Natkirkesagen

Sognepræst: Seriøst problem, når der ikke er tydelig forskel på koncert og gudstjeneste

Natkirke i Vor Frue Kirke, København. Tirsdag den 14. januar falder der dom i en sag, som handler om, hvorvidt natkirke er en gudstjeneste eller en koncert - det sidste mener rettighedsorganisationen Koda, som derfor kræver, at kirkerne betaler afgift af musikken. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

DEBAT: Det vil være arrogant ikke at bruge Koda's sagsanlæg som en lejlighed til at diskutere, om kirken har været god nok til at tydeliggøre, om natkirke er koncert eller gudstjeneste, mener sognepræst

Den 14. januar falder der dom i en af de mere opsigtsvækkende sager, der har involveret den danske folkekirke. Sagen er anlagt af rettighedsorganisationen Koda mod en række Københavnske natkirker og handler kort fortalt om rettigheden til at definere, hvornår noget er en gudstjeneste. 

Det burde være indlysende, at det må være kirken selv, men som sagen viser, er det ikke længere helt så enkelt. Der er kommet mange gudstjenester til, hvor der bliver leget med form og indhold.

Teater Svalegangen og Aarhus Domkirke opførte i 2017 "Befri Gudstjenesten" under Aarhus Festuge. Her blev kreative elementer som musik og dans blandet med klassiske elementer fra gudstjenesten, og som deltager blev man udfordret: Var det en gudstjeneste eller et teaterstykke, man deltog i? Det var der intet entydigt svar på. 

"Befri Gudstjenesten" var et særligt tilfælde, men selv i den mindste landsbykirke kan man efterhånden støde på gudstjenester, hvor der eksperimenteres med form og indhold. Alene det seneste år har man kunne komme til deciderede koncertgudstjenester med musiktemaer som Justin Bieber, Kim Larsen eller Abba, og hvis man har ville røre kroppen, er yoga-gudstjenester det nyeste. 

Men måske bør der også være en erkendelse i, at uanset hvor gode intentionerne kan være, så er det ikke sikkert, at kirkegængerne eller de optrædende oplever, at de deltager i en gudstjeneste. Koncertgudstjenesterne er populære, men de minder også om de velbesøgte teaterkoncerter. Måske endda så meget, at tydeligheden mellem genrerne er forsvundet.  

At tydeligheden er forsvundet er et seriøst problem. Når en kunstner kan vidne i rettet om, at hun ikke oplevede at deltage i en gudstjeneste, men spillede en koncert, eller når kirkegængere kan gå fra en yoga-gudstjeneste og svare, at forkyndelsen ikke stod tydeligt for dem, så må vi lytte. 

Koda's sagsanlæg kan selvfølgelig afvises som bizar, men den kan også ses som en lejlighed til at tage diskussionen, om vi i kirken har været gode nok til at tydeliggøre både for kunstner og tilhører, at det er en gudstjeneste, de deltager i. Alt andet ville være arrogant. 

Søren Lydeking Pedersen er sognepræst i Agerbæk Sogn og Vester Starup Sogn.
 

Ophavsretsloven om gudstjenester

Koda har sagsøgt Vor Frue og Trinitatis Kirker i København for at bryde loven om ophavsret under deres natkirke-arrangementer. 

Sagens centrale paragraf er § 21 i Ophavsretsloven:

"Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk, må fremføres offentligt

1) ved lejligheder, hvor tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke er det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder sted i erhvervsøjemed, og

2) når fremførelsen sker til brug ved gudstjeneste eller undervisning.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed."

Skriv et debatindlæg

Kirke.dk er dansk kirkelivs fagmedie. Har du en holdning, en reaktion eller en kommentar, så skriv til os. Debatindlæg må højst fylde 4500 tegn med mellemrum. Vi kan ikke garantere, at vi bringer alle indlæg, og vi forbeholder os retten til at redigere og forkorte. Kontakt os eventuelt, før du skriver.

Send en e-mail