Sømandspræst: Det er vigtigt, at man er selvkørende og har pionerånd

Julie Sløk, der er Sømandspræst i New York, har hverken præstekollegaer, kirketjener eller kordegn. Til gengæld mødes hun en gang om måneden med nabolagets præster, imamer og rabbinere og taler om aktuelle emner som racisme og religiøse institutioners relevans under pandemien

Under coronanedlukningen i New York holdt sømandspræst Julie Sløk miniprædikener online og lagde dem på YouTube. Billedet er fra en af disse.
Under coronanedlukningen i New York holdt sømandspræst Julie Sløk miniprædikener online og lagde dem på YouTube. Billedet er fra en af disse. Foto: Julie Sløk

Du blev uddannet cand.theol. i 1999 og ansat som sømandspræst i New York i 2010. Hvad arbejdede du med i mellemtiden?

Inden jeg blev præst i Sømandskirken, arbejdede jeg som videnskabelig medarbejder i Verdensbanken, FN og UNESCO med kvinders rettigheder, community development og god regeringsførelse i Asien.

Denne artikel er en del af dette tema:
Funktionspræsten
Funktionspræsten

Det var fantastiske job, men jeg vidste, at jeg gerne ville være præst på et tidspunkt, så jeg greb chancen til at blive ulønnet hjælpepræst i Sømandskirken og blev i den forbindelse ordineret og fik mulighed for at prøve kræfter med præsteembedet. 

Hvorfor blev du udlandspræst i New York?

Jeg var utrolig glad for menigheden og fandt det givende at være præst, så da min forgænger blev sygemeldt i 2009, og jeg lige havde afsluttet et års barselsorlov, blev jeg konstitueret sømandspræst og herefter ansat, da stillingen blev slået op. Det har været og er et skønt job!

Hvordan adskiller et job som udlandspræst sig fra et job som sognepræst? 

Jeg har ikke været præst i Danmark, men jeg har en fornemmelse af, at der er mere frihed i en udlandskirke. Det går lidt hurtigere fra en beslutning er taget, til den bliver gennemført. Samtidig er det vigtigt, at man er selvkørende og har pionerånd, for der er mange ting, som ikke kører automatisk, men som man selv skal løse, når man hverken har præstekollegaer, kirketjener eller kordegn. 

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg har et rimeligt velplanlagt skema for ugen, så det ikke flyder. Jeg har delt ugen op i kontaktdage, hvor jeg har møder og sociale og kirkelige aktiviteter, og to dage om ugen er skrive- og samtaledage, hvor der ikke er andre i kirken end mig. Dermed får jeg ro til at arbejde fokuseret.

Men alle dage begynder med en løbetur tidligt om morgenen for at få dagen i gang. Derefter arbejder jeg til klokken 17, hvor jeg går i gang med madlavning. 

Hvilke kompetencer er de vigtigste for dig i dit arbejde?

Vi har kirkelige, sociale og kulturelle arrangementer i kirken. Det skaber et behov for fleksibilitet, engagement og samarbejdsvillighed. Det er nødvendige egenskaber for alle, der arbejder og er frivillige i Sømandskirken. 

Hvad er det bedste og sværeste ved dit arbejde?

Til tider er det en ensom post, så man skal være klar til at række ud efter hjælp og få stablet arbejdsmæssige fællesskaber på benene. For eksempel mødes jeg hver måned med præster, imamer og rabbinere fra de andre religiøse menigheder i Brooklyn Heights, hvor kirken ligger. 

Vi diskuterer mange lokale emner, som har relevans for vores menigheder. Blandt andet har vi som samlet gruppe lavet udtalelser til støtte for Black Lives Matter og mod systemisk racisme. 

Under pandemien har vi også snakket meget om, hvordan man som religiøs institution er relevant, når man ikke har mulighed for at mødes personligt til gudstjenester, men må ty til internettet. Under nedlukningen har vi danske præster i USA og Canada holdt zoommøder for at holde gejsten oppe. Det har været godt.  

Det bedste i mit job er forkyndelsen, samarbejdet med menigheden, kirkerådet, frivillige og arbejdet med konfirmander.