et relevant spørgsmål.
En del af svaret handler om regler, procedurer og strukturer. Men det handler om mere end det. En kirke må selvfølgelig være stærkt optaget af forankre ledelsen i helt basale antagelser om mennesket, som udspringer af det kristne menneskesyn. Værdiprocessen er lige så vigtig som arbejdet med strukturer og bør nok komme først.
Handling er påkrævet
Den aktuelle situation med høj mistrivsel i folkekirken er utålelig. Hvis Landsforeningen af Menighedsråd og biskopperne ikke tager hårdere fat omkring problemet ved at etablere en tydelig ledelsesstruktur, vil presset blot vokse, indtil der ikke er nogen vej udenom. For de tiltag, der allerede er taget, vil næppe være nok til at kompensere for den manglende ledelse.