Rettelse torsdag den 27. januar: I den oprindelige artikel var overskriften: "Biskop om tavshedskultur og ledelsesvakuum: Vi genkender ikke billedet." Efter henvendelse fra biskop Peter Birch er overskriften ændret til: Biskop om tavshedskultur: "Vi genkender ikke billedet."
Tavshedskultur. Ledelsesvakuum. Dårlig kommunikation.
Den er helt gal med arbejdsmiljøet i folkekirken, og det skyldes i høj grad ledelsen, mener flere hundrede præster, der har skrevet under på præst Katrine Blinkenbergs erklæring "Vi vil bryde tavsheden".
Da folkekirkens øverste gejstlige ledelse, biskopperne, mødtes i januar, var arbejdsmiljøet også på dagsordenen. Det fremgår af en kort sammenfatning i mødereferatet.
For naturligvis forholder biskopperne sig til emnet, fortæller Peter Birch, biskop over Helsingør Stift.
”Arbejdsmiljøet ligger os meget på sinde. Og når en sag får så meget opmærksomhed, så forholder vi os også til det på et bispemøde”.
Dog kan Peter Birch og de øvrige biskopper ikke genkende kritikken af, at problemerne bliver fejet ind under gulvtæppet.
“En del af deres (Katrine Blinkenberg og de øvrige medunderskrivere af erklæringen, red.) argumentation er, at systemet forholder sig negligerende til problemet. Der må jeg bare sige, at biskopperne, inklusiv mig selv, ikke kan genkende billedet af, at man i folkekirken ikke forholder sig til problemerne med arbejdsmiljøet. Tværtimod. Der er et løbende stort fokus på arbejdsmiljø i hele det folkekirkelige system.”
“Vi har således nogle aktører i det folkekirkelige system, som løbende taler med hinanden om arbejdsmiljø. Vi har også en arbejdsmiljøorganisation, både for den gejstlige del af folkekirken og kirkefunktionærerne. Altså arbejdsmiljørepræsentanter, der er udpeget til at håndtere nogle af de her ting."
"Desuden er det værd at understrege, at Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning er kommet til inden for de senere år og netop er blevet en permanent ordning. Som et af redskaberne til at håndtere arbejdsmiljømæssige problemer.”
Benyt det etablerede system
Så selvom Katrine Blinkenberg og de øvrige medunderskrivere altså peger på et væsentligt problem, lyder opfordringen fra Peter Birch og de øvrige biskopper, at vejen frem er det eksisterende system.
“Vi opfordrer til, at man benytter de etablerede kanaler til at flytte drøftelsen af de her problemer ind i en fælles samtale. Så vi hjælper hinanden til at løse det. Det kan godt være, det ikke fungerer lige godt alle steder, men så må vi arbejde på at få det til at fungere.”
Jeg tror ikke, man kan finde en præst her i stiftet, der ikke er blevet taget alvorligt, hvis man har henvendt sig med et arbejdsmiljøproblem
Og netop fordi det er et fælles anliggende, ærgrer det også Peter Birch, at ikke alle tør eller vil lægge navn til kritikken.
“Det kan da godt ærgre mig, at der er nogen i mit eget stift, der har skrevet under med NN. For det er vigtigt at vi kan have en dialog. Jeg tror ikke, man kan finde en præst her i stiftet, der ikke er blevet taget alvorligt, hvis man har henvendt sig med et arbejdsmiljøproblem. Det har høj prioritet. Men det kan jo selvfølgelig være, at jeg overser noget.”
Samtaleforum er en del af løsningen
Hvordan biskopperne efter deres møde “fortsætter drøftelserne lokalt med provster og arbejdsmiljørepræsentanter samt med Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd” er forskelligt fra stift til stift.
I Helsingør Stift vil Peter Birch dog sikre sig, at han og provsterne ser ens på sagen.
“Jeg vil tage en drøftelse med provsterne og sikre mig, at vi læser situationen på samme måde. Det skal prioriteres, og hvis man hører om noget, så er tavshed ikke en tilgang til det.”
“Desuden har jeg sammen med Stiftsrådet nedsat ”Samtaleforum for det gode samvirke.” Medlemmerne er både gejstlige og lægfolk, og udvalget skal indkredse det gode samvirke og inspirere til gode samtaler i menighedsrådene om, hvordan samarbejdet bliver lettere, herunder hvordan det gode samarbejdsmiljø ud i sognene styrkes. For det er ved lokale samtaler i sognene, man kan gøre noget.”
”Også de nye præster vil opleve, at arbejdsmiljøet har stor fokus både lokalt i forbindelse den obligatoriske efteruddannelse og i det akademi for nye præster, der netop er etableret i stiftet, hvor arbejdsmiljø er et centralt tema.”
