Der har i mange år været en konsensus i kirken om, at man kalker kirken én gang om året, så den fremstår flot og hvid til pinse. Men det kan vise sig at være helt unødvendigt. Faktisk kan færre, og for øvrigt mere sporadiske kalkninger, være lige så godt.
Reinhard Hansen er arkitekt og har været bygningssagkyndige hos Aabenraa Sogn i mange år, og hans dom er klar:
"Hvis kirken er blevet kalket ordentligt igennem mange år, og har fået opbygget et solidt kalk-lag, er det ikke nødvendigt at kalke hele kirken."
Murere, tandlæger og hundetis
I stedet kan man nøjes med at reparere de småskader, der måtte komme på kirken i løbet af kirkeåret. Reinhard Hansen forklarer:
Det er lige som at gå til tandlægen: Hvis man tager småskader og små problemer i opløbet og vedligeholder løbende, kan man undgå at skulle have den helt store tur
"Småskader kan være, hvis kalken har fået et slag eller en ridse, eller hvis der er en hund, der har tisset op ad kirken. Det kan en god murer sagtens reparere, uden at hele kirken behøver at blive kalket."
Men Reinhard Hansen understreger også, at det er vigtigt at få repareret småskader, hvis man har tænkt sig at springe kalkningen over det år:
"Det er lige som at gå til tandlægen: Hvis man tager småskader og små problemer i opløbet og vedligeholder løbende, kan man undgå at skulle have den helt store tur," griner han og tilføjer:
"Men det betyder selvfølgelig ikke, at man kan udsætte kalkningen for evigt. Før eller siden bliver man nødt til at kalke kirken over fra ende til anden, men det er langt fra hvert år, hvis man vedligeholder løbende."
Kig på kirken
Dog understreger han også, at det er vigtigt, at kirken allerede har etableret et solidt kalklag, så den er stærk og modstandsdygtig, samt at man finder en kompetent murer, som man har tillid til.
"Det vil være nødvendigt at vurdere fra år til år, hvad der er behov for, og her er det vigtigt, at man har en dygtig murer, der kan sit kram."
"Og så skal man ikke gå på kompromis med kalken. Det er skal være vellagret kulekalk (en kalktype, der bliver stærkere, når den lagres i en underjordisk kule, red.), der er lagret tilpas længe og på gammeldags maner. Her må man ikke gå på kompromis, for det bliver dyrt i længden," forklarer understreger han og tilføjer:
"Og så kræver det selvfølgelig, at man har et menighedsråd, som ikke bliver for ivrige, når det kommer til at spare på kalken, for så kan det gå rigtig galt. De skal lytte til den byggesagkyndige og mureren."
Aabenraa Sogn forventer at spare 50.000 kroner
I Aabenraa Sogn forventer man i budgettet for 2020 at kunne spare omkring 50.000 kroner ved at bruge den omtalte metode.
"Vi er gået over til kun at kalke, når det er nødvendigt, og fordi bygningerne i dag er særdeles velholdte, hvad angår kalk, kommer vi let over det i 2020," siger administrationschef for Aabenraa Sogn, Morten Hansen, der sammen med Reinhard Hansen har foreslået ændringen i sognets strategi for kalkninger.
Og faktisk regner vi også med at spare det samme, altså 25.000 kroner af vores nuværende kalkbudget, i 2022, 2023 og så videre
Dog gælder besparelsen ikke kun i 2020, men også fremadrettet:
"I 2021 regner vi med at spare 25.000 kroner. Det er naturligvis et slag på tasken, for det kommer til at hænge sammen med, hvor meget og hvordan vi kalker i 2020, men jeg regner helt bestemt med et beløb på cirka den størrelse," siger han og tilføjer:
"Og faktisk regner vi også med at spare det samme, altså 25.000 kroner af vores nuværende kalkbudget, i 2022, 2023 og så videre."
Han understreger dog, at ingen af tallene er sikre, og at udgiften netop kommer til at afhænge af kirkens behov, som vil blive vurderet løbende af sognets byggesagkyndige.
"Det vigtigste er, at vi nu ikke længere bruger flere ressourcer på kalk end højest nødvendigt. Vi kalker, fordi der er behov for det, og ikke af vane eller lyst."