Jul

Folkekirkens Skoletjeneste: Brug julekrybben i undervisningen

Med sin symbolik og historie er julekrybben et oplagt undervisningsredskab, mener teolog Anne-Birgitte Zoëga og cand. pæd. Helle Marie Danielsen, begge daglige ledere af Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen. Foto: Leif Tuxen

Ifølge Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen er julekrybben et oplagt undervisningsredskab. Bliv klogere på julekrybbens historie og symbolik og få kreative idéer til selv at bygge en julekrybbe

Hvad er en julekrybbe?

En julekrybbe er en tableauopstilling, der med figurer viser Jesu fødsel i Betlehem, hvor Jesus ifølge traditionen blev født. Opstillingen laves oftest med små figurer, men ses også med figurer i fuld menneskestørrelse.

Se eksempler på julekrybber 

Det formentlig ældst kendte billede af Maria med Jesus-barnet er fra omkring år 200 og findes i Priscilla-katakomben i Rom. Det forestiller Maria med barnet på skødet og de tre vise mænd , der er på vej for at tilbede barnet.

Her ses en af de allerførste fremstillinger af Maria med barnet. Den findes i Priscilla-katakomben i Rom. Foto: Wikipedia Commons

Den første dramatisering af julekrybben, som vi kender til, blev arrangeret af den italienske munk Frans af Assisi, der julenat i 1223 afholdt en messe i byen Greccio, nordøst for Rom. I en klippehule ude i den nærliggende skov havde Frans fået bygget en krybbe fyldt med hø og placeret en okse og et æsel som kulisse for sin juleprædiken.

Benozzo Gozzolis fresco "Scenes from the Life of St Francis" skildrer Frans af Assisis dramatisering af julekrybben i 1223, som menes at være den første af sin slags. Foto: Arkivfoto

I slutningen af 1200-tallet fik pave Nikolaus IV en billedhugger til at lave fødselsscenen med den hellige familie omgivet af de hellige tre konger, æslet og oksen. Dette kunstværk blev placeret i en grotte i krypten ved Santa Maria Maggiore-kirken. Herfra bredte skikken med at lave julekrybber sig til andre kirker. Velstillede italienske familier begyndte også på den tid at lave deres egne julekrybber, og fra Italien bredte denne skik sig op gennem Europa.

Pave Nikolaus IV bad billedhuggeren Arnolfo di Cambio om at lave et krybbespil. I dag kan det ses på Basilica di Santa Maria Maggiore-museet i Rom i Italien. Foto: Wikimedia Commons

Naturligt nok blev julekrybberne forskellige, alt efter i hvilket land de var blevet til. I Irland placeres fødselsscenen i et lokalt bondemiljø, i Lapland er fårene blevet erstattet af rensdyr, i Peru rider de hellige tre konger på lamaer og i Betlehem udskærer man traditionelt julekrybberne af oliventræ.

I Danmark begyndte julekrybberne at dukke op i borgerskabets stuer i 1890'erne.

Julekrybbens symbolik

Julekrybben har sin egen symbolik:

Stalden
Således symboliserer selve stalden eller fødselsgrotten, at Guds Søn er født under beskedne forhold; himmelens kongesøn kommer virkelig til jorden.

Krybben
At han bliver svøbt og lagt i en krybbe kan tolkes som en henvisning til hans kommende død. På gamle julebilleder og ikoner fremstilles krybben som en sarkofag/kiste og peger frem mod Jesu død.

Hos salmedigteren Brorson er det en tydelig tanke, at Jesu lidelse allerede begynder med hans fødsel – korset kaster sin skygge indover stald og krybbe. Se for eksempel julesalmen ”Her kommer Jesus, dine små”, vers tre: ”Velkommen fra din himmelsal til denne verdens tåredal, hvor man dig intet andet bød end stald og krybbe, kors og død”.

Maria
Maria er ofte klædt i røde og blå farver, hvor den røde farve symboliserer jord og den blå himmel, for at fortælle, at i Maria mødtes himmel og jord - Jesus er Guds søn og Marias barn.

Oksen og æslet
Oksen og æslet, der er en fast bestanddel af julekrybbemotivet, henviser til at Jesus kommer til alle mennesker ud over jorden. Oksen var et offerdyr hos jøderne og æslet var et urent dyr, der ikke kunne spises. Symbolsk forstået er oksen det jødiske folk, medens æslet symboliserer hedninge/alle andre folkeslag.

De hellige trekonger og hyrderne
Hyrderne havde lav status og hørte til omkring stalden, medens de hellige tre konger havde høj status og kom langvejsfra. Hermed henvises til at Jesu fødsel berører alle, høj og lav – nær og fjern.

De hellige tre konger og gaverne har deres egen symbolik. Ifølge Origines fra Alexandria (død 254 e.kr.) repræsenterede de tre vise mænd de tre verdensdele, Asien, Afrika og Europa. På den måde kom De hellige tre konger til at repræsentere kongemagten i hele den da kendte verden. Det er derfor vi i krybbespillene ofte vil se den ene af kongerne fremstillet med sort eller mørk hud. I det 11. århundrede får De hellige tre konger også navne: Balthasar (afrikaner), Casper (asiat) og Melchior (europæer).

Gaverne: Guld, røgelse og myrra
De kommer med tre gaver: guld, røgelse og myrra. Disse gaver er symbolske og henviser henholdsvis til kongeværdighed, til guddommelighed og til én, der skulle dø. Myrraplantens vellugtende og sansebedøvende harpiks brugtes både som bedøvelsesmiddel til en døende, og i de ligkonserverende midler, som blev brugt ved balsamering eller forud for en begravelse.

Stjernen
De hellig tre konger var stjernetydere både ifølge Matthæusevangeliet og den kirkelige fortælletradition. De havde, som det hedder i Matthæusevangeliet, ”set hans stjerne gå op”, hvilket betød, at der skulle fødes en helt særlig konge på jorden. Det havde de læst om hos nogle profeter, der havde forudsagt, at der ville blive født en jødisk konge i Betlehem, og at stjernen var tegnet på denne fødsel.

Det var altså stjernen, som ledte De hellige tre konger på sporet af Jesus. Derfor taler vi også om ledestjernen. Endvidere opfattes Jesus i kristendommen selv som ledestjerne. Han er den, der leder mennesker på rette spor i livet. Når mennesker lever efter det eksempel Jesus med sit liv og sin død var, ledes de til Guds rige eller Paradis, både forstået som noget, der sker her og nu og noget, der sker efter døden.

Stjernen kom først til syne, da Jesus blev født, hvilket betyder, at De hellige tre konger først kunne påbegynde deres rejse mod Betlehem julenat. Da de tænkes at komme helt fra Babylon eller i hvert fald fra et land langt østpå, krævede det tretten dage at nå frem til Betlehem. De hellige tre konger dukker med andre ord ikke op julenat, hvor Jesus blev født, men først d. 6. januar. I de fleste krybbespil er det ellers sådan, at man forstiller sig, at de hellig tre konger kommer nærmest samtidig med hyrderne julenat for at hylde det nyfødte Jesusbarn. På den måde får man også høj og lav – fjern og nær – til at mødes i det øjeblik, Jesus bliver født og himmelen kommer til jorden.

 

Lav selv en julekrybbe


Lav en julekrybbe i papir: 
- Se skabelon og vejledning

Lav en julekrybbe med tændstikæsker: 
- Se vejledning
- Se skabelon 

Tegneark: Juleevangeliet
- Hent gratis kopiark

Opfør et krybbespil

Folkekirkens Skoletjeneste Vestegnen har udviklet et manuskript, som frit kan benyttes