1. Skal stat og kirke adskilles?
Nej.
Hvis en præst prædiker partipolitisk fra prædikestolen har ministeren mulighed for at irettesætte vedkommende.
2. Skal folkekirken have sin egen forfatning (jf. Grundlovens paragraf 66)?
Nej.
En mulig kirkeforfatning har før været debatteret, men vi mener ikke, at der er behov for en.
3. Bør statens tilskud til folkekirken omlægges, så det ikke længere (primært) går til præstelønninger, men til eksempelvis kirkegårdsdrift og vedligeholdelse af kirkebygninger?
Nej.
Ordningen fungerer fint. Nogen synes, at det er for dårligt, at staten betaler dele af præsternes løn, men det har jeg ikke noget problem med.
Jeg betaler for eksempel også skat til staten. Staten bruger blandt andet pengene til at yde støtte til foreninger eller formål, jeg ikke nødvendigvis selv er fan af, men det har jeg ikke noget problem med.
4. Bør folkekirken have sin egen demokratiske driftsledelse i stedet for, at den siddende kirkeminister (med rådgivning fra budgetfølgegruppen) råder over Fællesfondens midler?
Nej.
Staten skal – som i dag – stå for rammerne for folkekirken. Der må ikke gå sognerådspolitik i den.
5. Bør Landsforeningen af Menighedsråd – fremfor Kirkeministeriet – have forhandlingsretten for de medarbejdere, som menighedsrådene juridisk set er arbejdsgivere for?
Nej.
Vi er glade for den nuværende model.
6. Bør folkekirkens konsulentordning nytænkes?
Nej.
Vi er tilfredse med den nuværende konsulentordning.
7. Bør folkekirkens tradition for rummelighed, frihedslovgivning og mindretalshensyn videreføres? Bør det for eksempel stadig være lovligt – ud fra en teologisk begrundelse – at lægge vægt på køn i en ansættelsessituation?
Ja.
Menighedsrådene må selv bestemme hvilken præst, de vil ansætte.
Det vil jeg som politiker slet ikke blande mig i.