Analyse

Det store abespil: Hvem skal redde teologi, humaniora og samfundsvidenskab?

Hvis ikke taxameterløftet fortsætter, så vil det betyde en samlet set ringere teologisk uddannelse - og dermed tilsvarende ringere teologiske kandidater. Det skriver Morten Bangsgaard i sin analyse. Foto: Kåre Gade

ANALYSE: Regeringens ønske om at droppe det såkaldte taxameterløft til blandt andet teologi er indledningen til et politisk spil: Hvilket støtteparti kan finde 290 millioner til at redde de ”tørre” uddannelser?

Onsdag lød startskuddet på efterårets store abespil. Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlagde den nye regerings første finanslov. Udspillet har med nogen frygt og bæven været ventet på dekangangene på universiteternes samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter, på CBS og på de teologiske uddannelser.

Ville det særlige tilskud til ”tørre” uddannelser, som blev indført fordi netop disse uddannelser reelt var underfinansieret i forhold til de ”våde” natur- og samfundsvidenskabelige uddannelser, fortsætte?  Ved middagstid onsdag stod det klart, at universiteterne havde håbet forgæves og tabt første runde: Regeringen havde ikke en fortsættelse af det forhøjede taxametertilskud med i sit finanslovsforslag.

Omprioriteringsbidraget forsvinder

Men det var næppe nemt at finde en passende grimasse for de ”tørre” dekaner. For forslaget til finanslov for næste år indeholdt samtidig, helt som ventet, en opfyldelse af et af valgkampens mange løfter: Omprioriteringsbidraget med dets sparekrav på to procent om året ser ud til at forsvinde fra uddannelsesområdet. Dermed kan regeringen ikke i teknisk forstand anklages for løftebrug på uddannelsesområdet.

Universiteterne har i stigende grad, siden omprioriteringsbidraget blev indført, haft årlige kvaler med at effektivisere yderligere og samtidig holde det faglige niveau tilpas højt. Men på de ”tørre” uddannelser blegner glæden over, at omprioriteringsbidragets besparelse på to procent forsvinder fra nytår, når de samtidig mister det forhøjede taxametertilskud, som udgør cirka 10 procent.

Som Kirke.dk har skrevet i denne uge, vil det få store konsekvenser for de teologiske uddannelser på både kort og langt sigt. Prodekan ved Det Teologiske Fakultet i København, Carsten Selch Jensen, sætter ord på de konkrete øjeblikkelige konsekvenser, hvis det forhøjede taxametertilskud ikke forlænges: Allerede fra årsskiftet vil holdstørrelserne vokse og timetallet falde. Oversat betyder det også færre undervisere og samlet set ringere teologiske uddannelser med tilsvarende ringere teologiske kandidater til følge.

Det kan virke paradoksalt, når optaget på teologi både i Aarhus og København i år ellers er steget betydeligt – et første, væsentligt skridt til at imødegå aftagernes bekymring for præstemangel. Både biskop Elof Westergaard og Præsteforeningens formand, Per Buchholt Andersen, er bekymrede for, at ringere teologiske uddannelser vil medføre øget præstemangel.

Ved afslutningen af den maratonlange åbningsdebat i Folketinget torsdag konstaterede statsminister Mette Frederiksen (S) med en vis tilfredshed, at den største kritik af regeringen var, at den ikke lagde op til at føre nok socialdemokratisk politik.

Hvem tager taxameterforhøjelsen med til forhandlingsbordet?

Tidligere på dagen havde partiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær, da også slået fast, at regeringen på ingen måde er imod at genindføre det midlertidige taxametertilskud til de ”tørre” uddannelser. Det skal blot bringes ind på forhandlingsbordet, så partierne kan drøfte forslaget i fællesskab, når der skal sættes modtagere på de i alt 2,1 milliarder kroner, som regeringen lægger op til skal fordeles ved dette års finanslovsforhandlinger.

Det betyder, at regeringen vil sidde med korslagte arme og vente på, at dens støttepartier vil bære deres ønsker ind på forhandlingsbordet. Omprioriteringsbidraget bliver fjernet, og regeringen er derfor home safe, når det gælder beskyldninger om løftebrud: Besparelserne på uddannelsesområdet bliver fjernet. Men som bekendt ligger djævlen i detaljen.             

Ingen af regeringens støttepartier er imod at forlænge taxameterforhøjelsen. Men hvem vil prioritere at bære ønsket ind på forhandlingsbordet? Pilen peger unægtelig på de Radikale.

Både tidligere uddannelsesminister og nuværende finansordfører Sofie Carsten Nielsen og uddannelsesordfører Katrine Robsøe langede da også i forbindelse med åbningsdebatten ud efter regeringen. Men den socialdemokratiske ordfører Jesper Petersen gled af ved at svare, at De Radikale ikke vil møde politisk modstand, hvis forslaget om at forlænge taxametertilskuddet til de ”tørre” uddannelser kommer på bordet.

Kultur og uddannelse er radikale hjertebørn

Aben sidder derfor i øjeblikket på den radikale skulder. Vil partiet reelt prioritere forhøjelsen af taxametertilskuddet blandt partiets øvrige ønsker til finansloven i de benhårde forhandlinger i de kommende uger? Et dyrt ønske til 290 millioner kroner.

Værd at bemærke er, at den radikale kulturordfører, Zenia Stampe, har startet en kamp på kulturområdet, hvor hun beskylder regeringen for ikke at leve op til valgløftet om fjerne omprioriteringsbidraget på kulturområdet, fordi en række museer fortsat skal betale bidraget.

Både kulturen og universiteterne er radikale hjertebørn. Men det er næppe sandsynligt at alle radikale hjertebørn får julegaver i år. Spørgsmålet er derfor, hvor radikale til sidst vil prioritere at trække de politiske stik hjem. 

Kommer ønsket om en forlængelse af taxametertilskuddet ikke på forhandlingsbordet, vil der starte en kamp om at placere aben. Både regering og støttepartier vil med fuld ret kunne beskylde modparten for ikke at sikre forlængelsen. Sådan er politik også.

Men aben vil i så fald reelt sidde på skuldrene af dekanerne på de ”tørre” fakulteter, som skal ud i massive besparelser fremmod årsskiftet. Hvis aftagerne af teologiske kandidater og relevante faglige organisationer vil handle klogt, så skal der handles hurtigt og presset lægges præcist. Allerede til november ved vi, hvem der får aben, og hvem der bliver tørret.

Morten Bangsgaard

Morten Bangsgaard skriver kirkepolitiske analyser til Kirke.dk.

Han er tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og adm. direktør i IT-Branchen. Han er uddannet fra Københavns Universitet og CBS, og læser til daglig teologi på Københavns Universitet samt er medlem af Det Etiske Råd og Tænketanken Eksistensen.