Stiftsrådene: De råder over midler til kommunikation, udviklingsprojekter og kristendomsformidling

I disse dage er der valg til både stiftsråd og provstiudvalg i folkekirken. Men hvem kan egentlig vælges ind? Hvem består udvalgene af? Hvad foretager de sig? Alle de spørgsmål om stiftsrådene bliver besvaret her

Hvad er et stiftsråd?

Det er et råd, der er tilknyttet til hver af folkekirkens 10 stifter. Rådet kan rådgive biskoppen om for eksempel fællesopgaver eller strukturelle forhold. Relevante sager kan også tages op på stiftsrådsmøderne, som finder sted omkring ti gange årligt. Derudover har rådet adgang til visse økonomiske midler, som de kan bruge på nogle afgrænsede områder. Under stiftsrådene er der en række udvalg med ansvar for for eksempel mellemkirkeligt arbejde, diakoni og kommunikation.

Hvem sidder i et stiftsråd?

Et stiftsråd består af stiftets biskop og domprovst. Derudover vælges der en repræsentant blandt stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster og en menighedsrepræsentant fra hvert provsti. I Lolland-Falsters Stift sidder der dog to menighedsrepræsentanter per provsti. Når man er valgt ind i et stiftsråd, sidder man der får en fireårig periode.

Hvilke økonomiske midler råder et stiftsråd over?

Rådet kan bruge det såkaldt bindende stiftsbidrag, som det selv delvist fastsætter omfanget af. Rådet beslutter nemlig, hvor høj en andel af stiftets lokale kirkeskat, der skal gå til det bindende stiftsbidrag. Det kan dog maksimalt udgøre en procent af kirkeskatten.

Rådet beslutter, hvad det bindende stiftsbidrag skal gå til, men der er nogle rammer for, hvad det må bruges til. Det kan være til kommunikation mellem stiftet, menighedsrådet og provsterne, til formidling af kristen eller udviklingsprojekter inden for områder som diakoni, IT, undervisning eller medier. Pengene kan også bruges på det analytiske forarbejde til de projekter.

Rådet forvalter også stiftsmidlerne, som er kirkernes formue. Stiftsmidler kan udlånes til kirker og præsteembeder, og det er stiftsrådet, der fastsætter vilkårene for ind- og udlån, herunder renten.

Valg til stiftsråd og provstiudvalg

Fra 16. august til 5. september er der valg til landets provstiudvalg og stiftsråd. I den periode skal der mere præcist være et opstillingsmøde, hvor kandidaterne til henholdsvis udvalget og rådet opstilles. Datoen for det møde bliver slået op lokalt. Man kan stille op til både provstiudvalg og stiftsråd, så længe man er valgbar til et menighedsråd. Man behøver ikke at være medlem af et.

De nyvalgte medlemmer indtræder i udvalget eller rådet fra den 1. november og sidder der fire år frem.

Der er 103 provstiudvalg og 10 stiftsråd i Danmark. Man kan godt være medlem af begge dele på samme tid. 

Det er medlemmerne i menighedsrådene i henholdsvis stifterne og provstierne, som har stemmeret til valgene, når de læge medlemmer skal vælges. I forhold til præsterepræsentanter er det præsterne, der har stemmeret. For provsterepræsentanterne i stiftsrådet afgøres det på et møde mellem hele stiftets provster, hvor hver provst har stemmeret.  

Der kan allersenest klages over valgets gyldighed den 26. oktober.