Bispekandidat: Omfordel ressourcerne og øg præstebevillingen

Urbaniseringen kan medføre økonomiske tab for landbykirkerne. Derfor er det vigtigere at se på fordeling af midler mellem stifterne end at flytte stiftsgrænserne for Roskilde Stift, mener bispekandidat Per Vibskov Nielsen

"En omfordeling af de organisatoriske ressourcer til gavn for de mange mindre landsogne vil være folkekirkens bedste langtidsinvestering, og til det er det nuværende stiftsgrænser udmærkede," siger bispekandidat Per Vibskov Nielsen.
"En omfordeling af de organisatoriske ressourcer til gavn for de mange mindre landsogne vil være folkekirkens bedste langtidsinvestering, og til det er det nuværende stiftsgrænser udmærkede," siger bispekandidat Per Vibskov Nielsen. Foto: Pressefoto

Kirke.dk's spørgsmål til bispekandidaterne i Roskilde Stift

Den 20. april åbnede afstemningen om, hvem der skal være den næste biskop over Roskilde Stift. I løbet af afstemningsperioden beder Kirke.dk de fire kandidater svare på tre spørgsmål.

Det tredje spørgsmål lyder: 

Denne artikel er en del af dette tema:
Stifterne
Stifterne

Demografiske ændringer betyder voksende forskel på befolkningstallet i Helsingør Stift og Lolland-Falsters Stift. Bør Roskilde Stift bidrage til en løsning, der ændrer stiftsgrænserne? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, hvordan?

Nej, der er ingen grund til for nuværende at ændre på stiftsgrænserne. Men en retfærdig fordeling af de organisatoriske ressourcer mellem stifterne bør stå til stadig forhandling. Tilflytningen til byerne giver økonomisk volumen, hvorimod landsogne ligningsmæssigt kan komme i bekneb på grund af affolkning.

Derfor bliver dimensioneringen af fordelingsretfærdighedslogikker i forhandlingerne om de organisatoriske ressourcer mellem stifterne afgørende. Omfordelingsforhandlinger kan derfor italesættes ud fra et argument om bevarelse af kulturarv med de mange middelalderkirker og styrkes med et argument om, at de urbane folkekirkemedlemskaber ofte er forankret i tilknytningen til en hjemstavns kirke og sognepræst i provinsen.

Flere landsbypræster

Netop derfor bør der fortsat være præster med bopæl også i de mindre landsogne, som man kan have en personlig relation til. Derfor er det også godt at bispekollegiet overfor statsministeren for nyligt har italesat behovet for en større præstebevilling, der netop kan bruges til at styrke tilstedeværelsen af præster i de små landsbysamfund, hvor der ikke længere er bager, brugs eller bibliotek tilbage.

Sådan en omfordeling af de organisatoriske ressourcer til gavn for de mange mindre landsogne vil være folkekirkens bedste langtidsinvestering, og til det er det nuværende stiftsgrænser udmærkede.

Under alle omstændigheder er ændringer af stiftsgrænser en politisk beslutning, der træffes i Folketinget.