Denne artikel blev oprindeligt bragt den 2.januar 2020. Den 4. juni 2020 stod Den Danske Kirke i London klar efter renoveringen.
Der har været dansk kirke og menighed i London i mere end 300 år. Siden 1952 har kirken haft til huse i en smuk, gammel kirkebygning i Regent’s Park - en bygning, der også rummer præstebolig, tjenestebolig for bestyrerparret samt den såkaldte church hall, der fungerer som "sognegård".
Bygningen er fredet, og det er besværligt at få tilladelse til udbedringer og ændringer, som helst ikke må kunne ses. Men da sten begyndte at falde ned fra den 200 år gamle facade, var der ingen vej udenom en grundig renovering.
Samtidig var der andre problemer: Kirkerummet kunne ikke varmes op om vinteren, og varme var også et problem i både church hall og præstebolig. Derudover manglede vi desperat plads til aktiviteter og lager.
Sammen med London-afdelingen af den danske tegnestue C.F. Møller udarbejdede vi et gennemgribende renoveringsprojekt for alle kirkens lokaler med et budget på i alt cirka 27 millioner kroner. Dertil kom facaderenoveringen, som havde et budget på omkring tre millioner kroner.
I alt skulle vi skaffe 30 millioner kroner for at kunne realisere projekterne. Selv om rigtigt mange danskere bruger kirken og kommer til dens arrangementer, har menigheden færre end 1000 betalende medlemmer, og det er i forvejen svært at finansiere den daglige drift.
Det var med andre ord en meget stor udfordring at skaffe de nødvendige millioner. Men det lykkedes, og facadeprojektet er nu vel overstået. Arbejdet med at renovere præstebolig og mødelokaler er igang og forventes afsluttet sommeren 2020.
I kirkerummet får vi gulvvarme fra et jordvarmeanlæg med tre varmevekslerrør gravet dybt ned i haven. Vores church hall og præstebolig får gasfyret centralvarme i stedet for det gamle oliefyr.
En platformlift giver adgang for kørestole, et nyt, handicap-venligt toilet bliver etableret i stueetagen, mens kælderen får udvidet lagerrum og en fin lille butik med danske madvarer. Tre nye mødelokaler i præsteboligens parterre-etage får direkte udgang til haven, og en knopskydning under loftet kompenserer præsteboligen for plads.
Jeg vil gerne dele vores erfaringer med fundraising-arbejdet, så de kan komme andre til gode, både andre udlandskirker og kirker i Danmark.
Så her er, hvad jeg lærte, da Den Danske Kirke i London manglede 30 millioner kroner:
1. Tænk stort, men vær fleksibel
Imponerende prestigebyggerier er lettere at samle penge til end beskedne renoveringer. Men lyt til fondenes svar, og vær parat til ændringer, også grundlæggende. For at tilfredsstille de danske fonde, måtte vi skille renovering af kirkens udvendige facade fra som et separat projekt med egen finansiering, som vi hovedsagelig fandt fra The National Lottery Heritage Fund, der kan sammenlignes med de danske tipsmidler.
2. Fortæl historien og saml et team
Fortæl vidt og bredt om idéen. Folk vil generelt gerne med på vinderholdet, så en positiv historie er vigtig. Signalværdien af tidlig støtte fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond var uvurderlig for vores projekt, den virkede som en blåstempling. Én i menigheden viste sig at være en ørn til ansøgninger. Andre havde fondskontakter. En tilfældig gæst kendte alle ingeniørfirmaer med den relevante erfaring for fredede bygninger. Vær åben overfor held, og lyt til andres erfaringer. Som altid er kunsten at se muligheder og bruge frivillige til det de er gode til.
3. Vær professionel
Lettere sagt end gjort for en samling nybegyndere, men søg, og du skal finde. Vi allierede os med et stort kendt arkitektfirma: "Hvis I kan tegne et projekt, der er godt nok til, at vi kan rejse pengene, så får I opgaven." Check eventuelt med de vigtigste fonde på forhånd, at sådan en aftale er acceptabel. Facadeprojektet ville være strandet uden betalt professionel hjælp til den komplicerede engelske ansøgningsprocedure. Her tog vi chancen, og det viste sig heldigvis at være en rigtig god investering.
4. Søg bredt, men personligt
Forståelsen for behovet for vores projekt steg betydeligt, efter at gæster ved et fint besøg oplevede på egen krop, hvor koldt der er i en uopvarmet kirke i februar. Pludselig lå vores projekt øverst i ansøgningsbunken. Sæt dig ind i privates og firmaers interesse i at støtte projektet, og læs fondenes fundatser grundigt, og indret ansøgningerne efter hver enkelt. Når det er sagt, fik vi faktisk også store donationer fra helt uventede kanter, så jeg kan anbefale at søge selv om projektet ikke passer fuldstændig.
5. Stop mens legen er god
Det er en svær balance, men konstant tiggeri er uværdigt og enerverende for alle parter. Giv folk en pause, før metaltrætheden sætter ind. Husk at sige tak for alle bidrag, og også at takke de frivillige hjælpere!
Dorte Bille Harding om Den Danske Kirke i London:
Den Danske Kirke i London afholder gudstjenester og kirkelige handlinger, fuldstændig som i Danmark. Derudover fungerer kirken som samlingspunkt for de omkring 50.000 danskere der opholder sig i London i kortere eller længere tid. Forskellige grupper mødes i lokalerne, og mange fejrer danske højtider og fester såsom fastelavn og sankthans.
120 børn deltager i danskundervisning om lørdagen, og vi holder også dansk aftenskole på flere niveauer. Desuden er der et travlt kulturelt program, med foredrag, debatter, film, koncerter og så videre.
Som alle danske kirker i udlandet er Den Danske Kirke i London selv ansvarlig for at finde midlerne til drift og vedligehold. Kun præsternes løn betales af Danske Sømands- og Udlandskirker, så husleje, forbrug, andre lønninger og alle andre udgifter må kirkerådet selv dække.
I London er der omkring 800 medlemmer der betaler et fast medlemsbidrag, og vi kræver også betaling for de fleste ydelser, bortset fra selve gudstjenesterne. Men vi forsøger at holde prislejet sådan at alle har mulighed for at deltage, så kirkens driftsøkonomi er helt afhængig af frivilliges indsats og donationer.
Frivilligheden skaber et godt sammenhold i menigheden, men det er også en konstant udfordring for kirkerådet at få det hele til at løbe rundt. Udover den daglige drift står Den Danske Kirke i London også selv for bygningernes vedligehold og renovering, så større projekter kræver aktiv fundraising.
Dorte Bille Harding er formand for kirkerådet ved Den Danske Kirke i London.