Nogen foreslog, at hun talte i et dybere stemmeleje, da hun stillede op til bispevalget.
Det eksempel hiver tidligere bispekandidat i Helsingør Stift Eva Holmegaard Larsen frem, da hun taler om sexisme i folkekirken med Kirke.dk’s journalist. Hun tager ikke fat i situationen, fordi den blev oplevet som særligt krænkende, men fordi hun mener, at den viser en form for sexisme, som lever i bedste velgående i det danske samfund. Og dermed også i folkekirken.
”Den generation af kvindelige præster, som jeg blev uddannet sammen med, begyndte automatisk at tale lidt dybere. Det glæder mig, at den nye generation af kvindelige kolleger er holdt op med det," siger hun.
"Det handler ikke direkte om krænkelse, men det viser, at sexisme udfolder sig på mange måder. Det kan lyde uskyldigt, men det er det ikke. For det handler om, at mand stadig forbindes med myndig. Mænd tillægges myndighed, kvinder skal kæmpe mere for det,” siger Eva Holmegaard Larsen, der også er sognepræst i Nødebo og Gadevang Sogn og har redigeret bogen ”Kvinde, mand, kirke: Folkekirken og den lille forskel”.
Hun mener, at sexismen kommer til udtryk på mange måder. For eksempel de forskellige forventninger til mandlige og kvindelige præster, hvor tolerancetærsklen er større for mænd end for kvinder. En sær, excentrisk kvindelige præst vil ikke få så lang en snor som en mand.
”Grundlæggende handler sexismedebatten for mig at se om, at vi skal blive mere bevidste om det, som vi gør og siger. Vi skal simpelthen genoptage debatten om køn, og de kønnede forventninger og forestillinger, vi har til hinanden,” siger hun og tilføjer:
Der er simpelthen ikke magt nok i folkekirken til at magtundertrykke
Eva Holmegaard Larsen, sognepræst og teologisk konsulent
”Lige nu handler debatten meget om seksuelle krænkelser, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi også taler om sexismen som en kultur, vi alle skal være med til at ændre. Jeg har ikke selv hørt om lumre overgreb i kirken, selvom de sikkert også finder sted. Men jeg mener ikke, at offentlig halshugning og gabestok er vejen frem. Det skaber mere frygt end samtale, og så er vi lige vidt.”
Folkekirkens struktur begrænser seksuelle overgreb
Eva Holmegaard Larsen understreger, at hun tror, at folkekirkens flade magtstruktur kan være en fordel i forhold til, hvor mange alvorlige tilfælde af sexisme og seksuelle krænkelser, der finder sted.
”Sexismen bliver hårdest, der hvor det kan have vidtrækkende konsekvenser at sige fra. Der er simpelthen ikke magt nok i folkekirken til at magtundertrykke. Derfor synes jeg, at det er mere interessant at begynde også at snakke om vores erfaringer af sårende og nedladende kommentarer, der virker tilforladelige, men faktisk afslører en underliggende sexistisk kultur og et bestemt syn på mænd og kvinder.”
Else Marie Wiberg Pedersen er lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet og har forsket i køn og kirke. Hun mener også, at folkekirkens ledelseskultur kan være med til at forhindre seksuelle krænkelser, fordi der ikke er et klassisk arbejdsmiljø med en chef og et ordinært magthierarki.
Den form for konservativ teologi, der ikke kan tolerere kvindelige præster og nægter at give hånd til dem, er sexistisk
Else Marie Wiberg, lektor i systematisk teologi
”Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke tilfælde af seksuel chikane, men jeg tror ikke, at der er så mange tilfælde som i andre brancher. Der er for eksempel knap så mange unge i udsatte positioner. Her er folkekirkens komplicerede magtstruktur en fordel,” siger Else Marie Wiberg Pedersen.
”Dertil kommer, at folkekirkens præster måske i højere grad har fastholdt en form for dekorum i omgangen med hinanden.”
Lektor: Modstand mod kvindelige præster er sexisme
Else Marie Wiberg Pedersen understreger, at der har været eksempler på seksuelle krænkelser, men at det ofte har været begået mod konfirmander eller i ungdomsklubber, hvor der har været et skævt magtforhold.
Hun kommer dog med eksempler, hvor en sexistisk kultur kommer til udtryk i folkekirken. Og det er på et område, der er blevet debatteret mange gange før. Det er spørgsmålet om folkekirkens rummelighed over for en manglende accept af kvindelige præster.
”På den måde er folkekirken jo foran, for den debat har været ført rigtigt længe. Her er der mange tydelige eksempler på sexisme, men det er ud fra et princip om, at der skal være et stort spænd af kirkelighed i folkekirken, så der både er plads til det liberale frisind og de konservative. Og der bliver gået ret langt i tolerancens navn, når det drejer sig om de konservative kirkelige,” siger hun og tilføjer:
”Den form for konservativ teologi, der ikke kan tolerere kvindelige præster og nægter at give hånd til dem, er sexistisk. Og faktisk ikke en teologi, der er evangelisk-luthersk, som den danske folkekirke er.”