”De nybagte forældre skal, ligesom da de fandt et sted at bo, finde ud af, hvordan det nu skal være med dem og barnet og folkekirken.”
Det er en af de konklusioner, som Karen Marie Leth-Nissen fremhæver fra interviewdelen af projektet ”Dåb i dag” – og med god grund.
Både dåb og forhold til folkekirken er nemlig ikke noget, der giver sig selv, men noget man som familie vurderer og finder sit eget svar på. Traditioner står stærkt, men i den forstand, at man sammensætter egne traditioner ud fra, hvad man kender, og hvad man hører om.
Det stemmer overens med teorien om bricolage af den franske antropolog Claude Lévi-Strauss. Bricolage kan oversættes med ‘at skabe nyt ud fra det, man har ved hånden’, som for eksempel når man i tidligere tider lavede legetøj af det, der var i værkstedet.
Forældrene sammensætter deres eget forhold til kirken og dåb ud fra det, de har ved hånden, og spørgsmålet er så: Er folkekirken ved hånden?
Vigtige pointer fra "Dåb i dag", som sognet bør huske
- Beslutning om dåb træffes, inden vi møder familierne. Derfor kan ”Tillykke med barnet”-breve være en god måde at melde sig på banen.
- Samtalen med kirken (kontoret og præsten) skal gerne bekræfte forældrene i, at de har valgt den rigtige traditioner, og ikke blot være informative.
- Der vil altid være nogen, der skaber de nye initiativer. Og nogen, der skal gøre arbejdet med at tilpasse det til det lokale sted. Begge dele er væsentligt i det folkekirkelige udviklingsarbejde.
Derfor var det oplagt, at ”Dåb i dag” ikke kun skulle have fokus på forældrene, men også på den kirke, som de forholder sig til. Så mens Leth-Nissen drog ud i fem geografisk spredte sogne for at interviewe forældrene, drog Kirkefondet ud til kirkerne i de samme fem sogne for – sammen med dem – at se, om der var noget omkring dåben, som kunne gøres anderledes.
Vi indledte med at spørge ansatte og frivillige i de udvalgte sogne: Hvad gør I i praksis inden for dåbsinformation, dåbsafklaring, dåbsforberedelse, dåbshandling og dåbserindring?
Derudover fremlagde vi et nyudviklet statistisk materiale, en såkaldt dåbsprofil. Her har Kirkefondet indsamlet alle de relevante dåbstal for de sidste 10 år for hvert sogn:
Hvor mange dåbshandlinger har kirken? Er det mest egne sognebørn, der bliver døbt, eller er der flere eller færre dåb, end der er medlemmer? Er der mange konfirmanddåb? Og så videre.
Enhver oplevelse af dåb og ethvert møde med kirken er med til at forme danskernes forståelse af dåb og forhold til kirke
Ud fra disse spørgsmål og oplysninger blev sognet opfordret til at overveje, hvad kirken kunne gøre for at styrke sin tilstedeværelse, når forældrene træffer valg om dåb. Og dernæst om vi måtte kigge med, imens de gjorde forsøg med de nye tiltag, samtidig med at vi stod til rådighed med hjælp, sparring og så videre.
Det kom der mange meget interessante tiltag ud af. Nogle i kategorien ’aldrig set før’, som for eksempel en dåbsmindegudstjeneste eller drop-in dåb uden for København (tilbage i januar 2018).
Andre i kategorien ’set før’, men tilpasset til det lokale sogn: Dåbstræer, dåbsklude, breve til faddere og nybagte forældre, dåbsjubilæum afholdt sammen med en lørdagsdåb og refleksion om dåbssamtalen.
Vi stødte undervejs på mange spørgsmål:
Må vi kontakte nybagte forældre med de nye GPDR regler? Må man døbe udendørs, hvis der er tale om en gudstjeneste? Har det haft betydning for dåbstallet, at fødselsanmeldelse, navngivning og omsorgs- og ansvarserklæring er blevet digitale? Her trådte vi til som det undersøgende team, der gik på jagt efter svarene på spørgsmålene.
Vi lagde op til, at alle sogne inkluderede lægfolk i projektet. Dette skyldes blandt andet, at mange samtaler om dåb foregår i familier og vennekredse, og det er derfor væsentligt, at det kirkelige lægfolk føler sig godt klædt på til at tale om dåb, når de bliver spurgt. I sogne med få ansatte er det også lægfolket, der enten skal understøtte eller ligefrem bære mange af sognets dåbstiltag.
Flere ting blev tydelige undervejs, for eksempel at mange kirker først bliver en del af samtalen om dåb, når familien har besluttet sig og kontakter kirken for at bestille tid.
Men også hvor vigtigt det er, at præsterne er veluddannede inden for liturgi. De skal ikke kun kunne gennemføre en allerede kendt liturgi. De skal også kunne handle, hvis det bliver tydeligt, at der er noget, der mangler. Som for eksempel når der dukker allerede døbte op til en drop-in dåb.
Enhver oplevelse af dåb og ethvert møde med kirken er med til at forme danskernes forståelse af dåb og forhold til kirke.
Og der er derfor vigtigt, at vi som kirke hele tiden stiller os selv spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at være nærværende og relevante?
Berit Weigand Berg er cand.theol. og udviklingskonsulent i Kirkefondet