Sømandspræst: I udlandskirken er frivillighed en nødvendighed

I USA er kirker privatdrevne, og deres økonomiske situation gør dem afhængige af deres lange tradition for at inkludere frivillige. Sømandspræst Julie Sløk deler sine erfaringer fra New York

Hverdagen som præst i Den Danske Sømandskirke er fyldt med forskellige arbejdsopgaver for Julie Sløk. Foto: Andrea Boel Ricketts

Da Julie Sløk i 2007 takkede ja til en stilling som sømandspræst i Den Danske Sømandskirke i New York, var det også et ja til mange, varierende arbejdsopgaver, som nogle gange ikke ligner dem, hun havde fået givet i en dansk sognekirke.

Som præst i en kirke, hvor frivillighed er et nøgleord for kirkens drift, består noget af hendes arbejde sammen med kirkens ansatte i at finde frivillige, som kan hjælpe med til arrangementer i kirken. De frivillige spiller en helt central rolle i planlægning af julemarked og onlineauktion, men kirken bruger også frivillige til kirkelige arrangementer som Skt. Hans’ grillaften, fastelavns tøndeslagning og juletræsfest.

Præstearbejdet i Sømandskirken inkluderer således både almindeligt kirkeligt arbejde men også tæt samarbejde med frivillige om madlavning, eventplanlægning og udførsel af store fundraising-arrangementer.

Sømandskirken ligger på 102 Willow Street i Brooklyn, New York. Gudstjenesten foregår på dansk, og kirken tilhører Danske Sømands- og Udlandskirker og indgår under Københavns biskops tilsyn. På mange måder minder den om en dansk sognekirke.

Men der er to vilkår, der er væsentligt anderledes for den danske kirke i New York. Kirken har ikke de samme økonomiske vilkår som de danske sognekirker, og kulturen er anderledes - for i USA er institutioner som kirke og skole private, og derfor er ‘kunsten at fundraise’ noget, man lærer allerede i skolealderen.

Begge præmisser er i virkeligheden til kirkens fordel. For ud af økonomisk nødvendighed springer den frivillighed, som bringer mennesker og liv ind i kirken, fortæller Julie Sløk.

Som dansk sømandspræst modtager hun sin løn fra organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker, og kirken modtager tilskud til en ungdomsassistent. Den lille million kroner det koster at drive en kirke i New York, finder kirken selv gennem donationer og fundraising.

Missing indholdselement.

Julebazar bliver succes ved hjælp fra 100 frivillige

Kirkens hovedindtægter bringes ind gennem to årlige fundraising-arrangementer. Den største begivenhed er et julemarked, hvor kirken over en weekend sælger julepynt, æbleskiver og andre donerede ting fra Danmark for omkring 55-65.000 dollars.

Til julemarkedet hjælper hvert år cirka 100 frivillige – dels i tiden op til markedet, hvor der skal bages, pyntes og sættes ting på hylder, og dels til selve julemarkedet, hvor mange konfirmandforældre står i boder og sælger julehjerter, nisser og stjernestrimler eller smørrebrød, gløgg og æbleskiver.


            Billede fra den årlige julebazar i Sømandskirken.
Billede fra den årlige julebazar i Sømandskirken. Foto: Andrea Boel Ricketts

Medlemmerne af kirkerådet, Sømandskirkens menighedsråd, er selvskrevne til at være frivillige i forskellige underkomitéer og som frivillige til julemarkedet.

”Derudover er der cirka 35 frivillige tilknyttet Sømandskirken, som hjælper med eksempelvis webdesign, tømreropgaver, madlavning og servering til arrangementer” fortæller Julie Sløk.

”Det er frivillige som vi finder i menigheden, og som vi spørger i forbindelse med planlægningen. Gruppen af frivillige er på den måde flydende og ikke fast, og Sømandskirken bruger tid på at opsøge frivillige,” siger Julie Sløk.

Online-auktion er den anden store indtægtskilde for Den Danske Sømandskirke. I januar måned begynder en auktionskomité af frivillige at kontakte sponsorer i Danmark, som donerer vin, bøger og andet – og i april forløber auktionen. Resten af året kommer og går omkring 40 frivillige i huset inklusive kirkerådet.

Om frivillighed har mange års erfaring lært Julie Sløk, at ugentlige møder omkring mad og fællesskab giver glade frivillige.

”Madfællesskab er en vigtig del af at have med frivillige at gøre. De frivillige får ikke en økonomisk betaling, men det sociale netværk er en stor del af gevinsten, fordi folk får mulighed for at lære hinanden og kirken at kende, når vi spiser og arbejder sammen. Vi sørger for, at der altid er nogen af de fastansatte i kirken, som tager del i samværet,” siger Julie Sløk.