Ordet ‘tavshedskultur’ har endnu ikke fundet vej til Den Store Danske Ordbog. Men det kan ikke vare længe, for det har det seneste par år bredt sig i både i metoo-sammenhænge og i debatter om arbejdsmiljøet i dagsinstitutioner, folkeskoler, politiet, restaurationsbranchen og kulturlivet.
Senest vil 200 folkekirkepræster gøre op med den tavshedskultur, der efter deres opfattelse belaster folkekirkens arbejdsmiljø.
Nu kan ‘tavshedskultur’ betyde mange ting. Erklæringen, som de 200 har underskrevet, peger på problemer med alt fra ledelse, kommunikation og kollegial mobning til bopælspligt, lønforhold, kvotestillinger og teologiuddannelse.
Man skal ikke beskæftige sig længe med folkekirken, før man hører om sogne, hvor konflikter har ødelagt både arbejdsmiljø og menighedsliv. Og der er givetvis også konflikthærgede sogne, man ikke hører om, fordi problemerne forties og fejes ind under gulvtæppet.
Men at folkekirkens udfordringer med arbejdsmiljøet generelt skulle være tabuiseret og fortiet, er svært få øje på, når man – som jeg – har haft kirkelivet som journalistisk stofområde i over 20 år. Her kommer et overblik over de vigtigste undersøgelser og tiltag de seneste 25 år:
Voksende fokus på arbejdsmiljø i 1990’erne
Allerede i slutningen af 1980’erne forpligtes menighedsrådene til at vælge en person til at tage sig af kirkefunktionærernes ‘tjenstlige forhold’ – en post, som i 1994 får betegnelsen ‘kontaktperson’. I 1998 bliver arbejdspladsvurdering (APV) lovpligtig, også i folkekirken.
Det er også i 1990’erne, at folkekirken indfører obligatorisk efteruddannelse for præster og medarbejderudviklingssamtaler. Begge dele bliver i øvrigt mødt med modstand blandt mange af præsterne.
I slutningen af årtiet dukker de første mindre undersøgelser af folkekirkens arbejdsmiljø op. Daværende rektor på Pastoralseminariet Mogens Lindhardt står bag en rapport, der påviser samarbejdsproblemer i 25 procent af sognene. Sognepræst Jens Bisgaard udgiver en rapport om samarbejds- og konfliktmønstre mellem sognets ansatte. Bisgaard fortsætter de følgende år med at undersøge præsters psykiske arbejdsvilkår og skilsmisseprocent.
Bispebjergundersøgelsen 2002: Psykosocialt arbejdsmiljø i folkekirken
- I 2002 tager kirkeminister Tove Fergo initiativ til den første officielle undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø.
- Tre forskere fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Universitetshospital konkluderer, at folkekirkens ansatte ikke er mere stressede end gennemsnittet af danske lønmodtagere, men at kordegne og præster – særligt kvindelige præster – har en højere forekomst at stresssymptomer.
- Undersøgelsen præsenteres den 25. november 2002 på en stor konference. Arbejdsgruppen vedrørende præsters arbejdsmiljø etableres i 2002. Og i 2009 oprettes Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere er repræsenteret.
Oxford Research-undersøgelsen 2012: Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken
- Ti år efter bispebjergundersøgelsen, under kirkeminister Manu Sareen, konkluderer en ny, omfattende rapport, at folkekirkens psykiske arbejdsmiljø generelt “ikke kan siges at være væsentlig dårligere eller bedre end andre danske arbejdspladser.”
- Men særligt på et punkt scorer folkekirken dårligt: Mobning. I en undersøgelse blandt danske lønmodtagere generelt i 2012 svarede 12 procent, at de var blevet mobbet indenfor det seneste år. Men i folkekirkeundersøgelsen fortalte 15 procent af folkekirkens ansatte – og 20 procent af præsterne – at de er blevet mobbet på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder.
- Undersøgelsen følges op med en konference i 2013. I 2016 oprettes på forsøgsbasis Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR), som Kirkeministeriet og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd står bag. Rådgivningen bliver en permanent institution i 2022.
“Mobberapporten” 2017: Analyse af indhold og omfang af mobning blandt præster i folkekirken
- På baggrund af arbejdsmiljørapporten fra 2012 tager arbejdsgruppen vedrørende præsters arbejdsmiljø initiativ til en undersøgelse, der fokuserer på mobning blandt præsterne.
- Da rapporten udkommer i 2017, kan Oxford Research konstatere, at problemet tilsyneladende er voksende: Mens det i 2013 var 20 procent af præsterne, der angav at være blevet mobbet det seneste år, er tallet nu 25 procent. Og det til trods for, at den generelle forekomst på danske arbejdspladser ikke er steget.
Kulturundersøgelsen 2018: Undersøgelse af arbejdspladskultur som årsag til mobning i folkekirken
- I forlængelse af “mobberapporten” bestiller Kirkeministeriet en ny undersøgelse hos Oxford Research. Formålet er at undersøge, om folkekirkens arbejdspladskultur er med til at fremme mobning – og hvilke løsninger, der i givet fald er på problemet.
- Det er en såkaldt kvalitativ undersøgelse, der bygger på interview og observationer. Dens konklusioner er komplekse, men handler blandt andet om ledelse. Rapporten anbefaler såkaldt relationel ledelse som “svaret på, hvordan kompleksiteten i ledelsesstrukturen kan håndteres” – men erkender samtidig, at der kan “være grund til at vurdere, hvorvidt de forskellige ledere har kompetencerne til at udøve relationel ledelse.”
- Efterfølgende sætter en række af folkekirkens stifter gang i forskellige initiativer, der skal forebygge mobning og forbedre arbejdsmiljøet.
Skiftende undersøgelser er gennem de seneste årtier blevet fulgt op med et utal af konferencer, handlingsplaner, vejledninger, dialogredskaber og senest en whistleblowerordning. Det har ikke forhindret rædselshistorier om folkekirkens arbejdsmiljøproblemer i jævnligt at dukke op medierne – senest i TV2 Lorrys serie om de københavnske kirker i 2021.
Men en ting er sikker: Hvis arbejdsmiljøproblemerne i folkekirken er blevet værre de seneste 25 år, skyldes det ikke, at der ikke er blevet talt om dem.