For et års tid siden måtte jeg svare på en række henvendelser fra læsere, der med bekymring og forargelse havde læst i en artikel på Kirke.dk, at Kirkeministeriet krævede fødsels- og dødsdato fjernet fra kirkegårdens gravsten:
”Vi kan jo ikke have den slags personfølsomme oplysninger til at stå frit fremme i det offentlige rum,” lød forklaringen fra ministeriet.
Nyheden var fake news – eller rettere, satire fra Hyrdebrevet Søndag Morgen. At mange tog historien for pålydende, siger en del om, hvor bizart mange ansatte og menighedsrådsmedlemmer oplever implementeringen af GDPR – persondataforordningen – i folkekirken.
Præst sammenligner fortolkning af GDPR med DDR
En af dem er sognepræst i Jyllinge Kaj Bollmann, som forgæves håbede, at der igen var tale om et satireindslag fra Hyrdebrevet, da han læste Københavns Stifts vejledning til GDPR-sikker kommunikation med konfirmanderne. Det fortæller han i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i lørdags.
Ifølge den omfattende vejledning, som er udarbejdet af en af stiftets jurister, må der ikke forekomme ord som “konfirmand”, “præst” eller “kirke”, når præsten kommunikerer med konfirmanderne på sms eller mail.
Man bør nemlig undgå oplysninger, der kan vise, at konfirmanden har et religiøst tilhørsforhold: “Alene det, at man som præst henvender sig til en konfirmand, indikerer et tilhørsforhold til den danske folkekirke.”
Bollmann kalder vejledningen “idiotisk” og “skræmmende” og sammenligner stiftets fortolkning af GDPR med DDR.
Ifølge stiftet bør informationer om undervisningen videregives mundtligt eller sendes med brevpost. Alternativt anbefaler stiftet, at man bruger appen Signal, hvor den digitale kommunikation foregår krypteret – en løsning, som også Kirkeministeriet anbefaler, og som Konfirmandcentret i august udbød kurser i.
En EU-forordning, der ikke tager højde for de faktiske forhold i folkekirken
Det lyder unægtelig som forholdsregler, man lærer at tage på spionskolen. Og hemmeligheden, der ikke må falde i de forkerte hænder, er altså, at konfirmanden har et religiøst tilhørsforhold til folkekirken. Det absurde er, at hverken konfirmanderne eller folkekirken betragter det som en hemmelighed, tværtimod:
Konfirmationen er en offentlig gudstjeneste, og i generationer har man bragt navnene i kirkebladene og hængt billeder af konfirmanderne op i sognehusene. Langt størstedelen af dansk unge bliver konfirmeret, og det hænger sammen med, at der i ligeså høj grad er tale om en kulturel tradition som en religiøs bekendelseshandling.
Hele pointen med konfirmationen er sådan set, at konfirmandens religiøse – og kulturelle – tilhørsforhold bekræftes, så alle kan se det. I den virkelige verden er der ingen, der opfatter konfirmationen som en personfølsom oplysning – det er alene en utilsigtet konsekvens af en EU-forordning, der ikke tager højde for de faktiske forhold i folkekirken.
Der vil være nogle præster, der læser vejledningen fra Københavns Stift og beslutter at droppe al direkte digital kommunikation med konfirmanderne. Og der vil være andre præster, der læser vejledningen og beslutter at gøre som Kaj Bollmann: At “blæse den en lang march” og blive ved med at skrive alle de forbudte ord i mails til forældre og konfirmander.
Det kan de formentlig gøre med sindsro. I praksis er det sådan, man gør i mange sogne, og så vidt vides er der endnu ingen præster, der har fået Datatilsynet på nakken for at skrive “Kære konfirmander” i en ikke-krypteret e-mail.
Advokathus bestrider Kirkeministeriets og stifternes fortolkning af GDPR
Sagen er, at vejledningen fra Københavns Stift er en anbefaling – en vurdering af, hvordan persondataforordningen skal fortolkes i forhold til konkrete situationer i folkekirken. Og noget tyder på, at juristerne i stifter og ministerium vælger at gå med både livrem og seler i deres fortolkning af forordningen.
Kirke.dk har tidligere beskrevet, hvordan stifterne mener, at streaming af gudstjenester kræver dokumenterbart samtykke fra alle, der kan ses og høres på optagelserne – en væsentlig striksere fortolkning end i Landsforeningen af Menighedsråds vejledning.
Og netop i dag har den private udbyder ChurchDesk, der leverer digitale kommunikationsløsninger til folkekirken, offentliggjort en juridisk vurdering fra advokathuset Gorrisen Federspiel, som mener, at kommunikation med konfirmanderne uden problemer kan foregå på sms og e-mail.
GDPR er allerede en udfordring for folkekirkens kommunikation. Når jeg underviser præster, menighedsrådsmedlemmer eller ansatte dukker GDPR-spøgelset med usvigelig sikkerhed op som forklaring på, hvorfor man ikke må hverken dit eller dat.
Det er ødelæggende for folkekirken, hvis den digitale dialog med medlemmerne skal leve op til et sikkerhedsniveau, som burde være forbeholdt efterretningstjenesten. Som Kaj Bollmann påpeger, er det med til at fordrive religionen – folkekirken – fra det offentlige rum.
Man kunne ønske, at juristerne i stifterne og Kirkeministeriet ville kaste et blik på virkeligheden i folkekirken og forlade det ekstreme forsigtighedsprincip i deres fortolkning af persondataforordningen.