Kirke.dk's spørgsmål til bispekandidaterne i Roskilde Stift
Den 20. april åbnede afstemningen om, hvem der skal være den næste biskop over Roskilde Stift. I løbet af afstemningsperioden beder Kirke.dk de fire kandidater svare på tre spørgsmål.
Det tredje spørgsmål lyder:
Demografiske ændringer betyder voksende forskel på befolkningstallet i Helsingør Stift og Lolland-Falsters Stift. Bør Roskilde Stift bidrage til en løsning, der ændrer stiftsgrænserne? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, hvordan?
Folkekirken er et trossamfund, men også en kulturel institution, som bidrager med identitet og historiske rødder til det enkelte medlem. De fleste folkekirkemedlemmer har en tilknytning til deres hjemsogn og deres domkirke.
I Roskilde Stift er der også mange, som har en historisk bevidsthed. Folk ved, at Roskilde stift fylder 1000 år, og at Danmarks konger og dronninger siden middelalderen har ønsket at hvile netop her. Ikke i hovedstaden København, og ikke i ’kongebyerne’ Gråsten, Trend eller Fredensborg.
Nej – de ville ligge i Roskilde, som fra den sene vikingetid har været centrum for møder mellem konge og folk. Dér, hvor vi mødtes som ligeværdige. Denne dybe og personlige tilknytning til Roskilde Stift gør det utænkeligt at skille dele af Roskilde Stift ud.
Demografiryk skaber debat
Der har været debat om stiftsgrænserne, fordi befolkningstallet i Helsingør Stift vokser, mens det skrumper i Lolland-Falsters Stift. Samtidig er der forskelle på den gennemsnitlige indtægt for en borger i Helsingør Stift og en borger i Lolland-Falsters Stift.
Samlet set betyder det, at Lolland-Falster har mange kirkebygninger, men få kirkegængere og små indtægter. Stiftet er efterhånden blevet for lille til at kunne være bæredygtigt i sig selv.
Derfor leger nogen med en løsning, der handler om, at de 80.000 folkekirkemedlemmer på Lolland-Falster skal forstærkes med 150.000 ekstra medlemmer, ved at de tre sydligste provstier på Sjælland skal skifte biskop.
Det vækker dybe følelser i Næstved provsti, hvor jeg har min daglige gang som provst, for det har naturligvis ingen gang på jord at lave et tvangsægteskab, hvor den rasende og modvillige brud er dobbelt så stor og stærk som den lille, håbefulde brudgom.
Provstier bør kunne stemme om flytning
Det er samme sag, som når enkelte sogne er blevet meget små. Al erfaring lærer os, at hvis en sammenlægning skal blive til glæde, skal det ske på menighedsrådets ønske og beslutning, ellers går det ud over arbejdsglæden, hvilket igen virker negativt på menigheden.
Eneste mulige vej for at flytte tre provstier til Lolland Falster stift, ville for mig at se være, hvis menighedsrådene i de berørte provstier stemte for en flytning.
Det betyder ikke, at Roskilde stift kan befri sig for et medansvar for kirkens trivsel på de sydlige øer. Vi har alle et ønske om, at der er kirke overalt i Danmark, og vi vil gerne bevare vores gamle kirkebygninger i hele landet.
To muligheder
Problemet kan bare ikke løses med succes ved, at Kirkeministeriet trækker en løsning ned over hovedet på en befolkning, som er bevidst om sin egen historiske identitet. Grundlæggende er der to muligheder:
Enten kan Roskilde tage ansvaret på sig og indlemme Lolland og Falster i stiftet.
Eller også kunne Lolland-Falster igen bringes under Fyens stift, hvor det var indtil 1803. Det ville bringe antallet af folkekirkemedlemmer i det nye Fyens stift op på niveau med Københavns stift, og det ville betyde en højere grad af bæredygtighed.