Sidste frist i dag: Spå og vind i Kirke.dk’s store 2020-profetquiz

Stiller Stender op til bispevalg? Ryger Kingo ud af højskolesangbogen? Får folkekirken en klimapræst? Og prædiker biskop Gaarden ved Folketingets åbning? Gæt og vind i Kirke.dk's profetquiz

Bliver det biskop på Lolland-Falster Marianne Gaarden, der prædiker ved Folketingets næste åbningsgudstjeneste? Og bliver 2020 året, hvor folkekirken får sin første klimapræst? Gæt med i Kirke.dk's profetquiz.
Bliver det biskop på Lolland-Falster Marianne Gaarden, der prædiker ved Folketingets næste åbningsgudstjeneste? Og bliver 2020 året, hvor folkekirken får sin første klimapræst? Gæt med i Kirke.dk's profetquiz. Foto: Jens Welding Øllgaard

Nogle vil mene, at dansk kirkeliv er forfærdeligt forudsigeligt. Hvis du er en af dem, så har du nu chancen for at teste, om det passer.

I Kirke.dk's profetquiz kan du - eller I, hvis I har lyst til at være flere - spå om, hvad der kommer til at ske (eller ikke ske) i dansk kirkeliv det kommende år til og med den 14. december 2020. 

1.     Har Den Folkekirkelige Udviklingsfond 2021 fokus på kirken og indvandrerne?

2.    Stiller Poul Joachim Stender op til bispevalget i Helsingør?

3.    Er der færre kvindelige biskopper i rigsfællesskabets 12 folkekirkelige stifter den 14. december 2020 end i 2019?

4.    Bliver livssynssamfund ligestillet med trossamfund?

5.    Designer dronning Margrethe en ny messehagel i 2020?

6.    Vinder ”Bibelen 2020” Kristeligt Dagblads Initiativpris?

7.    Vurderer en dom i Københavns Byret, at natkirke ikke er en gudstjeneste?

8.    Ryger Kingos ”Den klare sol går ned” ud af den nye udgave af Højskolesangbogen?

9.    Bliver dobbelt medlemskab tilladt, så man både kan være medlem af folkekirken og for eksempel en migrantmenighed?

10.    Holder biskop Marianne Gaarden åbningsprædiken ved Folketingets åbningsgudstjeneste?

11.    Får Vartov Valgmenighed sin første kvindelige præst?

12.    Stiger det samlede optagstal på universiteternes teologiuddannelser i forhold til 2019?

13.    Kommer hjælpepræst i Særløse og Hvalsø Søren E. Jensen til tjenstlig samtale hos biskoppen i Roskilde?

14.    Er folkekirkens medlemsprocent faldet til under 74 procent i fjerde kvartal 2019?

15.    Planter Vineyard så mange nye kirker, at de når op på 10 eller flere menigheder i Danmark?

16.    Er der nedsat en liturgikommission i folkekirken?

17.    Indeholder regeringens lovprogram et forslag om at give Landsforeningen af Menighedsråd ret til at forhandle overenskomster?

18.    Er der indgået aftale om en særuddannelse for akademikere, der vil være præster i folkekirken?

19.    Har folkekirken fået en klimapræst?

20.    Er Jesus kommet tilbage?
 

Sådan gør du:

Hent et printvenligt skema med spørgsmålene her.

Print ud, tag et billede af det udfyldte skema, og send det til redaktion@kirke.dk senest mandag den 6. januar. Skriv 'profetquiz 2020' i emnefeltet.

Vinderen af profetquizzen offentliggøres i julen 2020. Foruden æren modtager årets profet også tre gode flasker til nytårsaften.